Ifølge
en halvårsrapport fra Økonomisk Råd for 2025 er befolkningen koncentreret i
byer, mange steder er økonomisk og socialt sårbare, og mange mindre steder er
den største udfordring i forbindelse med bosætning manglen på en erhvervsmæssig
infrastruktur.
Økonomisk
Råds rapport om bygdernes alvorlige situation overrasker ikke, og den viser, at
der er behov for politisk handling, lyder det fra Bygdeforeningen i Grønland,
KANUNUPE.
Ifølge
en halvårsrapport fra Økonomisk Råd for 2025 er befolkningen koncentreret i
byer, mange steder er økonomisk og socialt sårbare, og mange mindre steder er
den største udfordring i forbindelse med bosætning manglen på en erhvervsmæssig
infrastruktur.
Økonomisk
Råds rapport om bygdernes alvorlige situation overrasker ikke, og den viser, at
der er behov for politisk handling, lyder det fra Bygdeforeningen i Grønland,
KANUNUPE.
Befolkningsnedgang
Ifølge
Økonomisk Råds rapport er befolkningstallet faldende i de mindre bosteder, mens
det til gengæld stiger i de større byer. Eksempelvis boede 44 procent af
befolkningen i Nuuk i 1977, og i 2024 var tallet 64 procent, hvilket er en
stigning på 20 procent. I dag er der 72 bosteder, hvoraf 67 hører til grupperne
mindre, mellemstore og store. I 1977 boede 12 procent af befolkningen i de
mindre bosteder, og i 2024 var tallet faldet til 7 procent. 14 bosteder har
under 50 indbyggere, og her er gennemsnitsalderen høj. De bosteder, der
befinder sig i denne situation, er spredt over hele landet, men de fleste af
dem er i Sydgrønland, og i et landsdækkende perspektiv er der op til 50
bosteder, der befinder sig i en meget farlig situation, fremgår det blandt andet
af rapporten. På grund af mangel på arbejdspladser er der flere beboere med
lavt indkomst, i modsætning er der flere beboere med højt indkomst i byerne,
hvor dette skyldes ifølge fisker- og fangerforeningerne ringe vilkår for
indhandling i bygderne, hvorfor det bliver fremhævet i rapporten.
Der
er store forskelle mellem byer og landsbyer, og rapporten bemærker, at bedre
leve- og arbejdsvilkår i byerne har fået mange indbyggere i landsbyerne til at
flytte til byerne.
Ikke
overraskende
I
Grønlands Bygdeforening, KANUNUPE, er man ikke overrasket over, at Økonomisk
Råds rapport giver et så kritisk billede af bostederne. Overordnet set er
levevilkårene i bostederne kritiske, siger formanden for KANUNUPE, Ingvar
Motzfeldt, Siumut, der bor i Qeqertarsuatsiaat.
Qeqertarsuatsiaat
har i dag lidt over 170 indbyggere, og på grund af de gode muligheder for
fiskeri og indhandling i bygden har befolkningstallet været stabilt i mange år,
siger formanden for KANUNUPE, der mener, at der bør gøres en større politisk
indsats for at skabe mere lige vilkår i bygderne.
-
Der er store forskelle på levevilkårene i de forskellige bygder, nogle har så
dårlige levevilkår, at befolkningstallet falder hurtigt, mens andre har bedre
levevilkår og en stabil befolkning.
-
Sidste år holdt bygdeforeningen møder med forskellige departementer, men indtil
videre har vi ikke fået et referat af møderne, og det viser, at Naalakkersuisut
ikke tager bygderne alvorligt, siger Ingvar Motzfeldt.
Han
oplyser, at der efter sommerferien vil være bestyrelsesmøde i KANUNUPE, hvor
Økonomisk Råds rapport om bygderne blandt andet vil blive drøftet.
Myndighederne
må handle
Gode
indhandlingsforhold er ofte afgørende for, at borgerne i bygderne kan få et
godt liv, siger Per Ole Frederiksen, Siumut, medlem af bygdebestyrelsen i Attu
og næstformand i KANUNUPE og medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune
Qeqertalik.
-
Alligevel har ejerne af indhandlingsanlæggene i bygderne omkring Kangaatsiaq,
Royal Greenland og Naalakkersuisut, ikke gjort meget for at løse problemet, og
det har haft alvorlige konsekvenser for livet i bygderne.
-
Rapporten fra Det Økonomiske Råd om den faldende befolkning i landsbyer er et
faktuelt billede, siger han.
Naalakkersuisut
bør tage de alvorlige kendsgerninger om bygderne i Økonomisk Råds rapport
alvorligt og holde møde med Kanunup og Naalakkersuisut på dette grundlag, mener
Per Ole Frederiksen.
