Lars Nielsen er ny formand for Landbrugsrådet
Naalakkersuisut har efter valget til Inatsisartut nedsat et nyt Landbrugsråd, rådet består af forskellige organisationer med interesser for landbrugserhvervet.
- Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet i Landbrugsrådet og bidrage til en positiv udvikling af erhvervet, siger landbrugsrådets nye formand, Lars Nielsen.
Foto: Naalakkersuisut
Den nye forperson for Landbrugsrådet, Lars Nielsen, er tidligere fåreholder og har i mange år drevet og udviklet fåreholderstedet Kangerluarsorujuk.
I 2024 overtog Lars’ søn Kunuk Nielsen bedriften fra sin far. Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Ny formand brænder for erhvervet
Naalakkersuisut har udpeget Lars Nielsen til forperson, da Lars fortsat brænder for landbrugserhvervet og med sine store indsigt i den daglige drift, kan bidrage til den fortsatte udvikling af grønlandsk landbrug.
- Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet i Landbrugsrådet og bidrage til en positiv udvikling af erhvervet. Jeg håber på et godt og konstruktivt samarbejde – både internt i rådet og med Naalakkersuisut. udtaler Lars Nielsen i forbindelse med udpegelsen.
Det nye landbrugsråd
- Lars Nielsen- Forperson
- Suulut Hansen - Savaatilliit Pegatigiit Suleqatigiissut
- Siiku Bjerge - Savaatilliit Pegatigiit Suleqatigiissut
- Stine Egede - Kommune Kujalleq
- Malik Frederiksen - Kommune Kujalleq
- Henrik Frederiksen - Konsulenttjenesten for Landbrug
- Ole Vestergaard - Neqi A/S
- Katrine Raundrup - Grønlands Naturinstitut
- Tina Werner Bennedsgaard - Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland
Strategi for landbrug 2021-2030
Naalakkersuisut værdsætter Landbrugsrådet som et vigtigt organ i forbindelse med implementering af Strategi for Landbrug 2021-2030 og udviklingen af landbrugserhvervet generelt.
Landbrugsrådet fungerer som et rådgivende organ for Naalakkersuisut, der både på eget initiativ eller efter forespørgsel fra Naalakkersuisut kan tage spørgsmål op eller kommer med anbefalinger.
Med udpegningen af Lars Nielsen som ny forperson for Landbrugsrådet får erhvervet en dygtig mand fra lokalområdet, der kan samle og sikre en direkte kontakt til erhvervet, slutter Naalakkersuisut.