Statsministeren er åben for at ændre rigsfællesskabet

Statminister Mette Frederiksen har fredag fremlagt sin årlige redegørelse om rigsfællesskabet i Folketinget, og sammen med fremlæggelsen følger en debat med de respektive ordfører og de nordatlantiske mandater.

Statsministeren sagde i sin tale, at hun vurderer, at der er behov for et stærkt rigsfællesskab i en tid med stor international usikkerhed:

- Det er en svær verden, vi kigger ind i, og det nordatlantiske og arktiske område kommer til at møde samme blæst, som vi ser andre steder. Der har vi behov for et stærk rigsfællesskab. 

- Det kan vi kun, hvor der er respekt, ordentlighed og stor gennemsigtighed, og det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for, sagde Mette Frederiksen.

- Selvfølgelig vil vi være åbne

Statsministeren blev dog også spurgt, hvorvidt statsministeren og regeringen er klar til at se på konstruktionen af rigsfællesskabet, som følge af ønsker fra Færøerne og Grønland om andre opdaterede rammer med mere spillerum til Grønland og Færøerne. 

Spørgsmålet kom fra både det færøske medlem af Folketinget Anna Falkenberg og IA's Aaja Chemnitz, og her lød et klart ja fra statsministeren:

- Svaret er selvfølgelig et ja. Jeg kan faktisk ikke se, at man kan svare anderledes om dansk statsminister, for jeg synes, det vi er lykkedes med de senere år, er at få etableret et mere ligeværdigt samarbejde mellem vores tre lande.

- Hvis man ønsker et ligeværdig samarbejde, kan det kun fungere, hvis vi er enige om, hvordan vi har tænkt os at samarbejde også i fremtiden. Selvfølgelig vil vi som regering være åbne, sagde statsministeren og uddybede, at den dialog for så vidt allerede er i gang:

- Det er en dialog, vi allerede har med Grønland og Færøerne. Det handler ikke mindst om en stærkere rolle på det udenrigspolitiske område, hvor vores forfatning sætter de rammer, den nu en gang gør. Men selvfølgelig skal alle være åbne for at finde nye veje, lød det fra statsministeren.

Lavspænding og forsvarsinvesteringer

Statsministeren blev også spurgt ind til, hvad hun mener, om den nyligt fremlagte strategi, hvor Grønland har understreget sit ønske om lavspænding i regionen.

For hvordan hænger det sammen med de aktuelle forhandlinger om Forsvaret, hvor der arbejdes med store investeringer i militæret - også i Grønland?

Mette Frederiksen understregede, at trods ønsket om lavspænding er det nødvendigt at kunne forsvare sig på grund af de internationale spændinger:

- Grønland har udformet sin egen strategi, og det er et godt stykke arbejde. Der er et stærkt ønske om lavspænding, og det er et håb og ønske, som alle deler. Men i den verden, vi kigger ind i, skal vi evne at forsvare os selv, lød det fra statsministeren.

Hvor bliver den arktiske ambassadør af?

Konflikten mellem Danmark og Grønland om den arktiske ambassadør dukkede også op flere gange, fordi flere politikere undrede sig højlydt over, at der endnu ikke er fundet en løsning på striden, hvor Naalakkersuisut tydeligt har sagt, at det skal være en person med grønlandsk baggrund. 

Blandt andre Liberal Alliances Carsten Bach undrede sig over, at uenigheden om udnævnelsen slet ikke er nævnt i redegørelsen om rigsfællesskabet.

Carsten Bach pointerede, at åbningen af EU-kontoret i Nuuk er et eksempel på den store internationale interesse i diplomatiske forbindelser til Grønland, hvorfor det er påkrævet med en meget tydelig arktisk ambassadør.

Statministeren redegørelse om rigsfællesskabet kan læses på grønlandsk og færøsk på Folketingets hjemmeside.