NunaGreen går nu ud med finansieringsudbud til banker for at sikre bedst
mulige lånevilkår til udvidelsen af vandkraftværket i Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguat.
- Det bliver et vigtigt skridt for os. Vi skal sikre den nødvendige
finansiering, og vi oplever stor interesse i at investere i grønne projekter.
Derfor forventer vi også gode vilkår, siger NunaGreens direktør, Aviaaja
Karlshøj Knudsen.
NunaGreen går nu ud med finansieringsudbud til banker for at sikre bedst
mulige lånevilkår til udvidelsen af vandkraftværket i Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguat.
- Det bliver et vigtigt skridt for os. Vi skal sikre den nødvendige
finansiering, og vi oplever stor interesse i at investere i grønne projekter.
Derfor forventer vi også gode vilkår, siger NunaGreens direktør, Aviaaja
Karlshøj Knudsen.
Kapital og lån
NunaGreen har modtaget et kapitalindskud på 400 millioner kroner fra
landskassen.
Beløbet er øremærket:
• 250 millioner kroner til udvidelsen af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat
• 150 millioner kroner til det kommende vandkraftværk i Diskobugten
Pengene skal bruges til at realisere projektet, pt. er det primært udgifter
til lønninger, rådgivere og forberedelse af udbud. Forud for entreprisestart
indhentes et supplerende lån til at dække den samlede udgift. Udvidelsen er en
milliardstor investering, men et endeligt omkostningsestimat afhænger af de
bud, som NunaGreen modtager fra konsortierne.
– Når det nye vandkraftværk står færdigt, overtager Nukissiorfiit driften
og råderetten over den samlede strømproduktion. Projektet tilbagebetales
igennem Nukissiorfiits salg af strøm til forbrugere og virksomheder, siger
direktøren.
Bankernes interesse
Allerede sidste år testede NunaGreen markedet. Resultatet var positivt:
- Vi kan se, at der er stor interesse i at finansiere grønne projekter. Mange
banker og institutioner ser det som en del af deres bæredygtighedsstrategi,
siger hun.
Samtidig er der indgået en principaftale med Danmark om, at staten vil
tilbyde en garanti på 95 procent for lån til projektet – inklusiv
finansieringsomkostninger.
Aftalen blev offentliggjort af Finansministeriet den 11. januar 2024
Nøgletal
• 400 millioner kroner – kapitalindskud fra landskassen
• 2032 – planlagt ibrugtagning af udvidelsen
• 16 km tunnel – projektets mest krævende anlæg
• 150–200 mand – forventet bemanding i byggecampen
• >30 år – Buksefjordsværkets nuværende levetid
Risiko og usikkerhed
Priserne i den globale bygge- og anlægssektor er steget de seneste år, og
projektet strækker sig over mindst fem år.
- Der er altid en stor risiko forbundet med storskalaprojekter som strækker sig
over så lange byggeperioder i usikre tider. Men med en statsgaranti og udsigt
til fordelagtig finansiering, kan projektet forhåbentlig igangsættes indenfor
budget, siger Aviaaja Karlshøj Knudsen.