440 deltagere fra syv lande er rejst til
Nuuk for at diskutere alt fra
menneskerettigheder og kræftbehandling til
uddannelse og telemedicin. Den traditionsrige
sundhedskonference vokser – og ifølge arrangør
Gert Mulvad er målet at omsætte viden til
konkrete forbedringer i det grønlandske
sundhedsvæsen.
Sundhedskonferencen NunaMed i 2019 var også godt fyldt op og havde også gæster udefra.Arkivfoto: Leiff Josefsen
Martin ChristiansenMartinChristiansenMartin Christiansenjournalist
Offentliggjort
I denne weekend, hvor kulturhuset Katuaq i Nuuk fyldes til
bristepunktet, er det 12. gang, siden NunaMed første gang blev afholdt
i 1991.
Hele 440 deltagere har meldt deres ankomst – knap 100 flere end sidst.
I denne weekend, hvor kulturhuset Katuaq i Nuuk fyldes til
bristepunktet, er det 12. gang, siden NunaMed første gang blev afholdt
i 1991.
Annonce
Hele 440 deltagere har meldt deres ankomst – knap 100 flere end sidst.
- Det er en kæmpe succes, at vi nu fylder hele Katuaq med
deltagere. Jeg tror, interessen skyldes, at Grønland har mange
sundhedsudfordringer, som også er genkendelige i resten af Arktis. Og folk vil
gerne lære af hinanden, siger Gert Mulvad, distriktslæge og forsker på Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk samt en af hovedkræfterne bag konferencen.
Sundhed og menneskerettigheder
Et af årets hovedtemaer er sammenhæng mellem sundhed og
menneskerettigheder. Emnet er blevet yderligere aktualiseret af spiralsagen,
hvor der er blevet rejst grundlæggende spørgsmål om kvinders rettigheder,
selvbestemmelse og tilliden til sundhedsvæsenet. På NunaMed25 bruges den som
udgangspunkt for en bredere diskussion: Hvilke krav stiller
menneskerettighederne til et moderne sundhedsvæsen – og hvordan kan de fungere
som løftestang til at skabe forbedringer fremover?
- Spiralsagen har fået international opmærksomhed. Den
minder os om, at sundhed ikke kan ses isoleret – der er også krav fra
menneskerettighederne. Vi vil gerne diskutere, hvordan de kan bruges til at
forbedre sundhedsvæsenet, forklarer Mulvad.
NunaMed 2025 – Arktisk sundhed i fokus
· Hvornår: 3.–5. oktober 2025
· Hvor: Katuaq Kulturhus i Nuuk
· Deltagere: 440 – næsten 100 flere end sidste
gang i 2022
· Historie: NunaMed afholdes hvert tredje år siden
1991 – i år for 12. gang
· Internationalt format: Deltagere fra 7 lande –
flest fra Grønland, derefter Danmark og Canada samt øvrige nordiske lande
· Betydning: En af de største sundhedsfaglige
konference i den arktiske region – og den største i Grønland.
· Arrangører: Grønlands Lægeforening (Nakorsat
Peqatigiiffiat), Grønlands Sygeplejerskeorganisation (Peqqissaasut Kattuffiat),
Grønlands Medicinske Selskab samt Grønlands Center for Sundhedsforskning
Andre paneler tager fat på kræftområdet med deltagelse af
formændene for Kræftens Bekæmpelse i både Grønland og Danmark. Der bliver
desuden fokus på børns stemme i sundhedsvæsenet, psykiatrien og de voksende
behov for udredning og behandling af ADHD.
Flere lokale i hvid kittel
En rød tråd gennem programmet er uddannelse. Manglen på
sundhedspersonale er en vedvarende udfordring, og her kommer NunaMed
forhåbentlig til at spille en vigtig rolle med forslag til, hvordan
udfordringen kan løses.
