Den gode energi efter en god, lang ferie er forsvundet igen efter omkring 43 dage, viser en ny gennemgang af forskning på området.
Amerikanske psykologer har analyseret i alt 32 studier fra forskellige lande. De har set på feriens længde, indhold og vores evne til ikke at tænke på arbejde, mens vi er væk. Resultaterne er et godt argument for at holde lange og mange ferier - i hvert fald hvis det er muligt.
Den gode energi efter en god, lang ferie er forsvundet igen efter omkring 43 dage, viser en ny gennemgang af forskning på området.
Amerikanske psykologer har analyseret i alt 32 studier fra forskellige lande. De har set på feriens længde, indhold og vores evne til ikke at tænke på arbejde, mens vi er væk. Resultaterne er et godt argument for at holde lange og mange ferier - i hvert fald hvis det er muligt.
- Fordelene ved at holde ferie varer ved i længere tid, end vi tidligere har troet, siger Ryan Grant, psykolog og forsker ved University of Georgia, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
I en dansk kontekst svarer 43 dage til, at den gode effekt af en ferie varer frem til 23. september 2025, hvis man har holdt fri i tre uger frem til den 11. august. Sidst i september vil man altså ifølge det nye studie være tilbage på samme niveau for sin trivsel som før ferien.
- Det er interessant, siger Henrik Lambrecht Lund, der forsker i arbejdsliv som lektor i psykologi og sociologi ved Roskilde Universitet, og har gennemgået de nye resultater for Videnskab.dk.
- Studiet giver os et godt indblik i, hvordan vi kan planlægge vores ferie for at opnå den bedst mulige effekt.
Samtidig viser den nye forskning vejen til at komme godt tilbage på arbejde igen.
Lang ferie - hård retur til arbejde
I 2009 udmålte en lignende undersøgelse den positive effekt fra en god ferie til at vare fra 14 til 28 dage. Den nye undersøgelse udgivet i 2025 forlænger altså effekten til 43 dage. Men forskerne bag fremhæver, at fordelene afhænger af feriens længde, indhold og den måde, man vender tilbage på. Det siger de på baggrund af deres analyse af svar fra medarbejdere både før, under og efter deres ferie.
Her er deres konklusioner:
- Jo længere ferie, desto bedre effekt (gennemsnitslængden på de undersøgte ferier er 12 dage)
- Vigtigheden af mental afstand fra arbejdet: Det at kunne ‘koble fra’ og distancere sig mentalt fra arbejdet, undgå at tjekke mails for eksempel, er en nøglefaktor for øget trivsel
- Fysisk aktivitet er forbundet med større trivsel under og efter ferien (håndværk- og havearbejde, cykling, løb, svømning, dykning)
- Efter feriens afslutning går der i gennemsnit 43 dage, før man er man tilbage på samme trivselsniveau som før ferien
- Men: Jo længere og bedre ferie er, desto hårdere er det også at vende tilbage på arbejde. Især, hvis man ikke følger en række forholdsregler
Råd: Tre ugers sommerferie plus småferier
Ferieforskeren Einar Baldvin Baldursson bifalder det nye studie. Han er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet, hvor han har beskæftiget sig med danskernes trivsel på arbejde siden 1980’erne. På sin vis passer resultaterne »perfekt« til det, han selv praktiserer og underviser i, fortæller han.
Her er hans egne råd baseret på videnskab:
- Hold omkring tre ugers sommerferie, og fordel resten af feriedagene ud som forlængede weekender mellem helligdagene. På den måde opretholder man feriens effekt over hele året
- Lav noget fysisk eller mentalt aktivt i ferien, for eksempel ved at dyrke en hobby, så man mindsker kontrasten mellem arbejde og fritid
- Start ferien på en onsdag og slut den på en tirsdag for at skabe bløde overgange til og fra arbejde
- Hold en forlænget weekendferie umiddelbart før og efter sommerferien for at forberede krop og sind på at holde en længere ferie
For Baldursson handler det om at se ferie som en nødvendighed for at kunne fungere på det moderne arbejdsmarked, hvor intensiteten og kravene til medarbejdere i mange år er steget.
- At holde ferie kræver efterhånden lige så mange overvejelser, som det gør at arbejde.
Hvad betyder køn, alder og jobtype?
Ferieeffekterne afhænger dog af, hvem man er, og hvad man arbejder med, siger begge de forskere, Videnskab.dk har talt med. Men lige de detaljer bliver man ikke klogere på i det nye metastudie.
- Som jeg læser resultaterne, gælder de især folk, som har skærmarbejde, siger Henrik Lambrecht Lund fra Roskilde Universitet.
- For eksempel er det helt oplagt, at fysisk aktivitet skaber bedre restitution under en ferie, hvis man normalt arbejder på et kontor. Men hvis man er tømrer og bruger sin ferie på at bygge et kolonihavehus, så er jeg ikke sikker på, at man opnår den samme positiv effekt.
Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet savner især nuanceforskellene i forhold til alder og køn.
- Vi ved fra andre studier, at langt flere kvinder er mere optaget af, om de kan håndtere de krav, der bliver stillet til dem, når de vender tilbage fra arbejde, end mænd generelt er.
- Omvendt har langt flere mænd har en evne til at udvise en vis grad af ligegyldighed, og derfor har de tendens til at håndtere dele af tilbagevendelsens krise bedre end kvinder.
Samtidig kan der være store aldersforskelle på feriens effekter, siger han.
