Et usikkert investeringsland

Udenlandske investeringer i energi- og råstofprojekter er afgørende for mange lande, der ønsker at bruge deres naturressourcer til økonomisk udvikling. For der skal rigtig mange penge til at finansiere et vandkraftværk eller et procesanlæg.

Men fra et investorsynspunkt er de store projekter sårbare over for statslig indgriben, og mange lande går derfor langt for at sikre, at udenlandske investorer får en fair rettergang i tilfælde af tvister.

Den aktuelle voldgiftssag om Kuannersuit viser nogle af de juridiske og politiske udfordringer i Grønland på vejen mod mere økonomisk og forfatningsmæssig uafhængighed. Det skriver Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i et nyt politisk notat, hvor de også kommer med en række anbefalinger til både Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Juridisk tvist I tvisten om Kuannersuit mener det australske selskab Energy Transition Minerals (tidligere Greenland Minerals), at de med udgangspunkt i deres efterforskningslicens fra 2007 har krav på at modtage en udnyttelseslicens, såfremt deres projekt opfylder alle krævede betingelser. De har derfor anlagt en voldgiftssag mod Danmark og Grønland med henvisning til, at ansvaret for råstofferne var et fælles anliggende i 2007 samt at standardbetingelserne for minelicenser giver mulighed for international voldgift.

På den anden side står Naalakkersuisut og myndighederne, der med en ny lov fra 2021, har afvist projektet, fordi grænseværdierne for uran overskrides. Derudover argumenterer kammeradvokaten, der repræsenterer Danmark og Grønland med, at en voldgiftssag er i strid med retsreglerne i Danmark og Grønland samt i strid med den tvistløsningsklausul, der fremgår af vilkårene for den efterforskningstilladelse, som selskabet var blevet meddelt.

Etablering af grønlandsk voldgiftsret Der er ifølge DIIS tale om et ret komplekst juridisk landskab for udenlandske investorer. Grønland har i vid udstrækning selvstændig myndighed, men i nogle områder er dansk lov stadig gældende. Det skaber usikkerhed, og derfor anbefaler DIIS, at Naalakkersuisut og Inatsisartut undersøger mulighed for at etablere sin egen internationale voldgiftsret. Og derudover på den lange bane - når forfatningsudkastet til en fremtidig uafhængig stat skal revideres - at overveje om fordelene ved at holde en endelig appeldomstol uden for Grønland opvejer ulemperne ved at have en uafhængig domstol i Nuuk.

Ifølge DIIS-forskerne kan det skabe usikkerhed blandt investorer, hvis Grønland alene har sit eget retssystem, og derfor anbefaler de, at højesteret fortsat er i Danmark, som man også ser i flere caribiske stater, der selv efter fuld selvstændighed valgte at beholde det britiske retsudvalg Privy Council i London som sidste appeldomstol.