Historisk materiale understøtter råstofbranchen

I en iskold lagerbygning i nærheden af Old Camp i Kangerlussuaq opbevarer selvstyret borekerner fra efterforskningsselskaber og forskningsprojekter de seneste 75 år. På hver enkelt kasse er med tusch skrevet et nummer, der angivet stedet, året og dybden på de huller, hvor borekernerne kommer fra. Og selvom det ser lidt uoverskueligt ud på lageret, så ved bygningsansvarlig Holger Mortensen præcis, hvor alting er henne. Og er han i tvivl, så er der hjælp at hente på computeren. 

– Her kan du for eksempel se en palle med kasser med borekerner fra et projekt i Qussuk Fjord i 2008. Det her er kasse nummer otte, der indeholder borekerner fra 48,32 meter til 54,74 meter, siger Holger Mortensen, mens han sammen med geolog i Råstofdepartementet Rasmus Christensen, tager låget af den øverste kasse.

Første skridt for nye selskaber

Borekernelageret er en service til efterforskningsselskaber og forskere, der relativt let, hurtigt og billigt kan danne sig et overblik over et givent forskningsområde.

– En borekerne forgår nemlig ikke. Den er ligeså god i dag, som den var for 50 år siden, siger Hans Mortensen.

– Første skridt for et nyt efterforskningsselskab i Grønland er at danne sig et overblik over, hvad der er foretaget af undersøgelser i et bestemt område. Hvis der allerede er lavet boringer, så kan selskabet starte med at undersøge kernerne på langbordet her i lageret, siger Rasmus Christensen, og tilføjer: 

– Hvis de er heldige og borekernerne er hele eller halve, så kan de også få lov at tage nogle ekstra prøver af dem. Derudover er det jo en form for kvalitetssikring for selskaberne, at de har adgang til det historiske materiale. 

Nationalt borekernelager 

Det er langtfra alle steder i verden, at myndigheder har gemt borekerner. I Canada er der for eksempel ikke tradition for at gemme kerner, og i Alaska er de først de senere år begyndt at gemme kerner. Sverige er derimod førende på området og har etableret et stort borekernelager ved Moliden, hvor al materiale ikke bare er systematiseret, men også indscannet, så forskere og selskaber over hele verden kan tilgå det historiske materiale online. 

Selvstyret har et ønske om at samle alle borekerner på ét lager, der er større og bedre end det i Kangerlussuaq. Men det indtil videre lange udsigter, da det vil være meget omkostningsfyldt dels at bygge et stort nyt lager, og dels at få samlet alle borekernerne, der ikke kun er placeret i Kangerlussuaq, men også i Nuuk og Narsarsuaq samt på flere af efterforskningsområderne. 

– Man har været forudseende nok i Grønland i forhold til at se, at borekernerne bør opbevares, og at det repræsenterer en værdi for selskaberne. En tommelfingerregel lyder, at et boreprojekt koster 3.000-4.000 kroner per meter, der bores. Så det kan blive til rigtig mange penge. Derudover har borekernerne også en national værdi. Det er jo information om vores undergrund, siger Holger Mortensen.