Fem bygder står uden kommunefogeder

Medlem af Inatsisartut, Knud Mathiassen fra Naleraq har stillet en række spørgsmål til Naalakkersuisut om kommunefogeder:

- Det er vigtigt, at borgere i bygder uden kommunefoged føler sig trygge. Derfor er det også vigtigt, at borgerne ved, hvad der skal ske, hvis en alvorlig situation opstår og der bør derfor ske en større oplysning omkring dette, er hans begrundelse.

Politiet er til stede i hele landet

Til spørgsmålet om, hvilke beredskabsplaner der er for bygder der ikke har kommunefogeder oplyser Grønlands Politi, at politikredsens beredskabsplaner er nationale og landsdækkende, hvorfor der ikke skelnes imellem bosteder og/eller bygder med eller uden kommunefoged. 

- Hvis der opstår en politimæssig opgave i et bosted eller en bygd, hvor der enten ikke er en kommunefoged, eller hvor den stedlige kommunefoged er bortrejst eller er indisponibel i øvrigt, vurderes denne på baggrund af den konkrete situation, og der kan herefter disponeres forskelligt afhængigt af situationens alvor og behov. 

Kan nå frem til bygder med kort varsel

- Grønlands Politi er til enhver tid klar til en grundig vejledning med forholdsordre til borgeren. Vejledningen kan omfatte, hvad borgeren kan forvente af politimæssige dispositioner og tidshorisont, samt indeholde en forholdsordre afhængigt af situationens art og alvor. 

Det kan eksempelvis være en vejledning i proceduren og sagsgangen i en anmeldt sag eller en vejledning i, hvordan borgeren skal sørge for egen sikkerhed i en alvorlig situation, indtil politiet kommer frem. 

Grønlands Politi har ligeledes et godt samarbejde med de øvrige myndigheder, som kan bistå ad hoc. Derudover har Grønlands Politi et beredskab, der er gearet til, at der kan sendes ressourcer og kompetencer ud til både bygder og bosteder med kort varsel. 

Beredskabsplan for Grønland

Beredskabsplanen for Grønland kan benyttes af selvstyremyndigheder, kommunale myndigheder og rigsmyndigheder. Overordnet set er der på det beredskabsmæssige område en opdeling af opgaverne mellem grønlandske myndigheder og rigsmyndigheder. 

De grønlandske kommuner driver redningsberedskaberne og har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, eller ved overhængende fare herfor på land. 

Derudover varetager sundhedsvæsnet det sundhedsfaglige redningsarbejde (MEDEVAC). 

Grønlands Politi varetager opgaver i henhold til politiloven. Ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR) i Grønland påhviler Grønlands Politi og Arktisk Kommando. Arktisk Kommando er ansvarlig for SAR uden for basislinjen og Grønlands Politi er ansvarlig for SAR i de lokalefarvandsområder samt SAR til lands. 

Rekruttering og uddannelser har ført til flere kommunefogeder

Naalakkersuisut oplyser, at de er i løbende samarbejde med Justitsministeriet om kommunefogederne. 

På den danske finanslov blev der i perioden 2018-2021 afsat fire mio. kr. i en særlig justitspulje til rekruttering og uddannelse af kommunefogeder. 

- Det resulterede bl.a. i, at der ved afrapporteringen i 2021 var det højeste antal kommunefogeder, siden ordningen blev indført. Midlerne blev øremærket til dette efter ønske fra Naalakkersuisut, oplyser Naalakkersuisoq for Justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen i sit svar. 

Efter puljens udløb blev initiativet videreført i den danske regerings flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023. 

Penge til udredning om kommunefogedernes arbejdsvilkår

I den danske finanslovsaftale for 2024 er der afsat to mio. kr. til en udredning om kommunefogedernes samlede arbejdsvilkår. 

Dette initiativ er også på baggrund af et ønske fra Naalakkersuisut og et udtryk for samarbejdet med den danske regering. Naalakkersuisut har i et brev dateret 21. august 2023 foreslået, at der udarbejdes en analyse af de bosteder, hvortil der er tilknyttet kommunefogedopgaver med henblik på en afdækning af aktuelle og kommende faktorer der påvirker rekrutteringsmulighederne. 

Den demografiske udvikling giver udfordringer

Naaja H. Nathanielsen påpeger, at Naalakkersuisut er opmærksom på at der i disse år sker demografiske ændringer. 

- Det betyder, at befolkningen bliver ældre, og der er færre unge på arbejdsmarkedet. Samtidigt sker der ændringer i bostedernes befolkningstal, og der ses ændringer i kønssammensætningen. Naalakkersuisut har foreslået, at analysen har et særligt blik på de bosteder, der erfaringsmæssigt har haft vanskeligt ved at rekruttere og fastholde kommunefogeder. 

Slutteligt oplyser Naaja H. Nathanielsen i sit svar til Knud Mathiassen, at analysens resultater skal danne grundlag for en drøftelse af kommunefogedordningens fremtid. På den længere bane ser Naalakkersuisut et behov for at drøfte alternative veje med henblik på at sikre retssikkerheden og skabe stabilitet.