Regine Nikolajsen: - Det fører ikke til noget at være bitter

- Der var så meget, jeg havde fortrængt. Det kom frem under talerne, fortæller Regine Nikolajsen, der deltog i undskyldningsarrangementet i Katuaq i sidste uge, og som oplevede en stor forløsning dagen derpå. 

Regine Nikolajsen følte en stor lettelse efter undskyldningsarrangementet. – Det hele skal frem. Der er så mange kvinder, der har været påvirket.
Offentliggjort

”Undskyld. På vegne af Danmark, undskyld”.

Sådan sagde den danske statsminister Mette Frederiksen onsdag den 24. september i Katuaq, og den erkendelse ræsonnerede hos mange kvinder i salen herunder Regine Nikolajsen, der sad blandt publikum, og som pludselig huskede de fortrængte år.

”Undskyld. På vegne af Danmark, undskyld”.

Sådan sagde den danske statsminister Mette Frederiksen onsdag den 24. september i Katuaq, og den erkendelse ræsonnerede hos mange kvinder i salen herunder Regine Nikolajsen, der sad blandt publikum, og som pludselig huskede de fortrængte år.

– Jeg var jo kun 15 år, og jeg havde så ondt i flere år, men der var ingen der lyttede. Vi troede jo på lægerne, og min mor sagde, at det var vigtigt, at jeg havde en spiral, så jeg ikke blev gravid. Vi var meget autoritetstro dengang, siger Regine Nikolajsen, der er født og opvokset i Sisimiut. 

- Der havde været et møde på skolen om at alle pigerne skulle have lagt spiral op. Men min storesøster var i Danmark på det tidspunkt, så hun fik ikke en spiral.

Gravid uden for livmoderen 

Da Regine Nikolajsen var 18 år, fik hun spiralen fjernet, men efterfølgende døjede hun med smerter, og som 22-årig blev hun gravid uden for livmoderen og måtte have fjernet sin ene æggestok. 

– Min storesøster var også gravid samtidig med mig, og det var en stor sorg, at vi ikke begge fik et barn. 

Efterfølgende kunne Regine Nikolajsen ikke få børn, men sammen med sin mand Lars adopterede hun en nieces søn. 

– Jeg er glad for at vi fik en søn, og det reddede mig dengang, for det var en stor sorg, at jeg ikke kunne få børn selv. 

Som 21-årig begik sønnen selvmord, og den store sorg overskyggede alt i mange år.

 Regine Nikolajsen fik psykologhjælp syv år senere, og arbejdede sig gennem de svære år. I dag er hun overbevist om, at den eneste vej ud af sådanne smerter er at tale om det.

 – Man må aldrig lægge låg på. Jeg blev meget vred på min far engang, fordi jeg græd over min søn, og så sagde min far, at jeg ikke skulle tale om ham. Jeg blev tosset og sagde, at netop ved at tale om det svære, kan vi komme videre.

Følte en lettelse bagefter

 Om undskyldningsarrangementet siger Regine Nikolajsen, at det er godt, at der nu er åbnet op for, hvad der skete i fortiden. 

– Det hele skal frem. Der er så mange kvinder, der har været påvirket. Mange fik fred i sindet. Jeg følte også en lettelse bagefter. Det fører ikke til noget at bære nag. Jeg var bitter i mange år, men det er jeg ikke længere. 

Regine Nikolajsen overvejer at søge indsigt i sin lægejournal. I dag ved hun ikke, hvad der var årsag til, at hun blev gravid uden for livmoderen, og at hun ikke efterfølgende kunne få børn. Men hun har hele tiden tænkt, at det var spiralen, der var årsagen. 

I forhold til forsoningsfonden og en eventuel erstatning til de berørte kvinder, så mener Regine Nikolajsen ikke, at det er så afgørende. 

– Det er ikke alt, der kan erstattes. Det er i hjertet, at sorgen bæres.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS