Problemerne er de samme – men løsningerne lader vente på sig

Rod i ansættelser, fejl i lønudbetalinger, massiv brug af vikarer og et elektronisk patientjournalsystem, hvor tidsplanen skrider. 

Det er gamle problemer, som nu igen bliver fremhævet i Sundhedsrådets første rapport, offentliggjort i oktober i Nuuk. Det fremgår af to artikler, der er blevet bragt i Dagens Medicin, et fagblad om sundhedsvæsenet.

- Problemerne er blevet påpeget igen og igen – og de fortsætter med at dukke op. Hvis det bliver ved, risikerer sundhedsvæsenet i Grønland at stå med et omfattende rekrutteringsproblem, siger rådets formand, professor emeritus Kjeld Møller Pedersen.

Ifølge rapporten er udgiften til vikarer på få år tredoblet – fra knap 20 millioner kroner i 2019 til over 60 millioner i 2023. Sundhedsrådet anslår, at vikarer udgør 38 procent af lægerne, 26 procent af sygeplejerskerne, 39 procent af jordemødrene og hele 67 procent af sundhedsplejerskerne.

- De mange vikarer udgør et dobbelt problem, siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

- Patienterne mister kontinuitet i behandlingen, og de fastansatte bliver belastet, fordi de konstant skal introducere nye kolleger. Og så er det voldsomt dyrt.

Tilliden under pres

Ud over de stigende vikarudgifter peger Sundhedsrådet på vedvarende problemer med løn og kontrakter. Flere læger har oplevet fejl i deres ansættelsesforhold – og nogle har først fået deres kontrakt, efter de var begyndt i jobbet.

- Problemer med HR og lønadministration er desværre gammelkendte. Det giver frustrationer for den enkelte – og det er svært at have tillid til systemet, når fejlene gentager sig, siger Kjeld Møller Pedersen.

Rådet anbefaler i skarpe vendinger, at HR-området ”ubetinget skal forbedres”, men ønsker ikke at tage stilling til, om administrationen bør udliciteres til private aktører.

- Det har vi ikke diskuteret i Sundhedsrådet, og det er heller ikke sikkert, at en privat løsning nødvendigvis er bedre, siger han.

Urealistisk tidsplan for nyt journalsystem

Et andet område, hvor Sundhedsrådet ser alvorlige risici, er udviklingen af det nye elektroniske patientjournalsystem (EPJ). Det nuværende system, Cosmic, udløber i 2028, og målet er at have et nyt klar samme år. Men tidsplanen er ifølge rådet urealistisk.

- Man kan ikke bare kopiere et dansk system, forklarer Kjeld Møller Pedersen til Dagens Medicin og fortsætter:

- Det grønlandske sundhedsvæsen fungerer på andre præmisser, men målet må være at finde en løsning, der matcher de grønlandske behov bedst muligt.

Han understreger, at EPJ-projektet ikke må reduceres til en it-øvelse:

- Det her er ikke et it-projekt, men et klinisk projekt, som skal understøttes af it. Hvis EPJ’en skal blive en succes, kræver det klinisk ejerskab – altså, at læger og sygeplejersker bliver inddraget. Det er ubetinget vigtigt.

Et velfungerende EPJ er, ifølge ham, ikke kun et spørgsmål om teknik, men også et redskab til at gøre sundhedsvæsenet mere attraktivt for nye medarbejdere.

Naalakkersuisoq anerkender problemerne

På baggrund af kritikken har naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (Demokraterne) svaret skriftligt på spørgsmål til det danske fagmedie for sundheds- og lægeområdet, Dagens Medicin. Hun anerkender, at problemerne med løn og kontrakter er alvorlige – men konkrete løsninger er der endnu ikke.

- Det er helt grundlæggende, at medarbejdere kan forvente at få udbetalt korrekt og rettidig løn. Jeg anerkender fuldt ud den frustration og usikkerhed, som opstår, når dette ikke fungerer, skriver hun.

Hun henviser til, at der 1. juli 2025 trådte en ny ansættelsesbevislov i kraft, som skal sikre alle ansatte et skriftligt og korrekt ansættelsesbevis. Men hun understreger, at det endnu er for tidligt at vurdere lovens effekt.

- Det er for tidligt at udtale mig om, hvilke konkrete tiltag vi vil tage fra politisk side. Det er et emne, som er relevant at inddrage i de igangværende drøftelser med partierne i Inatsisartut om en udvidelse af sundhedsforliget fra 2023, siger hun og tilføjer, at ”det politiske råderum for driftsnære forbedringstiltag er begrænset på kort sigt.”

EPJ ligger uden for naalakkersuisoqs ressort

Også på spørgsmålet om det nye EPJ-projekt udviser naalakkersuisoq forsigtighed.

- Jeg tager Sundhedsrådets betragtninger alvorligt og anerkender vigtigheden af, at et projekt med så stor betydning for sundhedsvæsenets fremtid har en virkelighedsnær forankring, skriver hun.

Samtidig præciserer hun, at organiseringen af projektet ikke ligger under hendes departement, men under Inussuk, Grønlands fællesoffentlige IT. Formand for Inussuks bestyrelse er departementschefen i Formandens Departement.

Dermed ligger et af sundhedsvæsenets mest afgørende udviklingsprojekter uden for sundhedsministerens direkte ansvar. Eventuelle ændringer, skriver hun, ”vil skulle drøftes og besluttes i et samlet Naalakkersuisut.”

Mange drøftelser – få beslutninger

Set udefra tegner der sig et billede af et sundhedsvæsen under pres – og et naalakkersuisut, der endnu ikke har lagt en klar kurs. Sundhedsrådet efterlyser hurtige og praktiske løsninger, mens naalakkersuisut fortsat befinder sig i drøftelsesfasen.

For nu må både ansatte og patienter vente på, at de mange hensigtserklæringer bliver omsat til handling. Som Kjeld Møller Pedersen siger:

- Vi har peget på de her problemer mange gange – vikarer, HR, kontrakter og it-systemer. Det er gammelkendte udfordringer, som ubetinget skal løses, hvis sundhedsvæsenet skal udvikle sig.

Og konsekvensen er tydelig: Når fejlene i administrationen fortsætter, og patienterne møder nye ansigter uge efter uge, er det deres tillid, der forsvinder først.

- I sidste ende handler det om patienternes tryghed – og den er lige nu under pres.