Gåden kan være løst af danske sprogdetektiver

For omkring 2.000 år siden var byen en af verdens største. 

Der levede 125.000 mennesker. Den var fuld af forskellige folkeslag og sproggrupper. Store, dragende pyramider som i dag er blandt Mexicos største turistattraktioner.

Teotihuacan.

Den mellemamerikanske oldtidsby, der udtales Teo-ti-wa-kan, er en gåde for arkæologer, historikere og lingvister med smag for det mesoamerikanske – det kulturområde, som dækker mest af det nuværende Mexico og nogle af nabolandene.

Modsat andre folkeslag og store byer i Mesoamerika, mayaernes og senere aztekernes, ved vi ikke, hvem teotihuacanerne var. Vi kender heller ikke deres sprog. Nu kan et nyt studie fra Københavns Universitet måske kaste lys over, hvordan borgerne i byen talte.

- Vi har kunnet identificere mange forskellige kulturer i Teotihuacan. Men vi har ikke vidst, hvad hovedkulturen i byen var, siger Christophe Helmke, der er lektor og arkæolog på Københavns Universitet og er en af forfatterne til et nyt studie om det tabte skriftsprog, til Videnskab.dk.

Mysteriet om den ældgamle by har været genstand for et hav af videnskabelige teorier. Nogle forskere har ment, at Teotihuacan var et utopisk socialt eksperiment, hvor helt grundlæggende dele af samfundet har manglet - såsom skriftsprog.

Magnus Pharao, der er medforfatter til det nye studie, mener dog nu at have bevist, at Teotihuacan faktisk havde et skriftsprog.

- Jeg tror, det kan være svært for nogen at forstå, at der er tale om et skriftsprog, fordi det ikke ligner vores skriftsprog, siger Magnus Pharao, der er lektor og lingvist på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

- Det skal mere sammenlignes med egyptiske hieroglyffer.

Men blandt forskere på området er der uenighed om konklusionen.

Sproglig forfader til aztekerne

Teotihuacan fungerede som hovedstad for et mægtigt imperium fra omkring år 0 til omkring år 600 efter vores tidsregning. Hvordan og hvorfor byen kollapsede, kan forskerne ikke blive enige om. Flere hundrede år efter kollapset vandrede et helt andet folk, som talte sproget nahuatl, rundt i Mesoamerika. De begyndte at bygge byer og grundlagde i 1300-tallet det, som blev til det aztekiske imperium. Aztekerne fandt den mystiske oldtidsby, som de kaldte for Teotihuacan - der hvor solen blev til. De blev dybt fascineret af byen, og den fik en stor betydning for aztekernes kultur.

Det er i hvert fald sådan, historien går.

Men ifølge de to københavnske forskere er de to højkulturer formentlig langt tættere beslægtet. Aztekerne vandrede ikke bare tilfældigt rundt i junglen og ‘fandt’ Teotihuacan, mener de.

Teotihuacans sprog ligner en slags sproglig forfader til senere sprog, blandt andet aztekernes nahuatl. Aztekernes forgængere kan derfor have været del af hovedkulturen i Teotihuacan, lyder teorien.

- Det vil betyde, at aztekernes forfædre har været i Mesoamerika langt tidligere, end man havde troet, siger Magnus Pharao og peger på, at der altså er en nærmest lige linje fra Teotihuacan til aztekerne.

Puslespil med oldtidstegn og glemte ord

Den nye og ifølge forskerne selv potentielt kæmpestore opdagelse hviler på en rekonstruktion af aztekernes sprog nahuatl. Magnus Pharao har genskabt aztekernes sprog, som det formentlig lød for mere end et årtusind siden. Det gav forskerne ursproget proto-corachol-nahuatl. Sådan som sproget har lydt og været brugt for de udvandrere, der forlod Teotihuacan og i mange hundrede år migrerede rundt, inden de blev til aztekere.

Proto-sproget har forskerne brugt til at tyde de få eksempler på skriftsprog fra krukker, vægmalerier og andet, som arkæologer har fundet i Teotihuacan.

Men ikke alle er overbeviste af danskernes arbejde.

Kritikere maner til besindighed

I tidsskriftet Current Anthropology, der har udgivet studiet, giver ti uvildige eksperter kommentarer til studiets fund. Og dommen er blandet. Blandt fire af de mere kritiske eksperter finder vi den amerikanske sprogforsker Lyle Campbell fra University of Hawai'i Manoa. Han afviser, at der kan sættes to streger under, at sproget i oldtidsbyen skulle være fundet med danskernes studie.

Lyle Campbell, der er professor emeritus, fremhæver, at metoden bygger på meget få og tvetydige tegn, og at forskerne samtidig overser andre mulige forklaringer. For eksempel at skriften kunne være baseret på helt andre sprog i området.

En anden af kritikerne er Gordon Whittaker, professor i aztekisk skrift ved det tyske Universität Göttingen. Han anerkender, at studiet er interessant, men han mener i det store hele ikke, at forskningen bidrager med nyt.

Til gengæld er fire af ekspertkommentarerne overvejende positive og to neutrale.

En af de positivt stemte forskere hedder hedder Davide Domenici. Han er antropolog og arkæolog tilknyttet University of Bologna og skriver, at de danske forskere tager forskningen på området til et helt nyt niveau.

- En uundgåelig reference i enhver fremtidig diskussion af den fascinerende Teotihuacan-skrift, kalder han danskernes arbejde.

Nye standarder

De to danskere tager den blandede modtagelse af deres forskning med ro.

Magnus Pharao er med på, at deres studie hviler på arbejde fra andre forskere. Men deres analyse er af højere kvalitet end de foregående, og det sætter nye standarder for fremtidige tolkninger.

- Der er andre forskere, som vil teste andre tolkninger af skriftsproget. Det, vi siger med det her studie, er, at deres læsninger skal være af samme kvalitet, siger Magnus Pharao.

Samtidig medgiver de, at det endnu ikke er muligt, at slå to fede streger under, at teotihuacanernes skriftsprog endegyldigt er fundet og nu kan kortlægges til punkt og prikke.

For nu mener Pharao og Helmke, at deres forskning er det bedste bevis for, at Teotihuacan havde et skriftsprog, og at det skriftsprog var tæt beslægtet med aztekernes.

Skulle de kritiske kollegaer komme med bedre hypoteser og fortolkninger til at kortlægge det glemte skriftsprog, er der rigeligt med arbejde at tage fat på:

- Der er omkring 12 skriftsprog i Mesoamerika. Blot tre af dem er dechifreret, så der er stadig mange tilbage, siger Christophe Helmke med henvisning til, at mayaernes og aztekernes skriftsprog er opklaret, og at de er nu godt i gang med teotihuacanernes.

Størstedelen af de mesoamerikanske skriftsprog forstår vi stadig ikke.