Mange lande er repræsenteret i Grønland af såkaldte honorære konsuler.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron meddelte under sig besøg i Nuuk den 15. juni, at landet vil åbne et generalkonsulat i Nuuk.Foto: Oscar Scott Carl
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Da Frankrigs præsident Emmanuel Macron besøgte Grønland den 15. juni,
var det med budskabet om, at Frankrig vil åbne et generalkonsulat i Nuuk.
Dermed føjer Frankrig sig til rækken af lande, der prioriterer
samarbejdet med Grønland så højt, at de vælger at åbne en afdeling af landets danske
ambassade i Grønland.
Da Frankrigs præsident Emmanuel Macron besøgte Grønland den 15. juni,
var det med budskabet om, at Frankrig vil åbne et generalkonsulat i Nuuk.
Annonce
Dermed føjer Frankrig sig til rækken af lande, der prioriterer
samarbejdet med Grønland så højt, at de vælger at åbne en afdeling af landets danske
ambassade i Grønland.
Aktuelt drejer det sig om USA og Island. Desuden har EU et såkaldt
repræsentationskontor, der i mange sammenhænge funger som en slags ambassade,
der skal styrke samarbejdet mellem Grønland og EU.
Mange honorære konsuler
Hidtil har Frankrig været repræsenteret af Krissie Winberg, der er såkaldt
honorær fransk konsul i Grønland.
En lang række lande er repræsenteret i Grønland ved de honorære
konsuler. Det er personer, som bor i Grønland, og som optræder i rollen som
repræsentant for et land.
Honorære konsuler i Grønland
Land, Placering, Honorær konsul, (Udnævnelsesår)
Belgien, Nederlandene og Luxembourg Nuuk Jannik Isidor (2022)
Canada Nuuk Britt Keldsen (2022)
Tjekkiet Nuuk Maliina Abelsen (2023)
Finland Nuuk Martin Kviesgaard (2020)
Frankrig Nuuk Kristine Winberg (2025)
Tyskland Nuuk Ole Ziemer (2016)
Sydkorea Nuuk Finn Meinel (2016)
Letland Qaqortoq Ivars Silis (2010)
Norge Nuuk Kristian Frederik Lennert
(2009)
Sverige Nuuk Marie Louise Frederiksen
(2022)
Spanien Nuuk Ledig
Storbritannien Nuuk Christian Keldsen (2013)
Arbejdet består blandt andet i at hjælpe statsborgere fra pågældende
land med forskellige former for borgerservice, hvis de for eksempel mister
deres pas, kørekort og lignende. Tidligere kunne man også blive sendt hjem på
konsulatets regning, som det hed. Men i vore dage med internet, kreditkort og netbanker
er den slags ikke længere aktuelt.
De honorære konsuler kan også være behjælpelige, når virksomheder fra
det pågældende land sælger produkter i Grønland og den modsatte vej. Her er
konsulen ofte en døråbner, som kan skaffe de rigtige kontakter og netværk.
Herudover deltager de konsulære konsuler i en lang række begivenheder
– for eksempel kongelige besøg og nytårskure.
Det er også kongehuset, der uddeler konsultitlerne. Altså aktuelt Kong
Frederik 10. og tidligere Dronning Margrethe. Man har titlen hele sit liv, også
selvom man ikke er aktiv som konsul længere.
Kærlighed til landet
Direktøren for Grønland Erhverv, Christian Keldsen, der er selv er britisk konsul i Grønland, fortæller i denne artikel om arbejdet som konsul.Foto: Leiff Josefsen
- Der er flere grunde til, at man vælger at blive honorær konsul,
forklarer Fritz Schur, der er finsk generalkonsul i Danmark og samtidig
præsident for Corps Consulaire, som er den forening, der organiserer konsulerne
i kongeriget. Foreningen er i øvrigt verdens ældste af sin slags - grundlagt
i 1909.
- For mange drejer det sig om kærlighed til det pågældende land. Jeg
er selv kommet i Finland på ferie igennem mange år og senere også på forretning
– og jeg holder meget af landet, så det var drivkraften, da jeg sagde ja tak at
blive finsk generalkonsul i Danmark.
- For andre handler det om en kommerciel forbindelse til landet – for
eksempel som importør eller eksportør – og endelig er der en tredje gruppe, som
synes, at det ganske enkelt er spændende at være konsul, og at tjenesten giver
adgang til interessante netværk, siger Fritz Schur.
- Der er ikke en fast procedure for udnævnelse af honorære konsuler, så
det er forskelligt fra land til land, forklarer Christian Keldsen, der ud over
at være britisk konsul i Grønland også sidder i bestyrelsen for Corps
Consulaire.
Tilknytning til England
- Jeg selv er jo halvt engelsk og derfor med tæt tilknytning til
England. Så i mit tilfælde ligger jobbet som britisk konsul lige til højrebenet,
siger Christian Keldsen.
- Vi har også set en ambassade slå positionen op offentligt og køre
den som en helt almindelig ansættelsesproces. Ofte ser man, når en konsul
fratræder, at han/hun bliver bedt om at foreslå mulige kandidater til at
overtage rollen.
- Vi har også set et tilfælde, hvor Selvstyret har peget på kandidater
i forbindelse med, at ambassader har fremlagt deres forslag.
- I de fleste tilfælde bruger man sit netværk samt kigger på, om man
har nogle af udsenderlandets statsborgere i Grønland, forklarer Christian
Keldsen.
De objektive krav til at blive konsul er, at man ikke må være
politiker eller offentligt ansat bortset fra universitetsansatte. I Grønland
gælder dette krav også for ansatte i de offentligt ejede selskaber, selvom der
er tilfælde, og situationen har ændret sig over tid.
Sproget ingen hindring
Der er ikke noget sprogkrav til konsulen, så det er ikke nødvendigt,
at for eksempel den spanske konsul skal tale spansk, men konsulen skal have
adgang til en ressource, der kan.
- Mange konsuler er typisk advokater eller rådgivere, da de oftest er
uafhængige og har kontorfaciliteter, der matcher kravene til åbningstider og
lignende, siger Christian Keldsen.
- Tilknytningen til udsenderlandet kan også være kommerciel, for
eksempel at man er importør af varer fra landet eller eksportør til landet
og/eller har en lang relation af erhvervsmæssig karakter.
De fleste ambassader foretrækker at have konsulen i hovedstaden, altså
Nuuk, men også her er der undtagelser.
- Generelt kræver konsuljobbet et godt netværk, og så skal man kunne
godkendes af de relevante sikkerhedstjenester. Det kan derfor være en proces,
der tager mellem seks måneder og tre år at blive udpeget, fortæller Christian
Keldsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.