Ilulissat skal have GUX og erhvervsskole

Der er allerede foretaget flere undersøgelser for opførelse af GUX og erhvervsskole i Ilulissat og nu er det op til Inatsisartut om planerne skal realiseres. 

Ifølge Nivi Olsen, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, er målsætningen om opførelse af GUX og erhvervsskole i Ilulissat ikke droppet. Dog understreger hun, at det fortsat kræver, at der foretages omfattende forundersøgelser, før der kan tages stilling til politisk realisering.
Offentliggjort

Den årelange politiske debat om, hvorvidt der skal etableres en gymnasialuddannelse GUX i Ilulissat fortsætter.

Nivi Olsen, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke oplyser overfor Jens Napãtôk’, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Avaannata Kommunia, der i et paragraf-37 spørgsmål ønsker at få klarhed omkring fremtidige planer for etablering af GUX og erhvervsskole i Ilulissat, at planerne ikke er droppet.

Den årelange politiske debat om, hvorvidt der skal etableres en gymnasialuddannelse GUX i Ilulissat fortsætter.

Nivi Olsen, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke oplyser overfor Jens Napãtôk’, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Avaannata Kommunia, der i et paragraf-37 spørgsmål ønsker at få klarhed omkring fremtidige planer for etablering af GUX og erhvervsskole i Ilulissat, at planerne ikke er droppet.

Dog understreger hun samtidig, at det fortsat kræver, at der foretages omfattende forundersøgelser, før der kan tages stilling til politisk realisering.

Udmeldingen fra Nive Olsen vækker glæde hos Paarnannguaq Mathiassen, Siumut, som er formand for Udvalget for Kultur, Skoler og Førskole i kommunalbestyrelse i Avannaata Kommunia, der påpeger, at tiden er inde til, at millionprojektet bliver realiseret i den nærmeste fremtid.

Forskellige prisklasser 

Ifølge Nivi Olsen har Naalakkersuisut ikke foretaget nye beregninger til etablering af en GUX og tilhørende kollegier, og hun henviser til en redegørelse fra 2020, hvor det samlede beløb er estimeret til cirka 800 millioner kroner for 5.000 kvadratmeter skolebyggeri til 360 elever og kollegier til 225 elever. Ved en første fase med reduceret skolebyggeri og kollegieplads til 50-100 elever kan den samlede anlægsudgift skønnes til cirka 300 millioner kroner, afhængigt af omfang og udformning af byggeri. Dette skøn er følge Naalakkersuisoq for Uddannelse angivet i priser fra 2025 og er baseret på kendte enhedsomkostninger ved nyligt kollegiebyggeri i Ilulissat.

- Et reduceret behov for kollegier vil kunne nedbringe anlægsudgifterne. Ved et elevoptag på 210 og kollegiebehov til 130 elever skønnes kollegieudgiften til cirka 270 millioner kroner, baseret på en enhedspris på cirka to millioner kroner per værelse.

- Det skal bemærkes, at en mere præcis vurdering forudsætter, at der gennemføres konkret projektering og teknisk analyse. Alle beløb er skønmæssige og kan ikke erstatte et egentlig anlægsoverslag. En opdatering forudsætter konkret projektering og faglig vurdering.

- Det er muligt at opdele etableringen i faser, hvor skolebygningen og en mindre kollegiekapacitet opføres i første omgang, og hvor resten af kollegiebyggeriet udføres løbende eller revurderes på baggrund af efterspørgsel, siger Nivi Olsen.

Hun oplyser endvidere, at Naalakkersuisut allerede er i dialog med Avannata Kommunia omkring scenarier og ønsker. Det kræver yderligere dialog med kommunen for at afklare både behov og muligheder, fastslår hun.

Erhvervsskole og GUX 

Jens Napãtôk’ ønsker at få svar på, om man kan kombinere en GUX med eksempelvis en fiskeriskole eller andre uddannelser for at højne uddannelsestilbud i Nordgrønland, hvortil Nivi Olsen oplyser, at Naalakkersuisut er igang med at genvurdere det tidligere beskrevne projekt og undersøger muligheder for at etablere en kombineret erhvervsuddannelses samt en gymnasial skole i Nordgrønland.

- Det er bestemt muligt at kombinere flere uddannelser i samme byggeri, som vi for eksempel kender det fra KTI (Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik), og dette er derfor med i de overvejelser som Naalakkersuisut gør sig nu.

- Naalakkersuisut er også i gang med at afsøge alternative muligheder for at etablere et ungdomsuddannelsestilbud i Ilulissat, herunder hvilke løsninger der bedt understøtter lokale behov og de nævnte forhold som faseopdelt etablering indgår i de overvejelser der pågår, siger hun.

Da der ikke foreligger en konkret projektering af mulige løsninger, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de økonomiske og administrative konsekvenser for henholdsvis det offentlige, det private erhvervsliv og borgere, fastslår Nivi Olsen.

Hun påpeger afslutningsvis, at den nuværende Naalakkersuisut-koalition, som består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut ønsker at styrke adgangen til ungdomsuddannelser og skabe uddannelsestilbud tilpasset erhvervslivets behov og understreger, at et projekt af denne karakter kræver omfattende forundersøgelser, opdaterende analyser, projektering og tekniske beregninger, før der kan tages stilling til politisk realisering.

Optimistiske 

Ifølge Paarnannguaq Mathiassen, Siumut, som er formand for Udvalget for Kultur, Skoler og Førskole i kommunalbestyrelse i Avannaata Kommunia, er planerne for opførelse af GUX og erhvervsskole i Ilulissat bragt på dagsorden fra udvalget, som ønsker, at planerne bliver realiseret i den nærmeste fremtid.

- Vi har blandt andet haft en god dialog med Nivi Olsens embedsmænd om planerne, og vi er derfor optimistiske.

- Ibrugtagning af den nye lufthavn i Ilulissat næste år vil gøre byen endnu mere attraktiv som en uddannelsesby. Tiden er derfor inde til, at millionprojektet bliver realiseret i den nærmeste fremtid, siger hun.

Paarnannguaq Mathiassen siger, at borgmester Lars Erik Gabrielsen, Siumut, allerede har været i dialog med Munk Gruppen, der står for lufthavnsbyggeriet i Ilulissat, om muligheden for overtagelse af de mange beboelsesfaciliterne, som er opført til de mange ansatte i lufthavnsbyggeriet, således de kan bruges som kollegieværelser i forbindelse med opførelse af GUX og erhvervsskole i Ilulissat.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS