Udfordringerne
med tinglysning i Grønland har stået på i mange år – og det har konsekvenser på
mange måder.
Det er for
eksempel den manglende registrering af ejerforholdene, der nu i årevis har
blokeret for en oprydning på Nordafar ved Nuuk, fordi parterne - det færøske
landsstyre og Naalakkersuisut - ikke har klarhed over, hvem der ejer
bygningerne og derfor er ansvarlige for oprydningsopgaven.
Udfordringerne
med tinglysning i Grønland har stået på i mange år – og det har konsekvenser på
mange måder.
Det er for
eksempel den manglende registrering af ejerforholdene, der nu i årevis har
blokeret for en oprydning på Nordafar ved Nuuk, fordi parterne - det færøske
landsstyre og Naalakkersuisut - ikke har klarhed over, hvem der ejer
bygningerne og derfor er ansvarlige for oprydningsopgaven.
Det færøske
selskab Nordafar gik konkurs i 1989, hvorefter bygningerne blev overtaget af et
grønlandsk selskab, der ligeledes gik konkurs - og nu kan de to parter ikke
blive enige om ansvaret. Den tvist kunne være undgået, hvis der havde været en
reel registrering af ejerskabet og fordringerne - altså en tinglysning.
Det er heller
ikke noget nyt, at man nu vil indføre tinglysning i Grønland. Det har været
diskuteret uden resultat i mange år.
Langvarigt
udvalgsarbejde
Allerede i
1995 blev der nedsat et grønlandsk tinglysningsudvalg. Her diskuterede man
sagen frem og tilbage i årevis – uden at komme med en konkret løsning. I et
svar til Folketingets Grønlandsudvalg den 4. marts 2021, oplyste daværende
justitsminister Nick Hækkerup, at det grønlandske tinglysningsudvalg, som blev
nedsat i 1995, ikke havde været aktivt siden 2017.
Det hedder
videre i justitsministens svar dengang:
Ӂrsagen til,
at udvalget ikke har afsluttet sit arbejde, er primært, at der ikke kunne opnås
enighed om, hvad der i tinglysningsmæssig henseende forstås ved en fast ejendom
i Grønland, og om der bør kunne stiftes pant i brugsret til jord. Udvalget
valgte – så længe der ikke var enighed om disse emner – at udskyde spørgsmålet
om den tekniske løsning til brug for tinglysningen i Grønland.
Justitsministeriet
kan supplerende oplyse, at udvalget ikke var aktivt i 1997 til 2010, dels fordi
udvalgets formand, den daværende landsdommer ved Grønlands Landsret, i en del
af den pågældende periode var medlem af Den Grønlandske Retsvæsenskommission,
dels på grund af arbejdsmængden og personalesituationen i Grønlands Landsret. I
perioden fra 2010 til 2017 var der i følge Justitsministeriets oplysninger kun
sporadisk aktivitet i udvalget.”
Men nu skulle
den altså være god nok. Digital tinglysning er på vej. Men endnu kender ingen
tidsplanen, selv om arbejdet er sat i gang.