Politiet efterforsker sag som drab 

Politiet afslører nu, at det var en 44-årig kvinde, der torsdag blev fundet død på en adresse i Nuuk.

Offentliggjort

Torsdag i sidste uge blev et område ved en blok på Ceresvej i Nuuk afspærret, og politiet oplyste torsdag aften, at en person var fundet livløs på adressen.

Mandag eftermiddag oplyser politiet, at der er tale om en 44-årig kvinde, der blev fundet død.

Politet skriver videre, at den 29-årige mand, som blev fremstillet torsdag aften og tilbageholdt i 28 dage, er sigtet for manddrab.

Vicepolitiinspektør Malik Sandgreen udtaler om sagen:

- Grønlands Politi har i forbindelse med sagen tilkaldt kriminalteknikere og en retsmediciner fra Danmark til at bistå med undersøgelserne. Undersøgelserne på stedet er afsluttet, men efterforskningen fortsætter.

Politiet kan ikke udtale sig yderlige om sagen på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen.

Powered by Labrador CMS