Det
var en flok stolte spejdere i Nuuk, der i år deltog i nationaldagsoptoget i
deres spritnye uniformer – også selv om kun var med nød og næppe, at det lykkedes
at få åbnet containeren aftenen før, så uniformerne var klar til udlevering om
morgenen på nationaldagen.
Det
fortæller gruppeleder Simon Borgert Olesen fra Nuummi Spejderit. De nye
uniformer, der skal bruges af alle spejdere i Grønland, er blevet udviklet i et
tæt samarbejde med designeren Bibi Chemnitz.
Det
var en flok stolte spejdere i Nuuk, der i år deltog i nationaldagsoptoget i
deres spritnye uniformer – også selv om kun var med nød og næppe, at det lykkedes
at få åbnet containeren aftenen før, så uniformerne var klar til udlevering om
morgenen på nationaldagen.
Annonce
Det
fortæller gruppeleder Simon Borgert Olesen fra Nuummi Spejderit. De nye
uniformer, der skal bruges af alle spejdere i Grønland, er blevet udviklet i et
tæt samarbejde med designeren Bibi Chemnitz.
-
Det er første gang, at jeg laver spejderuniformer, men jeg sagde selvfølgelig
ja, da spejderne henvendte sig. Det har været en spændende opgave for os, og
det er da også med stolthed, at vi har sat præg på en ny generation grønlandske
spejdere, fortæller Bibi Chemnitz.
Mange
detaljer
De nye uniformer leveres med korpsmærke og det grønlandske flag. Herefter er det op til spejderne selv at sy duelighedstegn og lejrmærker på, så uniformen med tiden bliver personlig.Foto: Oscar Scott Carl
Der
ligger mange tanker bag den nye spejderuniform.
-
Den mørke marineblå farve var jo givet, så det var nemt nok. Vi har valgt et
robust stof, som kan klare en del tæsk, men det er også ok at anorakken får
lidt patina af hårdt brug, siger Bibi Chemnitz.
- Vi
tog udgangspunkt i vores jagtanorak fra vores eget brand, som vi har lavet i
mange år. Den er gennemtestet, og den er god til den grønlandske natur.
- Vi
ønskede dog at lavede nogle detaljer mere traditionelle, så vi ændrede lommerne
foran på anorakken, så den har et traditionelt look. Men vi tilføjede lommerne
mere funktion, så hver forlomme i virkeligheden er to lommer i en, hvor den ene
kunne lukkes med velcro. Det giver spejderne plads til lommekniv, reb eller
andet, som man har brug for ude i naturen.
Det
er tanken, at spejderne selv skal vedligeholde uniformen som led i uddannelsen.
- Velcro-lukningerne
kan nemt udskiftes, hvis de bliver slidt. Det forestiller vi os, at spejderne
selv kan gøre med nål og tråd – og dermed opbygge lidt håndgerningskundskaber,
fortæller Bibi Chemnitz.
- Vi
tilføjede spejdernes korpsmærke på venstre bryst og det grønlandske flag på den
ene skulder - så der ikke er tvivl om, hvor spejderne kommer fra. Men ellers er
det spejderne selv, der selv skal sy duelighedstegn og andre mærker på.
Personlig
signatur
Bibi
Chemnitz har også sat sin personlige signatur på uniformen.
En spejderuniform skal kunne klare nogle tæsk, for den bruges til lidt af hvert.Foto: Oscar Scott Carl
- Vi
har bibeholdt vores kendte cirkel design på ryggen, dog er det lidt mere
neddæmpet i sit look, da anorakken er holdt i marineblå og derfor er de to
halvcirkler mere subtile - men de er der, fortæller designeren.
Behovet
for de nye grønlandske spejderuniformer opstod, da Nuummit Spejderit blev
dannet for fem år siden. På det tidspunkt var alt spejderarbejde i Grønland
gået i stå, og Grønlands Spejderkorps var lukket.
- Så
vi startede på en frisk, fortæller Simon Borgert Olesen.
- Tilbage
i tiden brugte de grønlandske spejdere hjemmesyede anorakker som uniform, men i
en periode i halvfemserne delte korpset uniform med spejderne i Sydslesvig. Den
uniform havde imidlertid en dårlig pasform og var heller ikke egnet til vores
klima, hvor man typisk bærer en trøje under uniformen, forklarer Simon Borgert
Olesen.
- Vi
eksperimenterede på et tidspunkt med at batikfarve hvide grønlandske anorakker,
men det var ikke godt, for de kunne ikke tåle at blive vasket. Så spurgte vi
SpejderSport-butikkerne i Danmark, om de kunne hjælpe, men her skulle vi
producere mindst 500 uniformer – og det ville blive alt for dyrt.
- Så
kom vi på at spørge Bibi Chemnitz – og hun vidste lige, hvordan den opgave
skulle gribes an. Så nu har vi vores egen uniform – og det er vi stolte af.
Vigtigt
med aktivitet
Bibi
Chemnitz tøvede heller ikke med at sige ja til opgaven.
-
Det er altid en stor oplevelse at designe noget unikt for andre. Vi mener, at
det er utroligt vigtigt, at unge mennesker dyrker en eller anden
fritidsaktivitet. Det udvikler dem og giver dem forskellige "skills"
som man kan bruge senere i livet. Der er alt for mange børn, som er for
inaktive, siger Bibi Chemnitz.
Der
er i første omgang produceret 130 uniformer. Spejderne betaler 350 kroner for
en uniform. De penge går ind på en projektkonto, som kan bruges, næste gang der
skal produceres uniformer. Hele projektet har kostet i alt godt 100.000 kroner,
som er finansieret med støtte fra Polar Seafood, Helene og Svend Junges Fond
samt Sct. Georgs Gilderne i Danmark.
Simon
Borgert Olesen oplyser, at der er cirka 60 spejdere i Nuuk, 15 i Ilulissat og
10 i Sisimiut.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.