- Det er et faktum, at vi skal have uddannet flere af vores
egne. Jo flere grønlændere der tager en hvid kittel på, jo bedre kan vi bemande
stillingerne. Det handler både om læger, sygeplejersker og forskere, siger
Mulvad.
For at kvalificere debatten deltager også en repræsentant
fra Færøerne, der vil fortælle om, hvordan de har styrket de sundhedsfaglige
uddannelser nationalt. Samtidig sættes der fokus på de fremskridt, der allerede
er sket i Grønland, blandt andet etableringen af en ny kandidatuddannelse i
sygepleje, som skal styrke både rekruttering og fastholdelse af personale –
ikke mindst uden for Nuuk.
Bor langt fra lægen
Ud over de store temaer byder NunaMed25 også på en bred
vifte af konkrete forskningsresultater og erfaringer fra hverdagen i
sundhedsvæsenet. Her præsenteres blandt andet nye undersøgelser af håndeksem i
fiskeriet, oplæg om øresygdomme hos børn, udviklingen inden for diabetes- og
lungesygdomme samt forskning i forhøjet blodtryk.
Også telemedicin får plads på programmet. De seneste år har
digitale løsninger gjort det muligt for patienter i hele Grønland at tale med
læger uden at rejse langt.
Første gang på NunaMed
Ifølge Gert Mulvad er NunaMed langt mere end en konference
på papiret:
- Flere af de projekter, vi i dag tager for givet i
sundhedsvæsenet, blev første gang diskuteret på NunaMed. Det viser, at
konferencen ikke kun handler om forskning på papiret, men om konkrete
forbedringer, der kan mærkes ude hos patienterne, siger han.
Tidligere konferencer har sat tydelige spor: Indsatser mod
mellemørebetændelse har reduceret kroniske tilfælde blandt børn, synsproblemer
opdages tidligere takket være samarbejde mellem forskere og optikere, og
kræftdiagnosticeringen er blevet mere effektiv. - - Det er den største
tilfredsstillelse: at forskning og udveksling herfra bliver til konkrete
forbedringer i vores sundhedsvæsen, siger Mulvad.
Læge Gert Mulvad glæder sig til årets sundhedskonference, der vil være den største til dato.Arkivfoto: Leiff Josefsen
Samtidig understreger han, at NunaMed også er et forum for
kritik og nye idéer. Han tilføjer:
- Vi er altid klar til kritik. Men vi beder også om
løsningsforslag. Kun kritik kan vi ikke bruge til så meget – vi vil gerne have
viden, der kan omsættes til forbedringer.
Når forskning møder politik
Konferencen åbnes af naalakkersuisoq for sundhed og personer
med handicap, Anna Wangenheim, og flere medlemmer af Familie- og sundhedsudvalget
i Inatsisartut forventes at deltage. Dermed bliver NunaMed også et forum, hvor
forskning, praksis og politik mødes.
- Vi håber, at deltagerne rejser hjem med ny viden og
inspiration – og at vi sammen kan styrke sundhedsvæsenet i Grønland og resten
af Arktis, siger Mulvad.
Kunst og kultur præger NunaMed-konferencerne
NunaMed er ikke kun et forum for sundhedsfaglig udveksling.
I år er der også inviteret en række grønlandske kunstnere, blandt andet
musikere og trommedansere, som skal skabe stemning og gøre konferencen mere
levende.
Den kunstneriske dimension går igen helt fra invitationen,
der traditionen tro prydes af et værk, skabt af en grønlandsk kunstner.
Forsidemotivet til NunaMed25 forestiller en af Grønlands mest berømte kvinder,
Arnarulunnguaq, den eneste kvinde i Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition. Hun
symboliserer, at kvinden er en vigtig kulturbærer, der gennem tilstedeværelse
og handling er med til at skabe traditioner og fastholde kultur. Samtidig peger
billedet på, at rejsen – at bevæge sig og udforske – altid har været en
integreret del af den grønlandske kultur og en forudsætning for overlevelse.
Kunstneren bag motivet er Nivi Lynge.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.