Mulig god nyhed til det grå guld: Bliv på arbejdsmarkedet og behold pensionen
Medlem af Inatsisartut Mariane Paviasen Jensen (IA) vil pålægge Naalakkersuisut at ændre loven om alderspension, sådan at der ikke længere kan ske reduktion eller bortfald af alderspensionen som følge af indkomststørrelsen. Der er bred enighed og støtte til forslaget blandt partierne, men hvordan det skal realiseres, er der delte meninger om.
Der er stor arbejdskraftmangel i Grønland, men det grå guld bliver tvunget til at vælge enten alderspension eller lønindkomst. Det vil Mariale Paviasen Jensen have ændret på, så personer der er kommet på pensionsalderen fremover frit kan vælge at blive på arbejdsmarkedet.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Selv om der er bred enighed om forslaget blandt partierne, er der dog en splittelse hos koalitionen, med hensyn til hvordan og hvornår det grå guld kan nyde godt af både pension og arbejdsindtægter.
Inuit Ataqatigiit, Siumut og Naleraq ser helst, at man ikke venter på Naalakkersuisuts pensionsreform, men allerede i 2026 ændrer loven, så borgere, der er kommet i pensionsalderen kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet, samtidigt med at de får fuld pension, i stedet for som nu hvor pensionen skæres ned i takt med, at man får lønindkomst.
- Men faktum er, at landet fattes folk, der kan arbejde, samtidigt med at mange af pensionisterne ser sig nødsaget til alene at have pensionen som indkomst. Der er adskillige ældre, der gerne vil fortsætte deres aktive deltagelse på arbejdsmarkedet, siger forslagsstiller Mariane Pavisen Jensen (IA).
- Vi har jo allerede fået undersøgt, hvilke konsekvenser tiltaget vil betyde i kroner og ører, og det, at de ikke længere bliver tvunget til at vælge imellem pensionen eller arbejdsmarkedet, vil jo kun betyde, at vi i samfundet får flere ressourcer på arbejdsmarkedet, og det er netop det, vi har brug for.
Naalakkersuisut vil først have en ekspertgruppes indstillinger
Men Naalakkersuisut svarer, at de først vil have en ekspertgruppes vurderinger og indstillinger:
- Det fremgår ligeledes af redegørelsen, at hvis man fjerner aftrapningsmekanismer for både grundpension og tillægspension, vil det koste yderligere 79-118 mio. kr. årligt ekstra i perioden 2025-2050, svarer Naalakkersuisut blandt andet og henviser til. at en afskaffelse af aftrapningsmekanismerne på alderspension således kun vil tilgodese de rigeste og dem med højeste indkomster, samtidig med at de laveste indkomster ikke vil mærke nogen forskel i hverdagen.
Naalakkersuisut understreger også, at de har tillid til, at ekspertgruppen inden for de beskrevne rammer vil komme med anbefalinger til en samlet pensionsreform, der blandt andet gør det mere økonomisk attraktivt at kunne forblive længere på arbejdsmarkedet.
Mariane Paviasens forslag er dog sendt videre til Familie- og Sundhedsudvalget, og dermed kan Inatsisartut beslutte at få ændringen gennemført og måske allerede i 2026.
