Fra fødestue til Inatsisartut-sal

Fra Sana til salen

Jeg var i Nuuk på Sana hos min kæreste, da telefonen ringede den 18. september: Nu skulle jeg ind i Inatsisartut som suppleant. Jeg var rejst hertil 9. september i forbindelse med fødslen – med en kuffert til cirka 12 dages tøj – og pludselig sad jeg i mødesalen. Det gik stærkt.

Første dag i salen

Første gang jeg kom ind i mødesalen, var bare for at se den. Dagen efter fik jeg min stol – og min første tur på talerstolen. Jeg nåede knap at finde ud af, hvor man trykker på mikrofonen, før jeg stod der og talte.

Naleraq som familie

I Naleraq-gruppen føles det som at være en del af en familie. Alle hjælper alle – fra himmel til jord. Jeg blev taget imod med åbne arme, og jeg er dybt taknemmelig for det stærke sammenhold og den gode ledelse fra både Pele Broberg og Jens Napaattooq.

Grønlandsk proviant i bagagen

Da jeg pakkede til Nuuk, tog jeg lidt af Nordgrønland med: hellefisk, tørret kød, mattak og kager. Det smager af hjem, og det holder én oppe i travle dage på kontoret. Man skal huske, hvor man kommer fra.

Politik – og virkelighed

Jeg er ny i politik, men vant til at have hænderne nede i maskinrummet – jeg er flymekaniker, så jeg troede egentlig, jeg kendte til turbulens. Men i politik kan det også ryste én. Nogle siger ét, når mikrofonen er slukket, og noget helt andet, når den er tændt. Det har været en øjenåbner.