Selvstændighedsdrøm: »Så bortfalder Danmarks pligt«

Hvad sker der med selvstændighed? AG har talt med politisk veteran, en partiformand og en ekspert. - Man skal ikke undervurdere det her, siger Lars-Emil om Inatsisartuts seneste skridt.

Tidligere Siumut-formand og landsstyreformand, Lars-Emil Johansen.

Der er ifølge Lars-Emil Johansen tre trædesten på vej mod selvstændighed. Den første blev betrådt i 1979 med hjemmestyret og den næste i 2009 med selvstyret.

- Er det så sidste trædesten frem mod selvstændighed, som nu er lagt med planen om at lave en kommission?

Der er ifølge Lars-Emil Johansen tre trædesten på vej mod selvstændighed. Den første blev betrådt i 1979 med hjemmestyret og den næste i 2009 med selvstyret.

- Er det så sidste trædesten frem mod selvstændighed, som nu er lagt med planen om at lave en kommission?

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Nej, det er ikke den store trædesten. Man træder ud på en mindre sten, som er lagt i forvejen. Muligheden for at aktivere §-21 blev allerede etableret med selvstyreloven, svarer Lars-Emil Johansen, som dog hurtigt tilføjer:

- Men man skal heller ikke undervurdere det her.

Siumut-veteranens udmelding kommer som reaktion på den yngre partifælle Kuno Fenckers beslutningsforslag, der pålægger Naalakkersuisut at lave en redegørelse og siden en kommission, som kan bane vej for aktivering af selvstændighedsparagraffen i selvstyreloven. §-21 fastsætter proceduren for Grønlands vej mod løsrivelse fra Danmark.

Politisk sammenhold

Lars-Emil Johansen sad i Hjemmestyrekommissionen tilbage i 1970´erne og var medlem af Inatsisartut i tiden op til indførelse af selvstyret.

- Det er meget positivt, at der nu gøres noget konkret ved at gøre brug af den mulighed, som har eksisteret siden 2009. Men de seneste 15 år burde selvfølgelig være brugt til at forberede sig juridisk og økonomisk, siger han.

Som de fleste andre har han ikke noget bud på, hvornår den store proces mod statsdannelse sættes i gang og slet ikke, hvornår den kan tænkes at være i mål.

- Hvornår det bliver er lidt, som vinden blæser. Der nævnes en cirka-dato, men det meste omkring tidshorisonten er indtil videre snak.

Som erfarent kommissions-medlem har han dette råd til nutidens folkevalgte.

- Det er vigtigt lægge partiinteresser til side. Lige som vi gjorde. Dengang var politikerne på den grønlandske side enige om at stå sammen i den dansk-grønlandske kommission. Derfor fik vi det bedste resultat. På den danske side var der uenighed, og det gav sig udslag i et dårligere resultat for dem.

Prisen

Inatsisartuts Lovudvalg har lavet en betænkning om Kuno Fenckers beslutningsforslag. I den opridses de økonomiske konsekvenser ved at løsrive sig fra Danmark.

- Ved en eventuel statsdannelse bortfalder Danmarks forpligtelse til at yde Grønland økonomisk støtte i form af bloktilskud. Bloktilskuddet udgør årligt cirka 4, 3 milliarder kroner, svarende til lidt over halvdelen af Landskassens indtægter (i 2022: 7, 6 milliarder kr.) og lidt over halvdelen af Landskassens udgifter (I 2022: 7,5 milliarder), fremgår det af betænkningen.

Der nævnes også den øvrige støtte, som Danmark i dag står for:

- Udover bloktilskuddet afholder staten udgifter til varetagelsen af en række sagsområder. Ved en statsdannelse, hvor Grønland overtager opgavevaretagelsen på disse områder, vil Grønland også skulle afholde udgifterne hertil. Udgifterne blev i 2015 vurderet til at udgøre knap 600 millioner kroner om året.

Klar besked er nødvendigt

AG har spurgt seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier, hvordan han vurderer det nye skridt, der er blevet taget i Inatsisartut?

- Mette Frederiksen har, i modsætning til tidligere danske statsministre, signaleret en vis åbenhed mod at ændre på Rigsfællesskabskonstruktionen, hvis Færøerne og/eller Grønland fremsætter officielle ønsker herom. Det er klart, at et grønlandsk kommissionsarbejde vil pege i den retning. Men det afgørende bliver, at kommissionen også tager stilling til, hvad Grønland ønsker at indholdet skal være i en ny aftale med Danmark på den anden side af selvstændighed. Hvad forestiller man sig med statsborgerskab, rettigheder til for eksempel uddannelse og sundhed, højesteret, forsvar, EU-status og økonomisk bistand, siger han.

Ulrik Pram Gad vurderer, at der ligger et oplysningsarbejde forude, hvis befolkningen skal nå på omgangshøjde med politikerne:

- Uden en klar melding fra Grønland, får man ikke et klart svar fra Danmark, og hvis vælgerne ikke ved, hvad de tager stilling til, så kommer selvstændighed ikke forbi en folkeafstemning.

Uden årstal – nul mål

Naleraq er det parti i Inatsisartut, som mest højlydt efterspørger selvstændighed og er kommet med de mest offensive bud på realiseringen. Men er partiets formand i dag parat til at sætte et konkret årstal på statsdannelsen?

- Hans Enoksen sagde ved den første valgkamp for Naleraq (i 2014), at han var klar til det i 2021. Han blev i valgkampen 2018 spurgt, om han fastholdt årstallet, hvortil han svarede, at uden et årstal, var der ikke et mål, svarer Pele Broberg og tilføjer:

- Intet har ændret sig, tværtimod. Jeg har gang på gang fået bekræftet af såvel eksperter som historikere, at det ikke behøver at tage særlig lang tid at effektuere en free association- aftale. Vores problem er således ikke at sætte årstal på. Vores problem er at alle andre flytter målstregen, lige så snart man sætter målet. 

Pele Broberg peger på, at der er forskellige skridt i processen. En plan a, b og c. Og at han allerede i 2018 fremlagde en plan for Inatsisartut – som en grafisk illustration.

- Så igen, det er ikke årstallet der er udfordringen. Det er at få forklaret at der på trods af alle selvpåtagede udfordringer med selvstændighed, ikke kan findes løsninger før man tager skridtet om udtræden af kongeriget Danmark. Man kan ikke »løse selvstændighed« (overtagelser af områder) før man beslutter sig for at stoppe kolonitiden, fremhæver han.

Abonnementer

Er du allerede abonnent? Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS