Køledisken er blevet en politisk kampplads

Grønland kom godt gennem Corona-epidemien i 2020-21, men vi er ramt af et økonomisk efterskvulp, som sætter sig i inflationen - og dermed i priserne på dagligvarerne.

Grønlands økonomiske Råd ser i sin halvårsrapport på den aktuelle inflation i Grønland: 3,6 procent i 2024, 2,8 procent i 2025 og 2,0 procent i 2026 – en faldende stigningstakt, som alligevel er højere end i Danmark. (Se grafen over inflationen i 2020-25).

I 2024 gik det helt galt: Inflationen steg 3,6 procent, der især var båret af højere fødevarepriser, som ramte familiernes økonomi hårdt. (Til sammenligning var inflationen sidste år i Danmark på 1,4 procent).

Grønlands økonomiske Råd peger på to til tre årsager til forskellen i den aktuelle inflationsrate.

– Grønland importerer en stor del af sine fødevarer, og de lokale priser har med en vis forsinkelse tilpasset sig de tidligere års prisudvikling i udlandet. Boligudgiften, som vejer tungt i husholdningsbudgettet, er vokset i takt med stigninger på husleje og el, vand og varme. Tidligere har prisaftaler på brændstof skærmet Grønland mod voldsomme udsving i priserne på verdensmarkedet, men Polaroil kan ikke længere spænde et sikkerhedsnet under forbrugerne, siger formanden Torben M. Andersen til Sermitsiaq.

Prisstigninger på efterårssamlingen

Inflationen er et stærkt tema på Inatsisartuts efterårssamling, og politikere fra alle fem partier kritiserer de stigende priser på hvad som helst, som presser familiernes økonomi i bund. Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit, adresserede et afsnit i sin åbningstale til netop inflation.

­ – Prisstigningerne sætter husholdningsbudgetterne under pres. Nogle forældre står med et valg mellem at betale regninger eller give deres børn mulighed for at dyrke fritidsaktiviteter. Nogle ældre medborgere mærker uroen på indkøbstur i Pilersuisoq, når pensionen ikke rækker så langt. Naalakkersuisut er meget bevidst om den bekymring, som stigende priser skaber hos mange, siger Jens-Frederik Nielsen.

Partierne kalder på handling, og politikerne har flere håndtag af skrue på, blandt andet afgiftsskruen.

I de seneste år er afgiften på kaffe, okse- og svinekød, sukker, parfume og toiletartikler fjernet for at lette borgernes hverdag. Finanslovsforslaget for 2026 henter 645 millioner kroner på indførselsafgifter, blandt andet på chokolade, alkoholholdige drikke, tobaksvarer, automobiler, plastikbæreposer, emballage og reklametryksager til husstandsomdeling.

– Landskassens råderum er begrænset, og en lempeligere afgift på importbelagte varer skal finansieres ved tilsvarende indtægter eller besparelser, advarer naalakkersuisoq for finanser og skatter Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit.

Men der er også andre håndtag at dreje på.

Demokraatits medlem i Finans- og Skatteudvalget Jørgen Rosbach peger på Selvstyrets virksomheder, hvor ensprissystemet og en omfattende krydssubsidiering gør varerne dyrere for mange forbrugere.

– Prisstigningerne kommer udefra, men vi kan selv kigge på, om ikke det var på tide at åbne op for konkurrence på især internet- og teleområdet, hvor Tusass har monopol, men også fragtområdet, hvor Royal Arctc Line har monopol. De produkter, som grønlandske forbrugere bliver tilbudt, er både dyrere og dårligere end i andre lande. Det er meget tænkeligt, at øget konkurrence ville gøre vores hjemlige produkter billigere for den enkelte, mener Jørgen Rosbach.

Som ringe i vandet

2025 har allerede bragt mange prisstigninger med sig.

Nogle stigninger skyldes udenlandsk påvirkning.

Grønlands Statistiks nyeste tal for byggeomkostningerne viser en stigning på 3,0 procent fra 1. juli 2024 til 1. juli 2025. Stigningen er især drevet af højere materialepriser, men er også påvirket af voksende fragt- og lønomkostninger. Bygge- og anlægsaktiviteten er høj i Grønland, og stigende priser på materialer, fragt og løn fordyrer private og offentlige anlægsprojekter og forhøjer i sidste ende huslejen i nyt boligbyggeri.

Andre stigninger skyldes politisk indblanding.

Naalakkersuisut pålagde sit eget olieforsyningsselskab Polaroil A/S at bruge et oparbejdet overskud til at holde brændstofpriserne i ro i en tid med stigende oliepriser, men i foråret havde Polaroil ikke længere kræfter til at sælge brændstof til en kunstig lav pris.

Den 13. maj steg priserne på en liter brændstof med 85 øre: Benzin fra 5,00 til 5,85 kroner. Diesel fra 5,15 til 6,00 kroner. Petroleum fra 5,26 til 6,11 kroner.

Prisstigningen bredte sig som ringe i vandet. Air Greenland indførte et brændstoftillæg på flybilletterne. Nukissiorfiit hævede 1. juli prisen på elvarme og fjernvarme, og 1. august fulgte boligselskabet Ini A/S trop med højere varmeudgifter.

Netop boligudgifterne til den enkelte husstand er et langt kapitel om politisk indblanding. Huslejen i Selvstyrets udlejningsboliger har i årtier været sat alt for lavt, og det politiske svigt er endt med et renoveringsefterslæb på milliarder af kroner. Alvoren er ved at indfinde sig, og huslejen i de offentlige boliger steg både i februar 2024 og januar 2025, hvor nogle boligafdelinger fik begge stigninger at mærke. Men der er mange flere stigninger på vej. Et politisk boligforlig i 2024 varsler en årlige huslejestigning i selvstyrets boliger på 3,8 procent i hvert eneste af de 15 år fra 2027 til 2042.