Kræver ni år i anstalt i sag om drab og voldtægt
Anklagemyndigheden går efter ni års anstaltsanbringelse i sag om drab i Aasiaat.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
I denne uge afvikles en omfattende sag i Qaasiutsoq Kredsret.
En mand er tiltalt for drab og for at voldtaget et familiemedlem. Det fremgår af sagens anklageskrift, som Sermitsiaq har fået aktindsigt i.
Drabet skete i Aasiaat for lidt over et år siden 16. juli lidt efter midnat. Her er den tiltalte anklaget for at have stukket en 22-årig mand i låret med en kniv.
Det fremgår af anklageskriftet, at knivstikket skar en stor blodåre over, og at den 22-årige derfor forblødte og afgik ved døden.
Tiltalt for voldtægt mod familiemedlem
Den anklagede er desuden tiltalt for at have truet den dræbte i forbindelse med drabet.
Udover drab og trusler rummer anklageskriftet også en anklage om voldtægt. Den tiltalte skal ifølge anklageskriftet have udsat et familiemedlem under 15 år for vold, trusler og voldtægt.
Manden er også tiltalt for at have haft et seksuelt forhold til en person på 14 år.
Der er nedlagt flere krav om tortgodtgørelse, og anklagemyndigheden går efter ni års anstaltsanbringelse.
Retssagen ventes afsluttet torsdag.