Hemmeligt årstal

Det var en bemærkelsesværdig udmelding, Kuno Fencker forleden kom med i Inatsisartut. Den efterlod tilhørerne i den tro, at Siumut internt arbejder med en tidsplan for selvstændighed, som endnu ikke er delt med offentligheden. Altså at partiet har fastslået et konkret årstal for, hvornår det bør ske.

- Erfaringen viser, at det tager fire-fem år med forhandlinger om at løsrive sig. Men jeg regner ikke med, at vi skal arbejde fire-fem år. Jeg forventer, at det går lidt hurtigere. Vi har også i Siumut sat en slags årstal på, men det er noget, vi foreløbigt beholder for os selv, lød det fra talerstolen fra Kuno Fencker, som ofte er Siumuts ordfører, når det handler om selvstændighed og forholdet til Danmark.

Udmeldingen fik AG til at kontakte ham:

- Kan du afsløre for os, hvilket årstal der er tale om?

Fencker svarede i første omgang med en kort latter.

- Det kan folk sådan set regne ud i forhold til det, jeg allerede har sagt om sagen, fortsatte han.

- Så kortere tid end fire-fem år?

- Det var i hvert fald den tid, som Hjemmestyrekommissionen og Selvstyrekommissionen brugte på deres arbejde. Og da en ny kommission, der omhandler statsdannelse, kun vil have grønlandsk deltagelse, er det min formodning, at den vil arbejde hurtigere end de to forrige kommissioner. Her var der jo to lande repræsenteret, svarer han.

- Tror du, at folk bliver forskrækket over at høre Siumut tale om så kort en tidshorisont. Det kan virke dramatisk?

- At Siumut lægger planer er jo ikke ensbetydende med, at det bliver sådan. Vi skal forhandle med de andre partier. Og det skal være ordentlige og grundige forhandlinger, svarer Kuno Fencker.

Britisk model?

Siumut-ordføreren har på Forårssamlingen fremsat et forslag om, at Naalakkersuisut i 2025 får etableret et udvalg eller en kommission med det formål at gøre brug af §-21 i selvstyreloven, altså den paragraf, der omhandler Grønlands adgang til selvstændighed.

Forslaget andenbehandles 21. maj og belyses i øjeblikket i Inatsisartuts Lovudvalg.

Kuno Fencker forklarer, at for Siumut indebærer statsdannelse fuld politisk frihed og ansvar for alle områder, der er vigtige for Grønland og dets befolkning.

- Derfor er det afgørende, at det grønlandske folk sammen forbereder indholdet af en eventuel folkeafstemning vedrørende overtagelsen af højhedsretten, forklarer han i beslutningsforslaget.

Ifølge Fencker bør udvalget have som mål at etablere en nutidig, demokratisk og nyskabende form, eksempelvis free association, commonwealth eller en anden form for statssamarbejde med Danmark, »hvis dette under forhandlingerne anses for at være det mest hensigtsmæssige for begge lande og deres folk«, som han udtrykker det.

- Det er ikke meget omtale dit forslag har fået. Det er ellers seriøse sager om landets fremtid. Hvorfor tror du, at folk ikke er så optaget af det?

- Det er nok på grund af fiskeriloven, som optager de fleste i denne tid. Jeg tror måske heller ikke, at folk helt har forstået mit forslag, svarer Kuno Fencker.

- Hvad skal der ske, hvis bloktilskuddet forsvinder?

- Det er derfor, der skal indledes en proces, hvor der laves en overenskomst, så der er en økonomisk ramme for, hvordan samarbejdet skal fungere. Jeg regner stærkt med, at der bliver fundet en mindelig løsning med staten under forhandlingerne. Det handler om at få organiseret det økonomiske, det menneskelige og det politiske, svarer Kuno Fencker.

Han udlægger den grønlandsk-danske historie på denne måde: Først blev Grønland koloniseret af Danmark og siden annekteret, da Grønland i 1953 blev indlemmet i det danske rige uden, at befolkningen blev spurgt om det ved en folkeafstemning.

Juiridisk afklaring

Kuno Fenckers forslag om at aktivere §-21 i selvstyreloven er den seneste uge også blevet draget ind i anden debat i Inatsisartut, nemlig i forbindelse med et forslag om at afskaffe ordningen med grønlandske folketingsmedlemmer.

Her var det Jens-Frederik Nielsen, som talte om den noget løse tidshorisont for statsdannelse:

- Demokraatit ønsker også at opnå politisk selvstændighed. Og vi mener sådan set også, at vi burde være langt mere målrettede i vores bestræbelser herpå. Men vi ser desværre, at den nuværende koalition bliver ved med at udvide den offentlige administration og bliver ved med at øge samfundets driftsudgifter, hvilket alt andet lige bringer os længere væk fra målet om selvstændighed. Der er brug for anden politik, end den der bliver udført af IA og Siumut. Ellers ender det med, at selvstændighed blot er et emne, som vi snakker om, men som vi ikke målrettet handler på, sagde Demokraatits formand fra talerstolen.

Under den debat sagde Kuno Fencker blandt andet.

- Nogle siger, at politikerne kun på skrømt ønsker at blive selvstændige. Det er ikke tilfældet med Siumut. Vi ønsker det i virkeligheden.

Naalakkersuisoq for selvstændighed, Vivian Motzfeldt (S) har stillet et ændringsforslag til Kuno Fenckers forslag, nemlig at Naalakkersuisut fremlægger en juridisk redegørelse over aktiveringen af § 21 i selvstyreloven med belysning af hvert trin i bestemmelsens proces, og at redegørelsen skal tage det eksisterende udkast til forfatning i betragtning.

- Den juridiske redegørelse skal komme med en vurdering af under hvilke rammer en principiel folkeafstemning om Grønlands selvstændighed og statsdannelse kan foregå. Redegørelsen skal omdeles under Inatsisartuts efterårssamling 2024, oplyser Vivian Motzfeldt.