Kontorchef i ny enhed: Vi vejleder, men kommunerne træffer beslutningerne

1. maj trådte en ny lov i kraft i Danmark, der betyder, at kommunerne er forpligtet til at kontakte den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO, hvis de har en igangværende sag med et anbragt barn af grønlandske forældre, hvor der i sagsbehandlingen har været anvendt standardiserede psykologiske tests. Eller hvis de får en ny sag ind, hvor det overvejes at anbringe et barn af grønlandske forældre. 

Den nye enhed i VISO – der hører under Social- og Boligstyrelsen, skal dernæst foretage en udredning uden at gøre brug af de standardiserede psykologiske tests og på den måde tage hensyn til grønlandsk sprog og kulturelle forhold.

En langsigtet og vigtig opgave 

Hos VISO er de godt opmærksomme på, at der er stor interesse for enheden, og hvordan den kommer til at arbejde.

”Med den nye lov har vi fået til opgave at bistå landets kommuner i sager, der involverer familier med grønlandsk baggrund. Vi ser det som en langsigtet og vigtig opgave, som vi går til med stor respekt for den betydning, det har for de berørte. Det ligger os meget på sinde, at børn, forældre og familier oplever, at de bliver inddraget og forstået af mennesker, der har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, og at der er en klar plan for, hvad der skal ske i deres sag. Vi vil bestræbe os på at skabe så meget klarhed og tryghed om, hvad der skal ske, vel vidende, at det for både børn og forældre er en meget sårbar situation”, skriver kontorchef i VISO Anja Mangelsen til Sermitsiaq.

 Kontorchefen fortæller, at enheden i det forberedende arbejde har holdt møder med fagfolk, psykologer og organisationer både i Grønland og i Danmark for at være klar til at løfte de nye opgaver, som følger af loven.

”Og vi har heldigvis mødt megen velvilje fra mange kanter. Vi vil også fremover være åbne over for dialog med alle, der har aktier i denne sag”, skriver Anja Mangelsen, der også gerne vil række ud til foreningen MAPI’s formand Laila Berthelsen, der tidligere over for Sermitsiaq har udtrykt bekymring for, hvordan den nye enhed kommer til at fungere.

Igangværende sager 

Sermitsiaq har spurgt kontorchefen, hvordan enheden kommer til at arbejde med de igangværende sager, hvor et barn allerede er anbragt uden for hjemmet.

"Når en kommune sender en sag til enheden, vil der både være en socialfaglig konsulent og en specialist med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, der står klar til at modtage sagen, læse den og sammen omhyggeligt og grundigt vurdere, om anvendelsen af test har medført en misvisende vurdering i sagen. Det er vigtigt for os, at de berørte børn og forældre oplever, at vi er gennemsigtige og tilgængelige omkring, hvad vi vurderer, og hvilke begrundelser vi anvender. Så når vi har vurderet sagen, vil vi invitere til et møde i borgerens hjemkommune, hvor vi fremlægger vores vurdering, så vi kan tale om den.”, skriver Anja Mangelsen. 

VISO genbehandler ikke sager

 Kontorchefen pointerer, at VISO ikke skal genbehandle sager, men i stedet vurdere, om anvendelsen af test har medført en misvisende vurdering i sagen. 

”I hver sag skal vi skrive en sammenfattende vurdering til kommunen, så kommunen kan beslutte, om en anbringelsessag skal genoptages. I sidste ende er det altid kommunen, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt sagen skal genoptages. Det er vores forventning, at kommunerne vil lytte til enhedens anbefalinger også i de sager, hvor vi peger på, at der er behov for, at sagen genoptages”. 

Gennemsigtigt grundlag 

Sermitsiaq har dertil spurgt, om der er særlige kriterier eller pejlemærker for gennemgangen af sagerne. 

Her lyder svaret fra kontorchefen, at man med hjælp fra fagpersoner herunder personer med grønlandsk baggrund er ved at færdiggøre en systematik for, hvordan sagerne skal gennemgås, når de begynder at komme ind. 

”Modellen vil indeholde nogle bestemte temaer samt kriterier for læsning og vurdering af sagerne, og det har vi gjort for at sikre, at vurderingen kommer til at ske på et grundigt, kvalificeret og gennemsigtigt grundlag”. 

Der er endvidere udarbejdet nogle særlige pejlemærker for grønlandsk sprog og kultur, som alle, der er involveret i enhedens arbejde, skal være vidende om. 

”Pejlemærkerne er et forsøg på at indkredse nogle af de kulturelle og sproglige opmærksomheder, som det er vigtigt, at de involverede har viden om, og er opmærksomme på i samarbejdet med børn, forældre og familier med grønlandsk baggrund.”

 Ifølge Anja Mangelsen vil enheden i VISO i den kommende tid tale med flere fagpersoner herunder også foreninger om pejlemærkerne, så man sikrer, at enhedens måde at arbejde på afspejler de hensyn, som der skal tages i forhold til familier med grønlandsk baggrund.

 Udredning erstatter tests

I forhold til nye sager, hvor en kommune overvejer at anbringe et barn eller en ung med grønlandsk baggrund, vil enhedens specialist i grønlandsk sprog og kultur foretage en udredning. 

”Denne udredning vil blive tilrettelagt på en måde, så der bliver taget højde for kulturelle og sproglige forhold. Vi vil eksempelvis bruge tolke med kendskab til forskellige dialekter og kendskab til kulturelle forskelle i verbal og nonverbal kommunikation samt har erfaring med at arbejde inden for det sociale område. Enhedens specialister vil have flere samtaler med forældrene og barnet, og specialisten kan også tale med andre vigtige personer i familiens netværk”, skriver Anja Mangelsen og tilføjer, at der til sidst skrives en udredningsrapport med konklusioner, der gives til kommunen, der derefter er ansvarlig for at beslutte, hvad der videre skal ske.

Ansættelser i gang

På spørgsmålet om bemanding i enheden forklarer kontorchefen, at der siden 1. april har været ansat en socialfaglig medarbejder med grønlandsk baggrund, samt tilknyttet seks specialister med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, og at man aktuelt er i gang med at foretage yderligere ansættelser. 

”Stillingerne er opslået på job-platforme i både Grønland og Danmark. Til leverandørnetværket har vi netop annonceret et EU-udbud, hvor vi inviterer til at afgive et tilbud på at blive leverandør. Fælles for alle dem, vi søger, er, at de skal have ekspertise i grønlandsk sprog og kultur og derudover den nødvendige faglige kompetence.

 Vi opfordrer alle både i Danmark og Grønland til at søge eller afgive tilbud om at blive leverandør.”, skriver Anja Mangelsen. 

Ifølge lovteksten er der afsat 121 millioner kroner til den nye enhed.