Nordisk Råd vedtager reform: Grønland får fast plads i ledelse
Nordisk Råd har vedtaget en ændring af rådets forretningsorden, som betyder, at Grønland, Færøerne og Åland nu får fast plads i Nordisk Råds præsidium.
Grønlands nuværende medlemmer i Nordisk Råd: Mariane Paviasen Jensen og Justus Hansen
Foto: Inatsisartut
- Det er en historisk dag for Grønland og for det nordiske samarbejde.
Sådan lyder det fra politikeren Justus Hansen (D), medlem af Inatsisartut samt Nordisk Råd.
Han glæder sig i en pressemeddelelse over, at Nordisk Råd har vedtaget en ændring af rådets forretningsorden på rådets møde i Sverige i denne uge.
Med ændringen får Grønland, Færøerne og Åland nu fast plads i Nordisk Råds præsidium, som er rådets øverste politiske ledelse mellem de årlige møder - kaldet sessioner.
- Beslutningen betyder, at de tre lande fremover deltager på lige fod med Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island i de centrale beslutninger, der former det nordiske samarbejde, skriver Nordisk Råd i en pressemeddelelse.
Resultat af mange års pres
Justus Hansen (D) og Mariane Paviasen (IA) har deltaget ved mødet i Sverige, og delegationsformand Justus Hansen udtaler, at ændringen er resultatet af mange års vedholdende arbejde, hvor vi fra grønlandsk side har presset på for at få anerkendt Grønlands rolle som et selvstændigt og ligeværdigt medlem af det nordiske fællesskab.
- Vi ser dette som et vigtigt skridt på vejen mod Grønlands langsigtede mål om at blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd. Vi vil fortsætte dialogen med de nordiske regeringer for at sikre, at Grønland anerkendes som et ligeværdigt land i det nordiske samarbejde, siger Justus Hansen.
Der har været stor debat om Grønlands deltagelse i Nordisk Råd, og Naalakkersuisut har ikke deltaget i det netop overståede møde i Sverige, da Naalakkersuisut fortsat boykotter arbejdet i det, der hedder Nordisk Ministerråd, som er samarbejdet på regeringsniveau.
Grønlands situation i ministerråd uafklaret
Skal Grønlands stemme i ministerrådet ændres kræver det en ændring af den såkaldte Helsingfors-aftale, der er en slags grundlov for det nordiske samarbejde.
En arbejdsgruppe er i gang med at vurdere en mulig ændring, og Mariane Paviasen kalder den proces for afgørende i forhold til, om Grønland fortsat skal bruge energi på samarbejdet:
- Arbejdet har været i gang i ti måneder i arbejdsgruppen, og regeringen har arbejdet med aftalen i mere end et år. Fornyelsen ventes først færdig i 2027. Ventetiden er begrænset, og hvis processen trækker ud, må vi overveje at bruge vores energi i Grønland på andre områder, lyder det fra Mariane Paviasen.
