Ny delaftale: Anti-ubådskapacitet skal styrke overvågning i Arktis
Forsvaret skal styrkes med tung brigade, luftforsvar og anti-ubådskapacitet for samlet 95 milliarder kroner.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fremlagde tirsdag aften dansk tid den anden delaftale om styrkelse af Forsvaret.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den danske regering og en række partier i Folketinget er tirsdag aften enig om, at hæren nu skal opgraderes med panser i milliardklassen efter mange års nedslidning og nedskæringer.
Målet er, at hærens 1. brigade frem mod 2028 skal opbygges til en kampklar enhed med 6000 soldater, der kan indsættes i Nato-operationer.
Samlet er der afsat 95 milliarder kroner i aftalen. Den indeholder også jordbaseret luftforsvar, hurtigere opbygning af anti-ubådskapacitet samt fremrykket anskaffelse af maritime nærluft-missiler.
Aftalen skal sikre, at Forsvaret lever op til Natos styrkemål efter mange års kritik fra den transatlantiske forsvarsalliance.
Naalakkersuisut inddraget
Det står i aftalen, at den er udformet med løbende inddragelse af Naalakkersuisut. Der er dog ikke meget nyt om kapaciteter til Grønland i aftalen, men opbygning af anti-ubådskapacitet skal bidrage til 'en opgaveløsning, som er strategisk
vigtig for NATO, og vil samtidig bidrage til øget overvågning og tilstedeværelse bl.a. i Arktis og Nordatlanten.'
Der er blandt andet tale om, at Søværnets fregatter skal have torpedoer, og hele anti-ubådskapaciten skal være opbygget i 2029.
Derudover skruer partierne gevaldigt op for antallet af værnepligtige, der skal øges fra cirka 4700 årligt til op mod 7500 værnepligtige, der som udgangspunkt skal aftjene i 11 måneder mod fire måneder i dag.
Der indføres desuden værnepligt for kvinder efter næste folketingsvalg.
Fortsat ikke værnepligt i Grønland
Det fremgår af aftalen, at der fortsat ikke vil være værnepligt for borgere i Grønland, men de vil fortsat have mulighed for at aftjene frivillig værnepligt.
Dog gælder det, at hvis man er flyttet til Danmark fra Grønland eller Færøerne, vil både mænd og kvinder fremover blive indkaldt til Forsvarets Dag, ligesom det i dag er tilfældet for mænd, der er tilflyttet fra Grønland eller Færøerne.
I aftalen står også, at aftaleparterne har noteret sig 'Grønlands ønsker til styrket fokus på et godt og ligeværdigt arbejdsmiljø for
grønlandske værnepligtige, samtænkning med Arktis Basisuddannelse samt at unge med en gennemført
Arktis Basisuddannelse fritages fra værnepligt, selvom de er bosiddende i Danmark.'
Flådeplan skal udarbejdes
Skibene, som Forsvaret benytter i Arktis, har fået kritik for at være nedslidte, men det bliver meget dyrt at skifte dem ud. Der er ikke konkret nyt i aftalen om en eventuelt udskiftning eller fornyelse, men det er aftalt, at en langsigtet flådeplan skal forelægges aftaleparterne til drøftelse senest i efteråret 2024.
- Her vil der være fokus på blandt andet erstatning for Thetis-klassen, patruljeskibe mv., står der i 'Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033'.