Militær opbygning i Arktis handler om styrkelse af defensive kapaciteter

Det forhold at Forsvaret nu gives 27,4 milliarder kroner til at opgradere forsvarets tilstedeværelse i Grønland, har givet anledning til enten tilfredshed med henvisning til mere synlig beskyttelse eller på den anden side en bekymring hos borgere, der mener, at Grønland bliver mål for angreb.

Lektor i Center for Arktiske Sikkerhedsstudier i Forsvarsakademiet, Jon Rahbek-Clemmensen henviser til, at selvom Grønland nu oplever mere militær tilstedeværelse, så er det af defensiv karakter. 

- Det er vigtigt at forstå, at størstedelen af den militære spænding i Arktis ikke foregår i eller ved Grønland, men i Barentshavet nord for Norge og Rusland og i det såkaldte Greenland/Iceland/UK-gap (havet mellem Grønland, Island og Storbritannien, red.), de to steder er der, hvor der foregår militære spændinger og aktiviteter i dag.

- Men Grønland indgår i noget af denne militære aktivitet, og det er i det lys, man skal se den opbygning, der ligger i den nye delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten. Men hvis du kikker på investeringerne, er det mere af defensiv karakter og et signal om, at Grønland, både til lands, til havs og i luften bliver beskyttet.

- Eksempelvis vil man installere en jordbaseret radar i Østgrønland. Det er en kapacitet som i høj grad mest har fokus på at kunne skabe et bedre situationsbillede, og som ikke vil være brugbar overfor Ruslands kerneinteresser.

- Men alt i alt er Arktis præget af flere militære spændinger end det har været tidligere, hvor Grønland indgår i nogle af aktiviteterne, men forsvarsinvesteringerne i Grønland mener jeg ikke vil sætte særlig meget ind ved den i forvejen militære spænding som foregår primært i Barentshavet.

Et hovedkvarter til Arktisk Kommando, udskiftning af pensionsmodne inspektionsskibe, en orlogskaj til de nye skibe i Nuuk, mener Jon Rahbek-Clemmensen ikke vil sætte skub i den militære spændingsniveau, som altså foregår andre steder i Arktis end lige Grønland.

Stadig ingen reaktion fra USA

Især USA's præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance har skiftes til at kritisere Danmark og forlangt handling i forhold til sikkerheden i og omkring Grønland, for ellers vil de selv tage over.

Nu har den danske regering og Naalakkersuisut reageret med handling igennem denne delaftale 2, men reaktionerne er udeblevet fra USA´s side.

- I sidste ende, så handler det i virkeligheden også om, hvad det er Donald Trump gerne vil have. Hvis Trump gerne bare vil have kontrol med Grønland uanset hvad, så er det ikke sikkert, at de danske militærinvesteringer vil ændre på USA’s tilgang.

- Men hvis formålet fra amerikanerne hele tiden har været at tage Arktis mere alvorligt og investere mere, så kan det godt være et skridt henimod en normalisering af situationen.

- Men vi har ikke hørt nogen udmelding fra amerikanerne på det punkt endnu, og det kan også være, at der aldrig kommer nogen udmelding fra USA.

De øvrige allierede har reageret

Vi har set det og i den grad mærket det, nemlig at de øvrige allierede som Grønland, Danmark og Færøerne er en del af, har givet deres opbakning til Danmarks militære opbygning i Grønland, blandt andet igennem fælles militære øvelser i Arktis.

- Det har været vigtigt for Danmark at sende et signal til alle allierede om, at Danmark tager sikkerhedssituationen i Arktis og Nordatlanten alvorligt. USA har sået tvivl om Danmarks engagement i netop Arktis og Nordatlanten, og har sagt lige ud at Danmark er en dårlig allieret. Ved at lave investeringerne, sender Danmark et signal til sine allierede ved at sige "prøv at høre, det kan godt være, at vi ikke har løftet det vi skulle tidligere, men det har vi tænkt at gøre fremadrettet, og det er vigtigt for Danmark at få støtte fra de allierede i forhold til tvisten med USA om kontrollen med Grønland.

- Hvis de øvrige allierede mener at Danmark løfter sin rimelige byrde i sagen, kan de se det urimelige i USA's krav i denne konflikt, så signalet er ikke blot til amerikanerne men også til de øvrige allierede.

Men de konkrete handlinger som der lægges op til i delaftale 2, er de tilstrækkelige til at vores ven og allierede USA kan falde til ro?

- Jeg har ikke nogen mulighed for at svare på det. Det afhænger meget af, hvad trump vil. Hvis man kikker på det, som Danmark nu investerer i, og hvis man kikker på, hvad det er alliancen efterspørger, så leverer Danmark i hvert fald nogle af de ting, som man i NATO-kredse ville pege på, som der er brug for.

- Det er bedre luftrumsovervågning hen over Grønland, bedre mulighed for at have overvågning over af overfladen i Grønland men også i Nordatlanten samt de nye maritime patruljefly, som er en kapacitet til eksempelvis at jage ubåde. 

- Især ubådskapaciteten er forholdsvis høj på dagsordenen i NATO i disse år, og som Danmark hidtil ikke rigtigt har leveret. Så signalet fra Danmark er, at man tager sikkerhedssituationen i Arktis og Nordatlanten alvorligt. Om delaftale 2 er nok, må tiden vise, slutter lektor ved Forsvarsakademiets Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Jon Rahbek-Clemmensen.