Fiskeriorganisationen Qalerualinniat
Aalisagarniallu Kattuffiat (QAK) er tilfredse med Inatsisartuts vedtagelse af
den nye fiskerilov:
– Endelig er der kommet en ny fiskerilov,
og den har været undervejs gennem flere år og nu er den færdig, er det
umiddelbare reaktion fra QAK’s formand Henrik Sandgreen.
Fiskeriorganisationen Qalerualinniat
Aalisagarniallu Kattuffiat (QAK) er tilfredse med Inatsisartuts vedtagelse af
den nye fiskerilov:
– Endelig er der kommet en ny fiskerilov,
og den har været undervejs gennem flere år og nu er den færdig, er det
umiddelbare reaktion fra QAK’s formand Henrik Sandgreen.
QAK’s medlemmer består af rejefiskere i det
kystnære fiskeri, jollefiskere og fiskere med større fartøjer, der fisker
hellefisk, krabber, torsk og rejer, som er spredt ud langs vestkysten, og har
indtil videre ikke medlemmer fra Østgrønland.
QAK’s interesse er at få skabt klare rammer
som sikrer investeringer, forvaltning af fiskeriressourcer og bæredygtighed i
fiskeriet, hvor der indføres individuelle omsættelige kvoteandele (IOK-system).
– Som fiskeriorganisation er et selvbærende
fiskeri vores mål, og vi er rigtige glade for indførslen af IOK-systemet i
fiskeriet af hellefisk, og med ejerskab i kvoteandele, som kan bruges som
sikkerhedsstillelser i forhold til investorer.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
-Loven skaber også klare rammer
for banker, der vil investere i fiskeriet. Loven fastslår også hensigten om
bæredygtighed i fiskeriet og økonomisk selvbårenhed med forvaltningsplaner af
fiskeriressourcer, hvor aktører i fiskeriet har medbestemmelse, der skal sætte
langsigtede planer for udnyttelsen af fiskearter, siger Henrik Sandgreen.
Behov
for flådefornyelse i rejefiskeriet
QAK’s medlemmer af fiskere i indenskærs
fiskeri af rejer har behov for modernisering og effektivisering for at sikre
bæredygtighed og konkurrenceevne, står der i QAK’s høringssvar til
fiskeriloven.
I den nye fiskerilov er det nu muligt for
rejefiskere i det kystnære fiskeri at producere fangsten ombord med en
landingspligt på 30 procent inden for 5 år.
– De fiskefartøjer der er i det kystnære
fiskeri er efterhånden forældede, og har brug for modernisering, men de har ud
fra deres nuværende omsætning fra fiskeriet ikke råd til fornyelse.
-Nu er der
kommet nye rammer, som gør det muligt for fiskere at have produktion ombord på
fartøjer eller trawlere. Det giver en større indtjening i eksport, som vi
allerede kan se i forhold til rejefiskeriet i det havgående fiskeri og deres
eksportindtægter, og det giver det kystnære rejefiskere en øget
selvbestemmelse, siger formanden.
Grønlandsbanken har efter vedtagelsen af
fiskeriloven været ude at sige, at de er klar til at investere i fiskeriet,
mens Sisa pension først vil have afklaring om sikkerhed i investeringer i
fiskeriet, med en kvoteandelsperiode på 10 år i fiskeriet på rejer og
hellefisk, og 5 år på krabbefiskeriet.
– Nu er det op til investorer at vurdere,
om de vil investere i fiskeriet, ud fra den ramme, som der er sat i loven,
siger Henrik Sandgreen.
75
procents reglen
Fiskeriloven har et krav om minimumsfiskeri på
75 procent af årskvoten, som QAK er stærkt utilfredse med, og som de har krævet
fuldstændig fjernet i deres høringssvar.
– Den skader fiskerens frihed i fiskeriet, for
der kan være forskellige årsager til, at det ikke er muligt at fiske kvoten. Nu
er der i loven et krav om, at 75 procents af årskvoten skal fiskes inden for 3
år, ellers er der risiko for at få frataget kvoten, siger formanden, og det
krav medfølger en del bureaukrati for de enkelte fiskere, der skal forklare
grunden til manglende fiskeri af årskvoten.
– Lad os tage krabbefiskeriet som et
eksempel. Det bliver stadig sværere at fange krabber og dermed nå kvoten.
Fiskere skal nu bruge ressourcer på at dokumentere og forklare, hvorfor det var
umuligt at fiske årskvoten, siger Henrik Sandgreen.
