Forsker: Grønland udstiller dansk magtesløshed

Seniorforsker Ulrik Pram Gad har analyseret forløbet omkring en arktisk strategi og udpegningen af en arktisk ambassadør. En proces der tog mere end tre år, fordi Grønland insisterede på at have sin udenrigspolitiske strategi på plads først. 

- Ventetiden har demonstreret Grønlands magt for både Danmark og omverdenen, konkluderer forskeren.

- Det har fremstået tiltagende pinligt for Danmark, at man ikke har kunnet stå frem med en politik for en region, man selv har udpeget som et centralt nærområde. Skiftende danske udenrigsministre har bidraget til selvpineriet ved at understrege vigtigheden af det manglende dokument, skriver Ulrik Pram Gad.

Smerteligt tydeligt

Han fastslår, at “Grønlands arbejde med sin udenrigspolitiske strategi og helt særligt ventetiden har gjort det smerteligt tydeligt, at Danmark ingen legitimitet har i Arktis uden Grønland, og at Grønland er den eneste grund til, at Danmark overhovedet har en rolle at spille i Arktis”.

Han påpeger, at processen ikke har været uden risici og nævner to ting.

- For det første risikoen for at forhale processen så meget, at andre lande og mulige samarbejdspartnere ville begynde at se Grønland som en useriøs partner. Mistænke Grønland for at mangle evnen til overhovedet at formulere en strategi og navigere i det diplomatiske spil internationalt.

Gevinster

- For det andet risikoen for at den arktiske strategi og den arktiske ambassadør, som har været taget gidsel i processen, ville miste sin værdi. Det kunne meget vel være sket – og det kan nå at ske endnu. Arktisk Råd har ligget i koma siden Ruslands invasion af Ukraine. Hvis rådet afgår ved døden, inden formandskabet overgår til Danmark i maj 2025, er det knapt så vigtigt at have en arktisk strategi. Og ret meningsløst at have en arktisk ambassadør. Så havde Grønland stået tilbage uden at have vundet noget ved sin strategiske langsommelighed.

Forskeren understreger imidlertid, at Grønland har høstet en række gevinster.

Læs Ulrik Pram Gads indlæg her