Hvorfor interesserer det mig?
Jeg blev opmærksom på emnet,
da jeg faldt over en artikel, som gennemgik forskning om skolestørrelse.
Hvorfor interesserer det mig?
Jeg blev opmærksom på emnet,
da jeg faldt over en artikel, som gennemgik forskning om skolestørrelse.
Den
viste, at børn i små skoler klarer sig bedre – især de udsatte børn, der har
mest brug for trygge rammer og nærværende voksne. Og som alle, der kender mig,
ved; jeg danner mig ikke bare en mening ud fra mavefornemmelser. Jeg
undersøger, hvad forskningen peger på, før jeg konkluderer.
Og jeg vil derfor gerne slå et slag for børnene i denne
klumme.
I Nuuk er Atuarfik Inussuk på vej til at blive Grønlands
største folkeskole med omkring 1.000 elever. Det kan umiddelbart lyde som en
effektiv løsning, men ser vi på forskningen i skoleområdet, er det tværtimod en
pædagogisk og samfundsøkonomisk risikabel beslutning.
Internationale studier viser, at børn trives og lærer bedst
i mindre enheder. Internationale erfaringer peger på, at skoler med 200–400
elever giver de bedste resultater. Det skyldes især, at elever her oplever
overskuelige rammer, tættere relationer til lærere og stærkere fællesskaber.
Det er forhold, som især betyder meget for udsatte børn – og dem er der
relativt mange af i Grønland. I en skole med 1.000 elever øges risikoen for
anonymitet, mobning og at motivationen mistes.
Rapporter fra bl.a. DEA (uafhængig tænketank) og erfaringer
fra den danske skolepulje viser desuden, at det, der virker bedst for fagligt
svage elever, er små grupper, tæt støtte og tolærerordninger. Det er langt
nemmere at organisere i mindre skoler.
Universiteter er derimod netop designet til stordrift. Her
kan store campusmiljøer skabe synergi, effektivitet og fleksibilitet uden at
kompromittere læring og trivsel. Voksne studerende kan håndtere store
fagmiljøer, auditorier og fællesarealer, hvorimod børn har brug for
overskuelige rammer.
Derfor giver det langt bedre mening samfundsøkonomisk at
bruge Inussuk-bygningen som Grønlands universitet. Ilimmarfik er allerede for
lille, og landet har brug for at uddanne flere akademikere. Samtidig kan
folkeskolen i Nuuk organiseres i flere mindre skoler, hvor børn faktisk trives.
På den måde får vi det bedste af begge verdener: børnene får
de læringsmiljøer, som forskning viser virker, og Grønland får et universitet,
der kan vokse og blive en motor for viden og udvikling. Hvordan bygningen skal
overdrages fra kommunen til Naalakkersuisut er teknisk, og bygningen kan
tilpasses over tid til universitetets behov.
Det er både klogere pædagogik og klogere økonomi.