Journalist Erik Holmsgaard, der har arbejdet mange år i Grønland, døde mandag den 28. juli 74-år gammel.
Han sov stille ind på Randers Regionshospital med den nærmeste familie omkring sig, oplyser familien.
Han blev bisat den 7. august fra Skansekirkegårdens Kapel i Hillerød, og hans urne begraves på Nyhuse Kirkegård i Hillerød.
Han blev født den 22. februar 1951 i Nørre Bjert ved Kolding.
Et spændende menneske
En bedømmelse af hans person fra et menneske tæt på ham lyder således:
”Han var ordentlig, loyal, et godt menneske, havde masser af humor. Han var spændende, temperamentsfuld, havde social indignation og blik for, hvordan andre mennesker havde det, havde samfundsindsigt, var vidende, gavmild, passioneret, glad, havde sine meningers mod og var grundlæggende bare et dejligt menneske, der gjorde et stort indtryk på mange mennesker”.
Men vi starter fortællingen om Eriks spændende liv med hans oplevelser i det Grønland, der fyldte så meget.
Indsatsen i Grønland
Erik Holmsgaard blev en skattet medarbejder på Sermitsiaq og var med i udviklingen omkring nyheder på nettet og med til at skabe Grønlands største nyhedssite.
Han kom til Grønland i februar 1997 til en stilling på radioavisen i KNR. Allerede året efter i september 1998 blev han hentet over til Sermitsiaq, der havde bemærket hans kvaliteter som nyhedsjournalist.
Han var en utrolig dygtig journalist, som Sermitsiaq fik stor glæde af. Han tilførte avisen og nettet kvalitet især i forbindelse med dækningen af erhvervslivet.
Desuden var han populær blandt medarbejderne og var tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i flere år indtil 2005.
I 2006 blev han udnævnt til redaktionschef som leder af avisens største redaktion med 10 journalister, og han producerede i de efterfølgende år en række bemærkelsesværdige aviser præget af kvalitet både i opsætning og indhold og nogle gode interessante forsider, som tiltrak læserne.
Ved fusionen med AG i årsskiftet 2009-2010 måtte Sermitsiaq skære ned på sin redaktion og Erik fratrådte i den forbindelse.
Han blev hentet ind som kommunikationschef i Greenland Minerals & Energy, der dengang arbejdede for at åbne en mine med sjældne jordarter på Kuannersuit ved Narsaq, og han arbejdede for dette firma til 2013.
I 2014 blev han ansat som kommunikationskonsulent i Grønlands Erhverv og dækkede erhvervslivets interesser frem til udgangen af 2020.
I den periode skrev han sammen med Finn Jørn Jakobsen den meget interessante og læseværdige bog om nogle af Grønlands erhvervslivs første frontkæmpere blandt andre Anders Brøns, Jens Salling, Povl Brandt, Karl Bejder, Peter Pars med videre: ”Pionerer i Nord”, der blev udgivet af Grønlands Erhverv i anledning af organisationens 50-års jubilæum i 2016.
Vi er alle nomader
I 2021 forlod han Grønland efter 24 hæsblæsende år i den grønlandske medieverden og bosatte sig i Randers. Han beskrev selv sin rejse fra Grønland i et essay i AG og på Sermitsiaq.AG i oktober 2024, som han kaldte ”Vi er alle nomader”.
Han slutter sit essay med: ” Landingen i Kastrup Lufthavn var hård. Grønland var blevet et omdrejningspunkt i mit professionelle og personlige liv. En dannelsesrejse, som havde givet ny indsigt og svar på en række spørgsmål, som jeg i årenes løb havde stillet mig selv.
Men jeg havde altid vidst, at jeg var på gennemrejse. At jeg trods alt kun var en badegæst, som på et tidspunkt måtte gennemføre den vanskelige tilbagevenden til Danmark.
Og det var en stor omvæltning pludseligt at skulle finde sig til rette i et land, som var forandret. Det var lidt af et kulturchok. Det var nemmere at flytte ud end at komme hjem”, fortalte han dengang.
Tiden
før Grønland
Om hans
opvækst og ungdom fortæller familien, at Eriks far, Hans, var bager og konditor
og familien flyttede rundt i hele Danmark efter hans arbejde.
Moderen
hed Ruth og på turen rundt i Danmark fik Erik tre søstre. Da Erik var 11 år,
flyttede familien til Randers, og det var der, at han havde hele sin ungdom.
Han var
også musikalsk, og i gymnasiet spillede han på trommer i et band.
Han gik ud
af gymnasiet kort før, han blev student. Han stak af til Paris for at være med
hos Abbe Pierre - en international klunserbevægelse, der arbejdede med at
hjælpe fattige, hjemløse og flygtninge. Han vendte dog hurtigt hjem og tog på
Herning Højskole. Derefter flyttede han til København.
Erik er
uddannet pædagog, og han arbejdede som socialpædagog på forskellige
institutioner med sårbare unge i 1970’erne og 1980’erne.
Han var
altid meget nysgerrig på verden og meget optaget af samfund og politik. Han var
både politisk aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti og fagligt aktiv i blandt
andet Pædagogernes Landsråd.
Erik fik
en datter Anne Holmsgaard i 1980, og han blev gift i 1982 og skilt i 1987.
Siden fik han en kæreste. Anne blev senere gift og har tre børn.
Bred medieerfaring
Han kunne
lide at skrive, og det havde han altid været god til, så omkring 1988 får han
muligheden for at få ansættelse på Land og Folk. Og det er hans første job som
journalist.
Han
arbejdede på Land og Folk med fokus på arbejdsmarkedet, indtil avisen lukkede i
december 1990.
Selv fortæller
han om tiden, før han kom til Grønland, at han arbejdede for dagblade og
fagblade i Danmark, som informationsmedarbejder i erhvervsorganisationen Danske
Entreprenører (tidligere Entreprenørforeningen) og som udenrigskorrespondent i
henholdsvis Latinamerika og Kina/Sydøstasien for Reuter i London.
Fra 1991
til 1996 var han medindehaver af medievirksomhederne Defacto Kommunikation
A/S og Defactotal Medieselskab I/S. Han supplerede sin uddannelse som pædagog med
kurser i journalistik og med jurastudier ved Københavns Universitet, fortæller
han om tiden før 1997.
Fulgte
sine drømme
Vi har
spurgt datter Anne, hvad hun gerne vil fortælle om sin far. Hun fremhæver hans
mod, og at han turde følge sine drømme.
”Hans
nysgerrighed har altid været enestående og hans drivende kraft, men jeg synes
også, at hans mod til at gribe de muligheder, der bød sig, og at han turde
følge sine drømme, er beundringsværdige. De har bragt ham mange spændende
steder og givet ham mulighed for at tale med mange spændende mennesker - alt
fra guerillakrige i Sydamerika til det ovale værelse i Washington, og fra
Castro til Mandela. Og ikke mindst førte det ham til Grønland. Et land og en
kultur han aldrig blev færdig med at være nysgerrig på”.
Erik
efterlader sig kæreste, datter, svigersøn, tre børnebørn og tre søstre.
Ære
været Eriks minde
