Justitsministeriet i Danmark har slået fast, at den juridiske kandidatgrad fra Ilisimatusarfik skal sidestilles med uddannelser fra universiteter i Danmark og på Færøerne. Det har stor betydning for de studerende og for det juridiske miljø i Grønland, siger både underviser og studerende.
For Ida-Marie Rasmussen har det været altafgørende, at Justitsministeriet har slået fast, at den juridiske kandidatgrad fra Ilisimatusarfik skal sidestilles med uddannelser fra universiteter. For det betyder, at hun nu kan uddanne sig til advokat i Grønland.Foto: Emil Stach
Kandidater i jura fra Ilisimatusarfik kan fremover søge de
samme juridiske stillinger som deres kolleger i resten af Rigsfællesskabet.
Annonce
Hidtil har det for eksempel kun været muligt for jurister
uddannet i Danmark at blive beskikket som dommer, advokat eller offentlig
anklager i Grønland. Men den skævhed er der nu rettet op på. Og det er en
milepæl for jurauddannelsen, der blev lanceret i 2018 som en
bacheloruddannelse, og som fra september 2024 blev udvidet med en
kandidatuddannelse i Nuuk.
Altafgørende betydning
De første kandidater uddannet fra Ilisimatusarfik ventes at dimittere i
sommeren 2026. En af dem er 28-årige Ida-Marie Rasmussen, der har en bachelor i jura, og som
blev optaget på kandidatuddannelsen i 2024. Ved siden af studierne arbejder hun
som juridisk konsulent hos Nuna Law.
Ida-Marie Rasmussen er i gang med kandidatuddannelsen på jura ved Ilisimatusarfik. Ved siden af studiet arbejder hun som juridisk konsulent hos Nuna Law.Foto: Emil Stach
At justitsministeriet har sidestillet den juridiske
kandidatgrad fra Ilisimatusarfik med den danske, er altafgørende for Ida-Marie
Rasmussen.
– Det betyder, at jeg nu kan bruge min grønlandske jura-uddannelse til at
uddanne mig til advokat, siger hun og tilføjer, at jura-uddannelsen i det hele
taget har været positiv for Grønland.
– Det er utrolig godt, at vi har fået en anerkendt jura-uddannelse i
Grønland, så man ikke længere er nødsaget til at rejse til Danmark for at
uddanne sig til jurist, hvis man en dag vil
videreuddanne sig til advokat, dommer eller anklager. Man kan blive tæt
ved sin familie, og derudover så får vi uddannet nogle jurister, der i højere
grad har taget udgangspunkt i det grønlandske samfund igennem deres uddannelse.
– Vi er et rigtig godt sted i Grønland nu. Og nu har vi så også fået Justitsministeriets anerkendelse af vores kandidatuddannelse, så vores studerende kan søge samme jobs som kandidater fra andre steder i Rigsfællesskabet, siger en lettet og glad afdelingsleder ved Jura, Anette Storgaard.Foto: Ilisimatusarfik
Juridisk sprog på grønlandsk
Afdelingsleder Anette Storgaard har kæmpet i alle årene for
jura-uddannelsen ved Ilisimatusarfik med det mål at skabe et juridisk
universitetsmiljø med både bachelorer og kandidater uddannet fra
Ilisimatusarfik, der samtidig kunne være med til at udvikle et bedre juridisk
sprog på grønlandsk, der har været præget af dansk retspraksis.
– Vi er et rigtig godt sted i Grønland nu. Og nu har vi så også fået
Justitsministeriets anerkendelse af vores kandidatuddannelse, så vores
studerende kan søge samme jobs som kandidater fra andre steder i
Rigsfællesskabet.
– Det er et stort skridt fremad for det grønlandske retssystem. Vision er,
at nogle af vores kandidater også kunne tænke sig at forfølge en akademisk
karriere som ph.d. studerende ed Ilisimatusarfik, så vi på den måde også kan
skabe vores egen forskningsbaserede undervisning ved afdelingen for jura.
Der er i øjeblikket knap 50 studerende tilknyttet
jurastudiet ved Ilimmarfik.