Det er desværre ikke altid en opmuntrende historie, der
kan fortælles om det, som en del betegner som “det ægte Grønland”.
Men der er også betydelige lyspunkter.
Først de nøgne tal: I de seneste 45 år er 18 bosteder
blevet affolket og til sidst helt ubeboede, og ifølge den seneste rapport fra
Økonomisk Råd må det antal “forventes at stige”. Rådet bringer et temafsnit om
bosætningen, hvor der blandt andet refereres til Landsplanredegørelsen, der har
analyseret bostedernes sårbarhed.
- En stor del af de mindste og mindre bosteder, men også
nogle mellemstore bosteder, er baseret på disse indikatorer i en meget sårbar
position. Samlet er op imod 50 bosteder i en sårbar position, opsummeres
det i rapporten fra Økonomisk Råd, hvor der henvises til, at affolkning af
yderdistrikter som en global tendens, som kan fremstå ret dyster:
- Urbaniseringen er drevet af grundlæggende kræfter, der
ikke forsvinder.
Lyspunkter
Men, og der er et positivt “men”!
Der er nemlig også flere handlemuligheder, der kan
være med til at forhindre en mulig kollaps af mønstret med bosætning i hele
landet. Ikke mindst er der stærke eksempler på udvikling i nogle mindre og
mellemstore bosteder, især i nærheden af de store bysamfund.
Det handler om at fastholde de yngre generationer og en
ligelig kønsfordeling – og om at tænke mere offensivt.
Økonomisk Råd henviser i sin rapport til erfaringer fra områder i udlandet, hvor man også kæmper for at vende udviklingen, og hvor man har
erfaringer med regionalpolitik, som måske kan overføres til Grønland:
Lokalt ejerskab og dermed initiativ er en nøglefaktor. Rådet indikerer, at bosætningspolitikken helst ikke må blive for topstyret,
hvilket da heller ikke er en erklæret ambition for Naalakkersuisut. Nærmest
tværtimod.
Koalitionsaftalen, indgået mellem Demokraatit, Siumut, IA
og Atassut, er således renset for forkromede, centrale løsninger. Faktisk er
der kun 2 henvisninger til bygder og bosætningsmønstre i aftalen, og de er ret
konkrete:
- Koalitionen finder bevarelse af fiskeriet i de enkelte
bosteder vigtig. Derudover skal vi styrke digitale løsninger og kunstig
intelligens. Ved at bringe specialister tættere på patienterne sikrer, at
borgerne får adgang til behandling, skriver Naalakkersuisut.
Økonomisk Råd peger også på tech-løsninger, som i “mange
tilfælde kan ophæve eller begrænse de geografiske barrierer”. Samtidig er
borgernes “medansvar” for bostedernes udvikling afgørende, hvilket blandt
andet kan give sig udtryk i, at borgerne udfylder flere roller i deres
arbejdsliv, for eksempel både på skolen, i ældreplejen og måske yderligere
deltids-funktioner.
Allervigtigst er det at hjælpe de mindre bosteder med at
udvikle flere erhvervsaktiviteter, blandt andet mere turisme.
- Status quo med
opretholdelse af sårbare bosteder alene via passive overførsler er ikke en
holdbar løsning, konkluderer Økonomisk Råd, som samtidig medgiver, at der er
“mange dilemmaer og ingen lette løsninger” i den her vigtige problematik.
Lokale planer
Menneskeligt, kulturelt og historisk er det en grundværdi
i Grønland, at de mindre bosteder støttes og bevares.
Men det er udfordrende at leve op til intentionerne, når
udviklingen er så svær at bremse. I 1977 boede 12 procent af befolkning i de
mindste og mindre bosteder, og i 2024 var andelen faldet til 7 procent.
Men hvad planlægger politikerne lokalt for at skubbe på
en positiv udvikling?
AG har nærlæst de koalitionsaftaler, som er indgået i
kommunerne siden valget i marts, og der er tydelig, politisk vilje til at
styrke bostederne. I Avannaata Kommunia skriver Siumut og Naleraq om planerne
frem mod 2029, at der fortsat skal bygges boliger i bygderne omkring Qaanaaq,
Upernavik, Uummannaq og Ilulissat, og at “borgerservice skal forbedres gennem
uddelegering af ansvarsområder til bygderne”. Altså i stil med Økonomisk Råds
anbefaling om mere “medansvar”.
- Der skal tilvejebringes fysiske rammer i byer og
bygder, hvor folk kan forsamle sig til gavn for styrkelse af fællesskaber i
byer og bygder, herunder byggeri af minihaller i bygderne med fondsstøtte, står
der i koalitionsaftalen for Avannaata Kommunia.
I Qeqqata Kommunia er der indgået en koalition mellem
Siumut og IA, og i deres aftale angives, at borgerafstemningen om
kommunedelingen udføres i år, og at der arbejdes på at forbedre forholdene i
bygder, blandt andet i forhold til renovation, sanering af huse og bedre
infrastruktur.
I Kommune Qeqertaliks koalitionsaftale fremhæves, at nye
indtægtskilder skal findes ved at udnytte de enkelte bosteders “unikke
forskelle som styrker”, og at der skal skabes økonomiske aktiviteter i “alle
bosteder året rundt”
- Vi ønsker, at bygdebestyrelsernes opgaver bliver
markant større, skriver koalitionspartierne.
Økonomisk Råd peger på mange udfordringer ved den
nuværende bosætningspolitik, men modsat også de dilemmaer, der er ved fortsat
urbanisering. I udlandet har det givet bagslag nogle steder:
- Øgede geografiske forskelle i den økonomiske udvikling
skaber en fragmentering, der også kan afføde politisk ustabilitet, skriver rådet,
som nuancerer de generelle dilemmaer på denne måde:
- En lille, spredt befolkning gør det ikke realistisk, at
der kan tilbydes samme muligheder alle steder. Der skal findes en balance
mellem samfundsmæssige og kulturelle hensyn til at have en bosætning rundt i
hele landet og de levevilkår, der realistisk kan opnås.
