Indbrud i Streetfood og ATV stjålet

Politiet efterlyser vidner til et indbrud i Nuuk.

Politi
Natten til onsdag har politiet blandt andet modtaget anmeldelse om et indbrud i Nuuk samt tyveri af en ATV i Sisimiut.
Offentliggjort

Vagtchef Carl Sværd melder om et relativt roligt døgn for Grønlands Politi. 

Der har dog været hændelser, som har krævet ordensmagtens opmærksomhed, herunder et indbrud i en Streetfood-vogn, der er placeret ved handelsskolen i Nuuk.

Politiet fik anmeldelse om indbruddet 02.59 natten til onsdag, og fire unge var blevet set flygte fra stedet.

- Hvis nogen har set dem eller har kendskab til sagen, må de gerne henvende sig, siger Carl Sværd.

Derudover fik politiet kl. 02.11 anmeldelse om brugstyveri af en ATV i Sisimiut,

ATV'en er af mærket Arctic Cat, og den er endnu ikke fundet onsdag morgen, oplyser vagtchefen.

Powered by Labrador CMS