KLUMME: Paradigmeskifte eller en naturlig udvikling

Grønland har i rigtig mange år ligget uden for de konflikter, som forårsagede væbnede kampe mellem folkeslag og lande i verden. 

De var blot historier, vi hørte i radioavisen eller så i nyhederne på TV. Og selvom der siden Anden Verdenskrig har været flere militærbaser, så har vi som folk udråbt Grønland som et demilitariseret område. For vi er et fredselskende folk, som tror på en verden uden krig. Forsvaret af landet? Ja, det var et dansk og amerikansk anliggende, på baggrund af grundloven og forsvarsaftalen med USA fra 1951, som blev fornyet i Igaliku i 2004.

Det så ud som om, det aldrig ville gå galt. At vi levede i en verden, hvor vores sikkerhed som individer, folk og land aldrig ville blive udfordret. Både fordi Grønland ligger så afsides i Arktis, men også fordi ledere af stormagter ikke var i konflikt, som de var f.eks. under den Kolde Krig.

Det glansbillede er nu krakeleret. Sikkerhedssituationen i hele verden har ændret sig radikalt. Der er krig mellem Rusland og Ukraine samt Israel og Hamas, og andre steder, som vi ikke hører så meget om. Og da amerikanerne genvalgte den nuværende præsident Donald Trump, begyndte det uønskede tilnærmelser igen om at få Grønland ind under det amerikanske flag. Præsidenten fra et allieret land talte om at annektere vores land.

Den store interesse for vores land har fået Danmark op ad stolen. Nye toner om ligeværd, tættere samarbejde og investeringer i Grønland begyndte at tikke ind. Udover det årlige bloktilskud på over fire milliarder kroner, har den danske regering et forslag om at afsætte flere midler til ny lufthavn i Østgrønland, dybvandshavn i Sydgrønland, sundhedsområdet, justitsområdet og mange flere.

Men det er den sidste nyhed om investering, der har sat sindene i kog blandt befolkningen. For det handler om 27,4 milliarder kroner, der skal bruges til initiativer til at styrke forsvaret af Arktis og Nordatlanten, og dermed Grønland - både til lands, til vands og i luften. Nogle udtrykker frygt for, at f.eks. Nuuk bliver skydeskive, når Forsvaret får en orlogskaj ifm. en havneudbygning, bygger et nyt hovedkontor og boliger til personalet. Sociale medier summer af utryghed og vrede. For hvad bilder staten og Naalakkersuisut sig ind, at militarisere det fredselskende Grønland?

Det paradoksale er, at der for blot seks-otte måneder siden var en gennemgribende frygt for at amerikanerne ville invadere Grønland for at annektere landet. Her blev der råbt om at Danmark ikke har gjort nok for at udvikle forsvaret og sikkerheden i Grønland. Der var forargelse over, at inspektionsskibenes kanoner ikke virker, som de skal (forståeligt nok). At Rigsfællesskabet ikke har en chance, hvis USA gjorde alvor af præsidentens store ønske om at indlemme Grønland i de forenede stater i Amerika.

Nu sker der noget. Danmark har aldrig været så gavmild i sine investeringer i de forskellige sektorer. Investeringer, som måske kunne have været en naturlig udvikling, hvis de var kommet løbende igennem årene. Vi er klar over, at det er Trump der har vækket staten fra dens slumrende tilstand.

Det har sine fordele. Grønland får bl.a. et ekstra søkabel. Arktis Kommando havde et hovedkvarter i Nuuk i forvejen, og personalet havde selvfølgelig boliger i Nuuk og inspektionsskibene lagde til i byens havn. Nu har den danske regering besluttet sig for at investere i nye, for bedre at kunne varetage de ønsker der er for at holde Grønland sikker. Er det et paradigmeskifte for vores fredselskende land, eller er det en naturlig udvikling, som bare kommer på en gang?

Jeg vil vove at påstå, at det er begge dele. Endelig er staten begyndt at udføre det ansvar det har for at beskytte og udvikle den del af Rigsfællesskabet, så vi bedre kan stå imod vanvittige ønsker om overtage vores land. Grønland er, og har altid haft, en strategisk placering i Geopolitikken. Om vi vil det eller ej.