Kun et enkelt forslag slap gennem nåleøjet – måske

Tirsdag den 2. september klokken 17.33 offentliggør formandskabet for Inatsisartut dagsordenen for efterårssamlingen med start fredag den 19. september. 

Den lange liste med 51 punkter fra medlemmerne og 30 punkter fra Naalakkersuisut bliver nærlæst af politikere, som fremsendte beslutningsforslag og forespørgselsdebatter:

– Er mit forslag mon optaget på dagsordenen?

For Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq bliver dagsordenen en skuffelse. Hun har formuleret fire forslag til Inatsisartut-beslutninger om at pålægge Naalakkersuisut konkrete opgaver, men kun et enkelt forslag slipper gennem nåleøjet - måske. Formandens sekretariat oplyser allerede tirsdag klokken 16.05 i en e-mail, at tre af Aka-Matilda Høegh-Dams fire forslag er afvist, mens der hurtig opstår usikkerhed om det fjerde forslag. Det står ikke på listen over afviste forslag, men det står heller ikke på dagsordenen. Vild forvirring, som endnu ikke er afklaret ved redaktionens slutning.

Demokratisk underskud

Aki-Matilda Høegh-Dam er trods sine 28 år en politisk veteran. Valgt til Folketinget i 2019 med 3.475 stemmer og 2022 med 6.670 stemmer. Valgt i første forsøg til Inatsisartut i foråret med 2.954 personlige stemmer.

– Efter seks år i Folketinget fik jeg et kulturchok i Inatsisartut. Jeg er groft sagt vant til at arbejde i et demokrati, men Inatsisartut virker bureaukrati-styret, siger Aki-Matilda Høegh-Dam til Sermitsiaq.

Hun mødte fra første dag i 2019 en imødekommende og hjælpsom administration i Folketinget, men er chokeret over velkomsten i Inatsisartut, som hun til tider følte sur og afvisende.

– Inatsisartut gør tingene på en bagvendt og besværlig måde, som ikke er befordrende for demokratiet. Et eksempel: Jeg startede i foråret med 22 ideer, som jeg brændte for at bære ind i salen. Det endte med fire forslag, fordi det er meget mere krævende at lave beslutningsforslag til Inatsisartut end til Folketinget. Ja, der er formkrav begge steder, men det er ikke befordrende for det politiske arbejde i Grønland at få sendt et forslag retur, fordi der er sat et komma forkert på et af sprogene. Det er en effektiv måde at begrænse dagsordenen på samlingerne, men det skaber et demokratisk underskud, når administrative benspænd ikke giver den lovgivende forsamling et nødvendigt råderum til sit arbejde. Jeg har spurgt mig omkring i Inatsisartuts gange, men får ofte som svar, at sådan har vi altid gjort…

– Er du ikke blot en dårlig taber, som står tilbage med blot et enkelt forslag på dagsordenen?

– At kræve et velfungerende demokrati er en vindersag, og jeg står på den side til enhver tid. I stedet for at blive tiet ihjel af politisk smagsdommeri og administrativt benspænd vil jeg kæmpe for vor demokratisk ret til at fremsætte beslutningsforslag, som opfylder formkravene til en plads på dagsordenen, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Naleraqs otte medlemmer indsendte 44 forslag til efterårssamlingen – 24 forslag står på dagsordenen.

Tvangslukninger hører fortiden til

Lørdag den 17. juni 2017 blev Illorsuit og Nuugaatsiaq ramt af en tsunami, forårsaget af et stort fjeldskred i Karrat-fjorden. Befolkningen blev om søndagen flyttet til Uummannaq, og otte år efter katastrofen ligger bygderne stadig øde.

Som folketingsmedlem fik Aki-Matilda Høegh-Dam i 2021 afsat to millioner kroner fra Nordatlantpuljen på den danske finanslov til foreningen Illorsuarmiut og et varslingssystem i Karrat-fjorden. Naalakkersuisut afslog bevillingen, men som medlem af Inatsisartut rejser Aki-Matilda Høegh-Dam atter en debat om bygdernes og befolkningens skæbne.

I et § 37-spørgsmål og svar spørger Aki-Matilda Høegh-Dam, om beboerne i Illorsuit er tvangsflyttet, og om bygden er tvangslukket.

– Det er foruroligende, hvis Naalakkersuisut 60 år efter tvangslukningerne i 1960’erne har genoptaget G-60 politikken, siger Aki-Matilda Høegh Dam til Sermitsiaq.

Men naalakkersuisoq for natur og miljø Bentiaraq Ottosen vil ikke høre tale om tvangsfjernelse, men om evakuering af befolkningen, og heller ikke om tvangslukning, men om sikkerhed i bygderne.

Den forklaring køber Aki-Matllda Høegh-Dam ikke.

– Kald det hvad man vil, men befolkningen i Illorsuit er blevet flyttet. Med Naalakkersuisuts restriktive fortolkninger risikerer alle andre bygder også blive lukket, for eksempel på grund af sundhedsfaren ved den manglende affaldshåndtering.

Derfor rejser hun på efterårssamlingen et forslag om at pålægge Naalakkersuisut at iværksætte en uvildig udredning af omstændighederne omkring flytningen af beboerne fra Illorsuit.

– Jeg ønsker en udredning for at sikre retssikkerhed hos de tidligere beboere, argumenterer Aki-Matilda Høegh-Dam.

Som nævnt er der i skrivende stund usikkerhed om forslagets skæbne. Til gengæld er der fældet dom over hendes tre andre forslag.

Et forslag om at genoprette departementet for selvstændighed er afvist. Begrundelse: Det er alene Naalakkersuisuts formand, som fordeler ansvarsområderne.

Et forslag om et sprogtillæg til grønlandsksprogede sygeplejersker og sundhedsassistenter er afvist. Begrundelse: Lønforhold aftales mellem arbejdsmarkedet parter.

Et forslag om et parlamentarisk samarbejde mellem Grønland og Nunavut er afvist. Begrundelse: Formandskabet for Inatsisartut ikke kan pålægges initiativer gennem beslutningsforslag.

– Afvisningen af mine forslag er en politisk beslutning, som udstiller et demokratisk underskud i Inatsisartut, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, som vil udnytte sin mulighed for at klage over formandskabets afgørelse.