Kommuneqarfik Sermersooq har lagt en plan for, hvordan man kan styrke beredskabet, så man er langt bedre gearet til at assistere, når en lavine trækker en person ned i snemasserne, eller man på anden måde er kommet til skade i fjeldene.
Det er planen, at Brandvæsnet skal uddannes til at yde livreddende hjælp i fjeldet, når uheldet er ude.Søren Duran Duus
Hovedstadskommunen har i samarbejde med norske beredskabseksperter lagt en plan for, hvordan man kan styrke livreddende indsatser i det åbne land omkring Nuuk og Tasiilaq. Med et stigende antal turister har man vurderet, at opgaven er vigtig.
Annonce
I perioden 1. januar 2023 og frem til 15. juni 2024 har man analyseret de redningsindsatser, hvor det kommunale beredskab har assisteret, og hvor man har ydet en livreddende indsats, så tab af menneskeliv blev undgået.
- Det drejer sig om 10 redningsindsatser i henholdsvis Tasiilaq- og Nuuk-området. I Tasiilaq er det ofte SAR-opgaver, hvor beredskabet indsættes med snescooter. I Nuuk-området er det ofte tilskadekomne og i mindre grad lavineredning, fremgår det af en sagsfremstilling, som politikerne i Anlæg og Miljø netop har forholdt sig til på sit seneste udvalgsmøde den 8. august.
Uddannelse, udstyr og lokalkendskab
Selv om ansvaret for redning i naturen påhviler henholdsvis Grønlands Politi og Sundhedsberedskabet bliver det kommunale beredskab ofte anmodet om at bistå “eller helt at varetage indsatsen”, som det formuleres i sagsfremstillingen.
I projektbeskrivelsen fra beredskabet konkluderer man, at en afgørende faktor for succes ved lavineulykker er, at redningsmandskabet er veluddannet og har det rigtige udstyr. Desuden er lokalkendskabet vigtigt, så der kan igangsættes en hurtig og effektiv redningsindsats.
- I Nuuk findes der en SAR gruppe, der tager udgangspunkt i snescootergruppen i Nuuk. Det er et frivilligt beredskab, som anvendes ved SAR indsatser i Nuuk området. Idet det er et frivilligt beredskab, kan SAR gruppen have en lang aktiveringstid og det vides ikke, hvor mange af SAR gruppens medlemmer der kan deltage i den enkelte udrykning, fremgår det af projektbeskrivelsen.
Det fastslås, at der nødvendigvis skal investeres i nye snescootere og andet vigtigt udstyr. Desuden lægger man op til, at det fremadrettet er Brandvæsnet, der skal stå for redningsindsatserne.
20 brandmænd
I projektbeskrivelsen har man vurderet, "at der etableres et effektivt og robust beredskab med 10 brandmænd i Tasiilaq og 10 brandmænd i Nuuk, hvor udstyret er driftssikkert, og personalet har de bedste kompetencer til at kunne redde tilskadekomne i naturen”.
- Brandmændene vil bringe deres personlige kompetencer til at færdes i naturen i spil. Deres eksisterende faglige kompetencer inden for redning, brandslukning, højde- og fjeldredning samt sammenstyrtninger af bygninger, vil blive udbygget, oplyses det.
- Bedre udstyr og kompetencer gør det ikke alene. En væsentlig del af et fremtidigt beredskab er et forbedret samarbejdet mellem politiet, sundhedsvæsnet og Arktisk Kommando for herigennem at sikre en koordineret og effektiv respons på lavineulykker, bliver det fastslået, og hvor man opfordrer til at indlede en dialog med DMI med henblik på en vurdering af, om det er muligt at etablere et lavinevarslingssystem i Grønland.
Det pointeres desuden, at der er behov for en dialog med Grønlands Politi og Sundhedsberedskabet, hvor man drøfter den økonomiske fordelingsnøgle om opgaveløsningen. Hidtil har kommunen sendt en regning, når man har assisteret under en redningsaktion.
Lavinekurser
Der er lagt op til at brandmændene skal på lavinekurser, der har følgende elementer:
Navigering i områder med lavinefarer
Pejling af begravede personer
Brug af lavineudstyr til at finde og redde begravede personer
Førstehjælp og håndtering af tilskadekomne
Snescooterkørsel
Egen sikkerhed under redningsoperationer
Ledelse af indsatser ved lavineulykker
En overbygningsuddannelse sætter desuden fokus på, hvordan man sørger for en sikker transport af de tilskadekomne, medicinsk behandling af personer skadet af laviner og endelig en sikker og effektiv brug af snescootere i redningsoperationer.
Det er ikke omkostningsfrit at opgradere beredskabet, og der er lagt et budget, hvor udgiften til uddannelse og nyt udstyr løber op i 1,5 millioner kroner.
Man vurderer, at de eksisterende snescootere, som ikke er velegnede kan sælge og indbring 150.000 kroner samlet set.
Økonomiudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq får nu overdraget sagen fra anlægsudvalget. Hvis kommunalbestyrelsen tiltræder oplægget, fremgår det af projektbestkrivelsens tidsplan, at beredskabet kan være klar i 4. kvartal næste år.
