Forsvarets soldater på rekognoscering ved Buksefjordsværket

Flyvevåbnets EH101-helikopter sætter landingshjulene i det åbne terræn ved Buksefjorden. Med rotorbladene stadig snurrende i det arktiske sommersolskinsvejr springer 15 soldater, iført kamouflage, ud med rygsæk og gevær – klar til indsats. Forrest går kaptajn Youkhanis, der leder sine tropper ud på mission i det arktiske landskab.

– Vi er sat af med helikopter, udstyret med det, vi kan bære i rygsækken. Det her er ikke noget, man bare lige gør, siger kaptajn Youkhanis med fast stemme. Han er kompagnichef og leder tropperne gennem en opgave, der kræver både skarp dømmekraft og benhård fysik.

Buksefjordsværket leverer strøm til Nuuk – det er en livsnerve i det grønlandske samfund. Derfor er det nu blevet centrum for en øvelse, hvor både Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Arktisk Kommando indgår i et sjældent samspil.

En styrke på omkring 100 soldater er i gang med at afprøve deres færdigheder i et af verdens mest ufremkommelige områder. I denne mission skal 60 soldater på øvelse ved Buksefjordsværket, mens andre sendes på mission ved Polar Oil ved Nordafar.

Soldater til fods i fjeldet 

I en tid, hvor moderne krigsførelse ofte forbindes med droner og pansrede køretøjer, er det en særlig disciplin, der udspiller sig i det grønlandske fjeld. XIII Lette Infanteribataljon er specialiseret i at operere uden køretøjer. Som kaptajn Youkhanis formulerer det:

– Vi er skabt til det her. Vi bærer alt, vi har brug for, på ryggen – og det er alt, vi behøver, siger han og bevæger sig hen mod vandkraftværket, mens soldaterne spreder sig i terrænet.

Soldaterne er i gang med at etablere patruljer, observationsposter og adgangskontrol. Intet sker tilfældigt. Første skridt er at forstå området – og det starter med rekognoscering, det militære ord for systematisk udforskning af terræn og omgivelser.

– Vi indsamler oplysninger. Vi skal vide, hvor vi kan bevæge os, hvor en modstander kunne tænkes at komme fra, og hvordan vi bedst sikrer værket. Det kræver samarbejde med dem, der arbejder her til daglig – de kender terrænet bedre end nogen anden, siger kaptajnen.

Terrænet er fjenden 

Den største udfordring er ikke en fjendtlig styrke, men naturen selv. Buksefjordens fjelde, stejle skråninger og vejrlige luner gør det vanskeligt overhovedet at komme frem – og næsten umuligt at bruge de sædvanlige redskaber.

– Vi kan ikke trække på andre end os selv. Det eneste, vi har, er os selv – og dét, vi har på os. Derfor træner vi fra første dag i at kunne klare os selv. Det er vores DNA, forklarer en menig soldat.

Koordination og læring 

Soldaternes indsats i Buksefjorden er ikke bare en militærøvelse. Det er også en måde at forberede Forsvaret på en øget tilstedeværelse i Arktis – i tæt koordination med de grønlandske myndigheder.

I samme periode skulle tropperne også operere ved Godthåbshallen i Nuuk og ved Polar Oil ved Nordafar. Målet er at afprøve evnen til at beskytte kritisk infrastruktur i Grønlands spredte og svært tilgængelige områder. Samtidig deltager elever fra Arktisk Basisuddannelse og får konkret erfaring i samarbejde med professionelle soldater.

Mere end en øvelse 

For kaptajn Youkhanis og hans folk handler det ikke kun om træning. Det handler om at kunne rykke hurtigt og effektivt ud, hvis en reel trussel skulle opstå.

– Den opgave, vi løser her, er ikke bare teoretisk. Installationer som denne er afgørende for, at hverdagen i Grønland fungerer. Vores tilstedeværelse er en garanti for, at dét kan fortsætte – også hvis nogen prøver at true det, siger kaptajn Youkhanis.

Og så trækker soldaterne videre. Uden motorstøj. Uden fanfare. Soldater til fods med rygsække, vågenhed og vilje – i det stille, barske landskab, hvor hvert skridt tæller.