KNQK ekskluderer næstformand: – Jeg fik aldrig en chance for at forklare mig
Paninguak K. Rafaelsen udfordrede formanden for KNQK Mikkel Jeremiassen for at blive formand i KNQK, da generalforsamlingen blev afholdt i martsmåned. Nu er hun ekskluderet af bestyrelsen.
Avannaata Qimussersua har stadig spor af konflikter. Nu bekræfter formanden for KNQK på foreningens Facebook, at næstformanden er ekskluderet af bestyrelsen.
Foto: Qimusseq Sisimiut
Paninguak K. Rafaelsen stillede op som formandskandidat i KNQK da foreningen holdt generalforsamling i marts 2024. Hun fik 13 stemmer. Mikkel Jeremiassen blev dog genvalgt som formand, med 15 stemmer, mens Susanne Berthelsen fik tre stemmer.
Men én måned efter generalforsamlingen skete der noget.
Paninguak K. Rafaelsen fortæller til Sermitsiaq, at hun uden varsel blev fjernet fra bestyrelsens interne messenger-gruppe den 27. april. Trods flere forsøg på at kontakte formanden for en forklaring, blev hun ignoreret. Først nogle dage senere modtog hun en mail med en officiel begrundelse.
I mailen blev det forklaret, at KNQK's bestyrelse har vurderet, at hun havde deltaget i KNQK's generalforsamling, selvom hun ikke havde nogen bagland af en lokalforening at trække på. Derfor var hendes deltagelse - og hendes medlemskab i bestyrelsen - ugyldig.
KNQK forklarer skriftligt
I Facebook-opslaget fra KNQK skriver bestyrelsen:
– Det er sandt, at det var nødvendigt at trække næstformanden tilbage. Det er personligt, så der er grænser for, hvad vi kan sige offentligt. Men da hun ikke opfyldte kravet om at have en baggrund, blev der udnævnt en første stedfortræder.
Paninguak Rafaelsen fastholder, at hun ikke har fået mulighed for at give sin version af sagen:
– Jeg er blevet blokeret på Facebook og messenger. Jeg har aldrig fået mulighed for samtale. Jeg fik aldrig chancen for at svare på bestyrelsens beslutning.
Hun nævner også, at hun muligvis blev fjernet, fordi hun ikke havde betalt medlemskontingentet til sin lokale klub, Qimusseq Sisimiut, rettidigt. Hun betalte dog senere.
Sermitsiaq arbejder for at få en kommentar fra formanden for KNQK, Mikkel Jeremiassen.