- Skærp din ulu for at beskytte piger og kvinder i fremtiden

For Navaranaaq O. Larsen fra ICC Greenland, blev dagene i Sisimiut i sidste uge intense, smertefulde, rørende, styrkende, men også glædelige. 

På andendagen af inuit-kvindernes topmøde rørte en taler, Dalee Sambo fra Alaska, der har specialiseret sig i inuits rettigheder, hende dybt. Hun talte om sine erfaringer i arbejdet i ICC, FN og sit eget land, der har stået på i mange år, og mindede forsamlingen om, hvor vigtigt det er at bevare gejsten for at kæmpe videre for sine rettigheder som inuit.

- Det gør et stort indtryk. Også når andre fortæller om deres viden, erfaringer og kampe. Og dét at kunne rejse sig op igen efter tragiske begivenheder, der ofte har ramt os inuit og stadigvæk gør det. Budskabet om at holde gejsten i live, specielt når det handler om piger og kvinders beskyttelse, rører mig dybt, fortæller Navaranaaq O. Larsen.

Hun er selv mor til tre piger. Især på andendagen, havde hun sin afdøde mor (Henriette Rasmussen, red.) meget i tankerne. Hun var blandt andet politiker, og Nunni husker specielt en af hendes taler på kvindernes internationale kampdag, hvor hun fremførte et digt om hvor vigtigt, det er for kvinderne, at skærpe deres ulu (inuitkvinders knive, red.), der i overført betydning handler om at beskytte og kæmpe for pigers og kvinders rettigheder i fremtiden. Den arv vil hun gerne føre videre sammen med sine medsøstre.

Forandring kalder

De ca. 70 deltagere i kvindekonferencen i Sisimiut, hvoraf 42 med mandat fra deres baglande, har en stor sag for, der skal spredes ud blandt alle inuit-bosteder i Arktis. Som ICC´s præsident Sara Olsvig meldte ud i sin åbningstale:

- Alle fortjener at føle sig trygge i deres egne lokalsamfund. Alle har brug for sikkert sted, hvor du er fri for vold i hjemmet. Et hjem, hvor stofmisbrug, seksuelle misbrug og voldsforbrydelser ikke finder sted, siger Sara Olsvig og ønsker klart at vi skal reflektere over og handle på det faktum, at det er kvinder og børn fra inuit-landene, der er mere udsat end andre befolkninger, når det handler om vold, misbrug og anbringelser af børn udenfor hjemmet.

Og det er kernen i den forandring, som kvinderne ønsker nu og i fremtiden.

For alle kvinder, der er engageret i arbejdet for et bedre samfund, betyder budskaberne og støtten alfa og omega. Det engagement har selvsagt krav på alle respektive regeringers og institutioners støtte i berørte lande.

- Mere sikre samfund betyder sunde samfund og sunde samfund tjener grundlaget for et blomstrende inuitsamfund, lød et af budskaberne.

Genvind værdigheden

Kvinderne ønsker tryggere rammer og ordnede forhold, ikke mindst når det handler om den opvoksende generation. Når du nærlæser FN´s menneskerettigheder, der har eksisteret for alle i snart 80 år, udtrykker artikel 1 målet meget klart: ”Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov”.

Men lovene er én ting. De presserende handler om dagliglivets råhed, som har præget livet i det små samfund i Arktis og må rettes op nu.

- Vi lever i et samfund, hvor tonen er meget grov. Sexchikane, vold mod kvinder og børn, krænkelser og misbrug er noget, vi kvinder ikke skal finde os i og slet ikke, når det går ud over børn og unge. De samme problemer møder du også i andre inuit-lande.

Navaranaaq O. Larsen tror på at bedre viden og handlinger blandt andet omkring rettigheder og pligter er vejen frem. Derfor arbejder inuit-landene sammen om kampagner, der sætter rettigheder og pligter i fokus.

- Vores stemmer skal spredes og klange. Det vil styrke vores dagligdag og forstærke vores fællesskab og kultur. Tiden er inde til at genvinde værdigheden. Vi er jo født frie og lige, som alle andre, siger Navaranaaq O. Larsen.

Vidnesbyrd og handling

De tre dage mødet varede for kvinderne, var vidnesbyrd og fortællinger. Heri mødtes voksne kvinder med forskellige baggrund og med bagagen fyldt med erfaringer, sorger, umenneskelige byrder og uretfærdigheder, livet har budt dem, og en masse viden, de er fyldt med i dag. Også det stærke mod på at komme videre.

- Emnerne var til tider meget følsomme, og også meget private erfaringer og fortællinger. Listen er lang: Seriemord på inuit-kvinder i Canada og Alaska, børn, der blev taget fra deres forældre, vold mod kvinder, både fysisk, verbalt og psykisk, selvmord, spiralsagen og dens hårde konsekvenser og kvinder, der ikke har ret til at føde deres børn, der hvor de bor. Juridisk faderløse med flere. Det er selvsagt og nødvendigt, at møderne var lukkede, fortæller Navarana O. Larsen.

Kort sagt et vidnesbyrd blandt andet om kvinder og pigers individuelle og kollektive rettigheder, der i disse år og årtier er ramt meget negativt i mange sammenhænge i inuit-samfund.

- Netop derfor skal vi skærpe vores ulu og råbe højere for vores sager. Vi må handle og vise vejen. I sig selv er det et møde, der styrker. Som den gamle Liza Ningiuk fra Canada sagde: Trods alt dét, vi har været igennem, er vi jo stadigvæk her. Og vi bliver her!