Ny TV-chef i KNR
Kalaallit Nunaata Radioa har pr. 1. september 2024 udnævnt Mathias Davidsen som ny TV-chef. Mathias Davidsen, der har en baggrund som uddannet TV-tekniker, træder ind i rollen som afløser for Niels Pavia Lynge.
Foto: KNR
Mathias Davidsen er uddannet TV-tekniker, og han skal afløse Niels Pavia Lynge som går på pension i starten af det nye år.
Mathias Davidsen har siden 2004 været ansat i KNR's TV-afdeling.
Med sin brede erfaring indenfor TV er han den rette til at videreføre den udvikling TV har haft de seneste år, oplyser René Andersen , der er HR-chef i KNR.
Mathias Davidsen er taknemlig for at blive udpeget til chef-stillingen:
- Jeg er taknemmelig for, at man har valgt mig til denne vigtige stilling. Jeg glæder mig til et tæt samarbejde med kulturfolket i landet, udtaler han.
Mathias Davidsen bliver tv-chef med virkning fra den 1. september.