Ittoqqortoormiit ønsker sig en lufthavn i jubilæumsgave

Ittoqqortoormiit - Grønlands yngste by – fylder 100 år torsdag den 4. september.

Byens grundlæggelse skyldes en forunderlig blanding af storpolitik og sælfangst. Danmark og Norge kæmpede om højhedsretten over Nordøstgrønland, og fangerfamilier fra Tasiilaq blev lovet bedre fangstmuligheder længere mod nord.

Lidt firkantet kan man sige, at operationen lykkedes, men patienten døde.

Den internationale domstol i Haag afsagde i 1933 en kendelse, som gav Danmark fuld suverænitet over Nordøstgrønland – og dermed over det samlede land. Et Grønland på vej mod selvstændighed ville i dag stå overfor en meget kompleks situation, hvis vi var delt mellem to stater, som det er tilfældet andre steder i verden.

Men 100-års jubilæet foregår i skyggen af et faldende indbyggertal. Svigtende erhvervsgrundlag, vanskelig infrastruktur og øget urbanisering betyder afvandring.

Indbyggertallet toppede 1. januar 2006 med 539; indbyggertallet er 1. juli i år faldet til 334. Bygderne Uunarteq (Kap Tobin) og Itterajivit (Kap Hope) er for længst lukkede. Men fejres, det skal jubilæet.

Postvæsenet udgiver på selve jubilæumsdagen et frimærke, hvis motiv er skabt af kunstneren Pia Arke (1958-2007). Født i Ittoqqortoormiit som barn af et dansk/grønlandsk forældrepar kredsede Pia Arke om temaer som postkolonial identitet, kulturel hukommelse og de grønlandsk-danske relationer.

Tre jubilæumsønsker

Mette Arqe-Hammeken er byens eneste medlem af Inatsisartut, valgt på Naleraqs liste.

– Vort land kan kalde sig selv for en komplet enhed, fordi man for 100 år siden flyttede folk fra Tasiilaq til Ittoqqortoormiit. Vi blev samlet under et fælles flag, og derfor skal man ikke glemme befolkningen i dag i denne del af vort vidtstrakte land.

Mette Arqe-Hammeken har sendt tre ønsker om jubilæumsgaver til efterårssamlingen i Inatsisartut: En bynær lufthavn til erstatning for Nerlerit Inaat (på dansk: Konstabel Pynt). En havn til erstatning for den nuværende anløbsmole med lav vanddybde. En forbedret servicekontrakt for flytrafikken, så byen bliver koblet på indenrigsnettet i stedet for mellemlanding på Island.

– Den manglende investering i infrastruktur er det samme som at sige til efterkommerne af de folk, som flyttede til Ittoqqortoormiit for 100 år siden, at de ikke længere skal bo i Nordøstgrønland. Det kan vi ikke være bekendt; vi skal sprede velfærd og bane vej for mulighederne i hele landet, argumenterer Mette Arqe-Hammeken.