Kan Danmark og Grønland lære om forsoning af Norge?
Det er værd at lægge mærke til, hvordan Norge arbejder med tiltag, der skal følge op på den norske sandheds- og forsoningskommission, vurderer forskere.
Erfaringer fra Norge kan potentielt hjælpe forsoningsprocessen mellem Danmark og Grønland på vej.
Det vurderer forskere i et nyt notat udgivet af DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).
I Norge afleverede en sandheds- og forsoningskommission sin rapport tilbage i 2023. Kommissionen havde blandt andet til formål at undersøge en såkaldt fornorskningsproces, hvilket vil sige assimileringspolitik ført fra midten af 1800-tallet overfor samer, kvener/ norskfinner og skovfinner.
Ligheder i følgevirkninger i form af diskrimination og traumer
Rapporten rummer analyser samt interviews med over 700 personer, og selvom der er tale om to forskellige historiske forløb i henholdsvis Norge og Kongeriget Danmark, er der visse ligheder, hvad angår den førte politik, skriver forskerne:
- I begge tilfælde er der tale om politikker, som først koncentrerede sig om religion, sprog og undervisning, men senere også foregik som led i en meget hurtig udrulning af velfærdsstatspolitikker i form af folkesundhedsprogrammer, infrastruktur og boligpolitik.
- Også følgevirkningerne har mange lighedspunkter i form af fortsat diskrimination, fysiske og psykiske traumer, sprog- og kulturtab, skriver de tre forskere Astrid Nonbo Andersen, DIIS , Astri Dankertsen, Nord University, og Amalie Drage Habbestad, The Arctic University of Norway.
Forpligtelse har ført til undskyldning og nye tiltag
Forskerne fremhæver, at det norske Storting har været forpligtet til at følge op på anbefalingerne fra sandheds- og forsoningskommissionen, hvilket har medført, at Stortinget i november 2024 vedtog 17 tiltag, som skal understøtte forsoning.
Der drejer sig blandt andet om en officiel undskyldning til samer, kvener/ norskfinner og skovfinner, som Stortingets formand gav på vegne af parlamentet.
Stortinget erklærede sig også enigt i, at der er behov for et vidensløft i den brede befolkning, og besluttede at følge en anbefaling om at etablere et nationalt kompetencecenter om fornorskning og uretfærdigheder.
Et andet tiltag skal sikre, at embedspersoner på statsligt og kommunalt niveau løbende informeres og opdateres om oprindelige folk og minoritetsgruppers rettigheder, fremhæver forskerne.
Udredning har mindre mandat
Danmark og Grønland blev i 2022 enige om en udføre en historisk udredning, og det arbejde er sat i gang, men forskerne peger på, at udredningen ikke har samme vægt, som den norske kommission, selvom det i kommissoriet for udredningen står, at den skal bidrage til forsoning:
- Den historiske udredning giver ikke udredningsholdet direkte mandat til at komme med forslag til forsonende tiltag. Der foreligger heller ikke en klar aftale om, hvordan forløbet efter afgivelsen af den endelige rapport skal forme sig, skriver de tre forskere.
Læs hele notatet på DIIS-hjemmeside.
