Lufthavn i Ittoqqortoormiit koster en million pr. indbygger

Der bor i dag 334 mennesker i Ittoqqortoormiit, og det seneste prisoverslag på en bynær lufthavn lander på 329 millioner kroner.

Det svarer til en million kroner pr. indbygger.

Og dette beløb er den danske stat villig til at betale for en lufthavn i Ittoqqortoormiit. Pengene kommer fra rammeaftalen, indgået i sidste uge mellem staten og selvstyret, hvor nye initiativer og investeringer ifølge statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen vil løfte velfærden og bidrage til en mere selvbærende økonomi i Grønland.

Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier DIIS med speciale i Grønland og Arktis, kan imidlertid ikke få regnestykket til at gå op.

– Jeg har svært ved at se for mig, at en regional lufthavn til 334 mennesker i Ittoqqortoormiit bliver et stort revitaliseringsprojekt - med mindre der følger et eller andet med projektet, for eksempel et støttepunkt til Sirius-patruljen eller forsvarsinstallationer i Nordøstgrønland. Så kunne det give mening, men ellers virker det som et lokalpolitisk eller socialpolitisk projekt. Det er fair nok, men så skal det nok ikke pakkes ind i en fortælling om økonomisk udvikling og politisk selvstændighed, siger Ulrik Pram Gad til Sermitsiaq.

Det samme gælder rammeaftalens andet store anlægsprojekt – en dybvandshavn i Qaqortoq.

– Det var nok ikke lige dér, at jeg med tanke på storisen vil placere en dybvandshavn, men det kan være, at Jens-Frederik Nielsen ved noget om det danske og måske også det amerikanske forsvars behov for en flådebase i Sydgrønland, som Mette Frederiksen ikke har sagt højt endnu.

To bolde i luften

Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen kastede i sidste uge to bolde i luften. Ingen har siden grebet boldene med en forklaring på en regional lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq, når mange andre projekter med samme ret står højt på prioritetslisten.

Usikkerhed skaber grobund for spekulation:

– Handler rammeaftalen til 1,6 milliarder kroner i årene 2026-29 om dansk forsvarspolitik i Arktis eller grønlandsk indenrigspolitik i udkantsområderne Syd- og Østgrønland? Ulrik Pram Gad hælder mest til grønlandsk indenrigspolitik.

– Sundhedsvæsenet er akut nødlidende, og bygder og yderdistrikter er hægtet af udviklingen i de største byer. Forårets valg var protestvalg, hvor vælgerne sagde til de gamle partier, at det var ikke det, som vi drømte om, siger Ulrik Pram Gad til Sermitsiaq.

Demokraatit blev den store vinder med 10 mandater i Inatsisartut og to borgmestre i Kommune Kujalleq og Kommune Qeqertalik.

– Nu gælder det for Jens-Frederik Nielsen og Demokraatit at fastholde de nye vælgere frem mod næste valg, og det er ikke tilfældigt, at rammeaftalen de næste fire år aflaster de pressede sundhedsbudgetter og lægger de store anlægsinvesteringer i netop Syd- og Østgrønland.

Især Sydgrønland er interessant.

– Kommune Kujalleq har prøvet sig frem med borgmestre fra Siumut og Inuit Ataqatigiit og senest Demokraatit. Hvis det heller ikke virker, er der kun et enkelt parti tilbage, og Jens-Frederik Nielsen vil strække sig langt for ikke at tabe Sydgrønland til Naleraq ved næste kommunalvalg, siger Ulrik Pram Gad.

Flueben ved havn og lufthavn

»Et selvbærende Grønland« er overskriften på rammeaftalen med de 1,6 milliarder kroner til investering i infrastruktur, erhvervsudvikling og energiforsyning.

Derfor undrer det Ulrik Pram Gad, at de væsentligste elementer i aftalen er et driftstilskud på 140 millioner kroner til det nødlidende sundhedsvæsen og en ikke nærmere bestemt millioninvestering i Sydgrønland og landets mest isolerede bysamfund i Nordøstgrønland. Dansk driftstilskud til allerede hjemtagne ansvarsområder foruden 4 ½ milliarder i bloktilskud risikerer at modarbejde målet om et selvbærende Grønland.

– Det virker som om, at Mette Frederiksen har sagt til Jens-Frederik Nielsen: »Regeringen har fundet en pose penge, og hvad har Naalakkersuisut mest brug for?« Landskassen er under pres, og et dansk driftstilskud til sundhedsvæsenet frigør penge til andre lige så pressede områder, og statens finansiering af havn og lufthavn frigør penge til andre anlægsinvesteringer. Men det er svært at se, hvorfor netop disse to projekter står øverst i kampen for en selvbåren økonomi og et selvstændigt Grønland, siger Ulrik Pram Gad.

Ved ankomsten til Nuuk efter underskrivelsen af rammeaftalen i sidste uge sagde Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.AG, at forsvaret spiller en stor rolle i aftalens konkrete projekter, som vil rumme civile og militære formål.

Men i sin åbningstale i Inatsisartut, direkte henvendt til lyttere og seere på kysten, talte Jens-Frederik Nielsen udelukkende om indenrigspolitik:

– Danmark betaler for en lufthavn i Ittoqqortoormiit, så vort land kommer til at hænge bedre sammen. Danmark betaler for en dybvandshavn i Qaqortoq, så der for alvor kommer gang i erhvervsudviklingen i Sydgrønland.

Sermitsiaq har stillet Jens-Frederik Nelsen en række spørgsmål om tid, sted og pris for millionprojekterne i den dansk/grønlandske aftale, men vi har ikke hørt fra Naalakkersuisuts formand ved redaktionens slut.