De ser nemlig at demokratiske principper slynges væk så let, som ingenting og erstattes med ”mig-alene-bestemme-råben-og skrigen. Nogle vil sige, at den aggressive diskurs har givet os en ren mavepuster eller måske giver os den jævnligt.
Det sker overalt i verden, også i vores egen andedam. Som afdøde filosof og diplomat Finn Lynge skrev i sin bog: ”Kampen om de vilde dyr – en arktisk vinkel”:
De ser nemlig at demokratiske principper slynges væk så let, som ingenting og erstattes med ”mig-alene-bestemme-råben-og skrigen. Nogle vil sige, at den aggressive diskurs har givet os en ren mavepuster eller måske giver os den jævnligt.
DETTE ER EN KLUMME
Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
Det sker overalt i verden, også i vores egen andedam. Som afdøde filosof og diplomat Finn Lynge skrev i sin bog: ”Kampen om de vilde dyr – en arktisk vinkel”:
”Vi lever i en tid med store uforudsigelige skred i øst og vest, i syd og nord... Vi døjer med rigtig at forstå det, vi står med mellem hænderne i dag. Thi forståelse kommer ikke af sig selv. Den kræver tid. Der skal være mulighed for refleksion, for samtale med både venner og modparter, for at vende og dreje en ting, inden man fælder en dom.”
Se, det er klogt sagt!
Det ulmer
Der er en ulmende utilfredshed med demokratiet tilstand i det grønlandske samfund. Med andre ord er demokratiet udfordret godt og grundigt. Vi er et meget opdelt land, når vi snakker om Grønlands fremtid. Nogle vil have et selvstændigt Grønland i morgen, og koste hvad det vil. Andre vil have et fortsat selvstyrende land med højere, politiske beføjelser og atter andre igen vil bare leve, som vi gør nu: forbundet i rigsfællesskab og kongeriget.
Så er der steder som vi kalder yderdistrikter, som er virkelige trætte af, at de bliver forsømt, som mennesker og som samfundsborgere, der skal serviceres og udvikles.
Dét ser, læser og hører vi på sociale medier og i den smule debat, som vores medier er i stand til i disse år. For selv vore medier har ikke råd til at rejse rundt, som f.eks. DR og andre danske og udenlandske medier kan i disse tider, når de så let som ingenting etablerer sig i vores samfund, fordi det er et brændpunkt lige for øjeblikket. De grønlandske medier selv er – ikke mindst KNR – økonomisk forsømte institutioner og har været det i mange år. Det betyder rent faktisk, at meget vigtige demokratiske platforme, der helst skal nå ud i kysten, ikke når ud. Der er underskud i egne rækker, når vi snakker om nyheder, debat og indslag, som medierne ellers er født til at levere.
Styrk demokratiet
Demokratiet bliver udfordret på mange måder, samtidig med at vi som samfund, mangler uafhængige analyser, der belyser borgernes ståsted, som arbejdstagere, meningsdannere, forsørgere og meget andet. Analyser og undersøgelser af vigtige områder, som ellers kan belyses og diskuteres i medierne og andre saglige platforme på et belyst grundlag.
Det er de virkelige forsømte stemmers udbrydertid, vi lever i. Det tillader jeg mig at sige, fordi jeg mener, at udviklingen i vores samfund er sket primært i hovedstaden og meget mindre i regionerne. Regionerne, som har meget spredte og dyre bosteder at forsørge, socialt, økonomisk og politisk. Hvis vi snakker om krise i vores demokrati, som kan rettes op nu og i fremtiden, så burde vi kigge nærmere på uudnyttede muligheder for vores demokrati. Vi er for en lille befolkning til at være så opdelte, som vi er!
