GUX-studerende i Nuuk demonstrerer efter tvangsfjernelse af spædbarn
En gruppe studerende fra GUX i Nuuk planlægger en demonstration på torsdag. Baggrunden er en sag, hvor 18-årige Ivana Nikoline Brønlunds nyfødte datter blev tvangsfjernet kun én time efter fødslen.
Foto: Leiff Josefsen
Endnu et spædbarn blev fjernet fra sin 18-årige grønlandske mor 1 time efter fødslen i Danmark.
Det er ikke i orden, mener GUX-studerende i Nuuk.
Ifølge demonstranterne blev barnet fjernet, fordi myndighederne mente, at moderen ikke var "dansk nok" – på trods af, at hun er grønlandsk og har sin familie i Grønland. Sådan lyder det i et opslag på det sociale medier, hvor gymnasieeleverne har oprettet en begivenhed. Eleverne går på gaden torsdag klokken 15.30.
Arrangørerne peger også på, at sagen blev ført som en foranstaltningskendelse uden samtykke (FKU) kort tid inden, at den danske lov L139 trådte i kraft. Loven skal forhindre denne type indgreb i fremtiden.
– Dette er et overgreb. Dette er uacceptabelt, skriver arrangørerne i et opslag på Facebook.
Demonstrationen organiseres af elever fra GUX i Nuuk.
- Vi kræver retfærdighed, tryghed for børn og respekt for grønlandske familier. Kom og stå sammen med os – sig fra, del budskabet og vær en del af kampen for vores fælles fremtid, lyder det i opslaget.