Klumme: Nuuks nye skole kan blive en fabrik, ikke et læringssted

Hvorfor interesserer det mig? 

Jeg blev opmærksom på emnet, da jeg faldt over en artikel, som gennemgik forskning om skolestørrelse.

Den viste, at børn i små skoler klarer sig bedre – især de udsatte børn, der har mest brug for trygge rammer og nærværende voksne. Og som alle, der kender mig, ved; jeg danner mig ikke bare en mening ud fra mavefornemmelser. Jeg undersøger, hvad forskningen peger på, før jeg konkluderer.

Og jeg vil derfor gerne slå et slag for børnene i denne klumme.

I Nuuk er Atuarfik Inussuk på vej til at blive Grønlands største folkeskole med omkring 1.000 elever. Det kan umiddelbart lyde som en effektiv løsning, men ser vi på forskningen i skoleområdet, er det tværtimod en pædagogisk og samfundsøkonomisk risikabel beslutning.

Internationale studier viser, at børn trives og lærer bedst i mindre enheder. Internationale erfaringer peger på, at skoler med 200–400 elever giver de bedste resultater. Det skyldes især, at elever her oplever overskuelige rammer, tættere relationer til lærere og stærkere fællesskaber. Det er forhold, som især betyder meget for udsatte børn – og dem er der relativt mange af i Grønland. I en skole med 1.000 elever øges risikoen for anonymitet, mobning og at motivationen mistes.

Rapporter fra bl.a. DEA (uafhængig tænketank) og erfaringer fra den danske skolepulje viser desuden, at det, der virker bedst for fagligt svage elever, er små grupper, tæt støtte og tolærerordninger. Det er langt nemmere at organisere i mindre skoler.

Universiteter er derimod netop designet til stordrift. Her kan store campusmiljøer skabe synergi, effektivitet og fleksibilitet uden at kompromittere læring og trivsel. Voksne studerende kan håndtere store fagmiljøer, auditorier og fællesarealer, hvorimod børn har brug for overskuelige rammer.

Derfor giver det langt bedre mening samfundsøkonomisk at bruge Inussuk-bygningen som Grønlands universitet. Ilimmarfik er allerede for lille, og landet har brug for at uddanne flere akademikere. Samtidig kan folkeskolen i Nuuk organiseres i flere mindre skoler, hvor børn faktisk trives.

På den måde får vi det bedste af begge verdener: børnene får de læringsmiljøer, som forskning viser virker, og Grønland får et universitet, der kan vokse og blive en motor for viden og udvikling. Hvordan bygningen skal overdrages fra kommunen til Naalakkersuisut er teknisk, og bygningen kan tilpasses over tid til universitetets behov.

Det er både klogere pædagogik og klogere økonomi.