Palle Heilmann er en både glad og skuffet mand.
To år er gået, siden han kom ud for en ulykke på sin arbejdsplads, hvor han fik en 800 kilo tung og 2,4 meter høj palle med byggematerialer over sig. Han har følt afmagt og frustration i sin kamp for at få hjælp, anerkendelse og støtte. Nu er der kommet skred i hans arbejdsskadesag, knap en måned efter AG bragte en artikel om Palle Heilmanns ensomme kamp mod systemet.
Palle Heilmann er en både glad og skuffet mand.
To år er gået, siden han kom ud for en ulykke på sin arbejdsplads, hvor han fik en 800 kilo tung og 2,4 meter høj palle med byggematerialer over sig. Han har følt afmagt og frustration i sin kamp for at få hjælp, anerkendelse og støtte. Nu er der kommet skred i hans arbejdsskadesag, knap en måned efter AG bragte en artikel om Palle Heilmanns ensomme kamp mod systemet.
- Jeg er både glad og skuffet over afgørelserne. Jeg kan nu med dokumentation sige, at jeg har en arbejdsskade og jeg har fået tilkendt sygedagpenge, fortæller Palle Heilmann, som siden arbejdsulykken den 16. august 2023 har været igennem hospitalsindlæggelse, evakuering, operationer, genoptræning og utallige henvendelser til kommunen og Center for Arbejdsskade, som er et center under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Danmark, AES.
Afgørelserne fra AES begyndte at tikke ind den 6. august 2025. Det var en afgørelse om, at Palle Heilmann har fået tilkendt sygedagpenge. De to næste afgørelser kom dagen efter som handler om at skaderne var anerkendt som arbejdsskade og at mén efter arbejdsskaden var vurderet til 18 procent. Der står blandt andet i afgørelserne:
PALLE KAN KLAGE
En afgørelse om mén, er en kompensation for de varige gener,
som den tilskadekomne har efter en arbejdsulykke, og vurderes på grundlag af
skadens medicinske art, omfang og konsekvenser for livsførelsen, skriver AES i
en mail til AG. Palle Heilmann sætter spørgsmålstegn ved netop den afgørelse.
AES skriver, at Palle kan klage over den og forklarer:
- Det er vigtigt at holde sig for øje, at det varige mén
ikke er en kompensation for tab af erhvervsevnen. Der træffes således en
selvstændig afgørelse om tab af erhvervsevne senere, hvor der kompenseres for,
hvorledes skaden fremadrettet har forringet den tilskadekomnes muligheder for
at tjene penge ved at kunne arbejde på normal vis. Denne afgørelse kan først
træffes, når tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er afklaret, og sagen er
tilstrækkeligt oplyst. I relation til Palles sag træffes afgørelsen vedr. tab
af erhvervsevne forventeligt i efteråret 2025.
»Vi har anerkendt følgende skade som arbejdsskade: Brud på ankel, ansigtsskelet, den højresidige kæbeben og ribben, højre skulderblad, nakkefraktur«, og »Vi vurderer, at der er årsagssammenhæng mellem de anerkendte skader og dine nuværende gener i form af hovedpine, kognitive gener i form af nedsat hukommelse, sløret syn, kæbesmerter, nakkesmerter, psykiske gener, gener i venstre fodled.«
Jeg er mærket for livet
Palle Heilmann er tydeligt berørt af afgørelserne. Der ligger dog en sort skygge over glæden.
- Jeg sætter spørgsmålstegn ved afgørelsen om størrelsen af mén. Den er sat til 18 procent. Jeg døde ellers. Min kæbe blev smadret og jeg mistede mine tænder. Jeg kan ikke gå langt og jeg kan ikke arbejde mere. Jeg vil have undersøgt, hvorfor mén efter ulykken kun er sat til 18 procent, for jeg tror at det er en fejl.
- Jeg føler, at jeg har tabt. Der er en stor forskel på, hvad jeg var i stand til inden ulykken, og hvad jeg kan i dag. Jeg er mærket for livet, siger Palle Heilmann.
Ifølge afgørelsen er vurderingerne fra AES, baseret på de operationer Palle Heilmann har været igennem og de lægebesøg, han har været til. Palle Heilmann tænker, om der mangler grundigere undersøgelser til brug for vurdering af mén efter ulykken.
- Det er først nu, jeg er i gået i gang med grundigere lægeundersøgelser. Jeg skal til noget scanning senere, siger han.
Palle Heilmann afventer nu kun en enkelt afgørelse, som omhandler tab af erhvervsevne. AES skriver at man kan få erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skaden eller sygdommen er anerkendt som en arbejdsskade, tabet af erhvervsevne skyldes arbejdsskaden, muligheden for at tjene penge ved at arbejde er nedsat på grund af arbejdsskaden og tabet af erhvervsevne er 15 procent eller derover. AES skriver i alle tre afgørelser, at de er dele af flere i Palle Heilmanns arbejdsskadesag, og at AES derfor ikke er færdigt med sagsbehandlingen.
»Vi fortsætter derfor med at behandle din sag, og du kan forvente, at du senest i oktober 2025 får endnu en afgørelse fra os« skriver AES.