På trods af at Hans Enoksen røg til tops i samfundet
og beklædte de vigtigste og mest krævende poster, glemte han aldrig kampen for den lille mand og kvinde –
og den lille bygd. Der var en rød, ubrudt tråd i hans holdninger og værdier, lyder det fra hans politiker-kolleger.
Og det uanset
at det kunne trække op til storm.
På trods af at Hans Enoksen røg til tops i samfundet
og beklædte de vigtigste og mest krævende poster, glemte han aldrig kampen for den lille mand og kvinde –
og den lille bygd. Der var en rød, ubrudt tråd i hans holdninger og værdier, lyder det fra hans politiker-kolleger.
Og det uanset
at det kunne trække op til storm.
I hans første AG-interview efter at være blevet valgt til
Inatsisartut i marts 1995 (altså for 30 år siden) blev tonen allerede slået an:
- Hvis Lars-Emil Johansen vil spørge mig direkte, hvilke udvalgsposter jeg vil
vælge, vil jeg med det samme svare ham: bygdeudvalget.
Der var ingen andre “bygderepræsentanter” i Inatsisartut,
da den 39-årige handelsforvalter blev valgt i foråret 1995. Men han strøg ind
med 339 personlige stemmer, selvom der kun boede 120 mennesker i hjembygden Itilleq.
Med den aldrig svigtende energi og talelyst, som kendetegnede hans politiske virke,
tog han kampen op mod modkandidaterne – og tabte sig seks kilo undervejs i
valgkampen, fortalte han i AG-interviewet (marts 1995), hvor han også flere gange gentog sin mission.
- Jeg vil garantere for, at jeg vil være bygdernes talerør
i landstinget.
Og sådan blev det.
En kamp, han sammen med andre
mærkesager - ikke mindst fangernes og fiskernes vilkår - var klar til at fortsætte på denne Efterårssamling.
Store dele af Inatsisartut-åbningen fredag var præget af hans bortgang, som omtalt her på hjemmesiden. Formand
for Inatsisartut Kim Kielsen (S) var bevæget, da han bad om et minuts stilhed.
En gribende stund, som befolkningen kunne følge med i via tingets tv-streaming.
- Han døde natten til torsdag her i Nuuk,
hvor han var rejst til for at deltage i indeværende samling. Hans død har berørt
os alle dybt, sagde Kielsen.
Stort savn
Erik Jensen, der lige som Kielsen og Enoksen har været
formand for Siumut, tog også ordet:
- Vi har mistet en god og respekteret
kollega, som vi vil savne meget, sagde han.
Partifælle Jens Napaattooq nævnte Enoksens indsats for Grønland
og grønlænderne. En indsats, der har haft selvbestemmelse som omdrejningspunkt.
- Hans ånd lever videre, sagde Napaattooq.
Det var ifølge Kielsen en dag præget af mest sorg, mens også
en insisterende arbejdsglæde, fordi Inatsisartuts åbning altid er en
stemningsfuld markering af demokratiets styrke og værdi. Kielsen mindede om, at
meningsforskelle er naturlige, men det er bedre at søge samarbejde i stedet for
splid.
- I en tid med store udfordringer har vi ikke brug for
splittelse, bemærkede han, som en indledning til de kommende 10 ugers intense parlamentsarbejde.
Generations-løftet
Det var Jens-Frederik Nielsen (D) første åbningstale som
formand for Naalakkersuisut, og han kom omkring alle de mest
presserende emner i sin debut. Også han lagde ud med at mindes “en af vores lands sønner”.
- Hans Enoksens arbejde var kendetegnet ved loyalitet, et
godt humør og en gedigen trofasthed. Mine tanker går til Hans’ enke hans børn,
børnebørn og oldebørn.
Herefter gled talen over i en politisk vejrudsigt for de
kommende måneder. Nævnt blev både de internationale spørgsmål og de borgernære,
herunder sundhedsvæsenet:
- Vi har mange dygtige og dedikerede medarbejdere. De
skal have en tak for deres indsats. Men de fortjener bedre rammer.
Han understregede, at koalitionen har fokus på, at den økonomiske
situation presser familier:
- Prisstigningerne er båret af udefrakommende forhold
uden for vores kontrol. For mange betyder det, at der må spares på basale ting.
Nogle forældre står med et valg mellem at betale regninger eller give deres
børn mulighed for at dyrke den fritidsaktivitet, de holder allermest af.
- Nogle af vores ældre medborgere mærker uroen, når
indkøbsturen bliver dyrere og dyrere, og pensionen ikke rækker så langt. Det er
vores ansvar som politikere at lette presset dér, hvor vi kan. Vi kan ikke
fjerne alle problemer, men vi kan sikre, at de tiltag vi tager initiativ til,
er til gavn for de fleste og til gene for de færreste, sagde Jens-Frederik
Nielsen.
Han appellerede til samfundssind.
- Vi må og skal være ansvarlige nok til at leve op til
den kontrakt, vi har arvet fra vores forfædre. En samfundskontrakt om altid at
efterlade et bedre samfund til dem, der kommer efter os.
- Min drøm og mit håb er, at vi sammen kan skabe et land,
hvor alle får mulighed for at bidrage. Og hvor alle føler, at deres bidrag
bliver anerkendt. Det er sådan, at vi kan skabe et stærkere Grønland.
