"Et meget tydeligt signal"

Det vakte international opsigt og rystelser i det nordiske samarbejde, da Múte B. Egede for et år siden gik i rette med, at han som formand for Naalakkersuisut ikke var inviteret med til topmøde i Sverige sammen med de nordiske statsministre.

Signalet fra Múte var ikke til at misforstå.

Múte´s aktion forplantede sig efterfølgende til Nordisk Ministerråd og har fået  betydning for den aktuelle revision af "grundloven" for rådet, den såkaldte Helsingfors-aftale. Et arbejde, som dog ikke er afsluttet endnu.

Men hvad var det egentlig, Múte B. Egede skrev til offentligheden, da han traf sin beslutning i midten af maj 2024.

- Jeg skal meddele, at jeg sætter mit politiske samarbejde på regeringsniveau i Nordisk Råd på pause. Jeg kan ikke forsætte med at deltage ved arrangementer, hvor der en forskelsbehandling.

- Jeg vil selvsagt overveje beslutningen om midlertidigt stop for samarbejdet, såfremt Nordisk Ministerråds Formandskab genovervejer og accepterer, at Grønland deltager på lige vilkår med de andre medlemslande om alle emner – også udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske emner - i alle fora under Nordisk Råd samt, at Nordisk Råd klart tilkendegiver, at der arbejdes aktivt for at fjerne de formelle hindringer for et fuldgyldigt medlemskab for Grønland og andre selvstyrende områder i forbindelse med revisionen af Helsingforsaftalen.

Mute B. Egedes opråb – eller “boykot”, som det blev kaldt i udenlandsk presse – gik ikke stille af.

Og det har sandsynligvis haft betydning for, at Mútes afløser i hjørnekontoret, Jens Frederik Nielsen, blev inviteret til at deltage i dette års sommermøde for de nordiske statsministre. Det fandt sted i sidste uge i finske Pemar (Paimio) samt på det imponerende renæssanceslot Åbo Slott vest for hovedstaden Helsingfors.

Det er Finland, der har overtaget formandskabet efter svenskerne. Af symbolsk betydning vurderes det, at Ålands regeringschef, Katrin Sjögren, var med-vært for det nordiske topmødet sammen med den finske statsminister Petteri Orpo.

Optimistisk

På Færøerne er vurderingen, at det mangeårige ønske om at sidde ved højbords ved alle begivenheder i Nordisk Ministerråd ser ud til at være inden for rækkevidde. Først skal arbejdet med at ændre Helsingforsaftalen dog afsluttes.

Overfor mediet Kringvarp (Færøernes KNR) indikerede lagmand Aksel V. Johannessen, at han er optimistisk:

- At Færøerne er med ved dagens møde (i Finland, red.) er et tegn på, at de nordiske regeringer, som har været opmærksomme på et uafhængigt færøsk medlemskab, har taget den færøske situation i betragtning. Derfor forventer jeg, at arbejdet med at ændre Helsingfors-traktaten vil lykkes, og at Færøerne om ikke alt for lang tid vil blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, udtalte Aksel V. Johannesen til Kringvarp.

Under en presse-pause ved mødet i Finland istemte Mette Frederiksen, at Grønland og Færøerne hører til i Nordisk Råds midte.

- Det er en god beslutning, det føles godt og er et vigtigt budskab, at vi har Grønland og Færøerne med os ved dette møde i dag. Med alt det, der foregår omkring os, er det et meget tydeligt signal, at vi i Norden holder sammen, udtalte Mette Frederiksen til den svenske avis Dagens Nyheter.

Frederiksen har været statsminister siden 2019 og er i Skandinavien den absolut mest erfarne regeringsleder i internationale sammenhænge. Hendes ord har vægt, og hun har ved flere lejligheder udtalt støtte til, at Grønland og Færøerne bliver fuldgyldige medlemmer af Nordisk Ministerråd.

“Meget vigtigt”

Ålands regeringsleder Katrin Sjögren er også tilfreds med, at selvstyreområderne deltog på mødet:

- Det er passende, at alle otte lande er med. Det skal fortsætte på den måde. Man må ikke glemme de selvstyrende lande, det er meget vigtigt, sagde hun i et interview med Ålands Radio.

Svensk TV rapporterede direkte fra begivenheden og deres korrespondent forsøgte at forklare seerne, hvordan opfattelsen af det nordiske samarbejde er skiftet i takt med den anspændte internationale situation, ikke mindst forårsaget af krigen i Ukraine.

- Nordisk samarbejde er lidt på den måde, at det er meget usexet i gode tider, men når der opstår kriser, bliver det sexet igen, sagde korrespondenten og tilføjede om Grønland: - Sidste år, hvor mødet foregik i Sverige, var de autonome områder ikke inviteret, og det udløste ganske meget kritik, forklarede STV-journalisten.

At det nordiske samarbejde er vigtigt – og at regionen er en international spiller – blev betonet af den svenske statsminister Ulf Kristersson.

- Vi er samlet den 12. største økonomi (i verden). Vi har en stor indflydelse på den internationale handel, sagde han på pressekonferencen.

Nitter og Keldsen

Også folk fra det nordiske erhvervsliv var inviteret til at mødes med politikerne under det finske sommermøde, heri blandt Mærsks direktør og Jacob Nitter Sørensen fra Air Greenland og Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

De overordnede temaer for sommermødet var beredskab, sikkerhed og robuste samfund. Før mødet kom Jens Frederik Nielsen med en udtalelse: - Det er vigtigt at udvikle beredskab i de nordiske og arktiske lande. Vores udfordringer er forbundet med de nordiske og arktiske lande, derfor er det vigtigt, at Grønland kan deltage på samme vilkår i drøftelser om nordiske forhold, udtalte han.