En blød modvægt til amerikansk hård magt

Det er første gang, at en fransk præsident besøger Grønland, men ifølge ekspert i fransk kultur, så har Frankrig faktisk en længerevarende interesse i Arktis. Frankrig ser sig selv som en etisk aktør, der ønsker at sætte fokus på oprindelige folks rettigheder, grøn teknologi og fredelig sameksistens i regionen.

Hvilken relation er der mellem Frankrig og Grønland?

– Frankrig har en længerevarende, om end ofte overset, interesse i Grønland, både intellektuelt, videnskabeligt og politisk. Et centralt vidnesbyrd om denne interesse er Jean Malaurie og hans berømte værk ”Les derniers rois de Thulé” (De sidste konger i Thule) fra 1955, der er en etnografisk klassiker, men også et politisk og filosofisk statement. Det har haft enorm indflydelse på fransk opfattelse af Grønland og inuitkulturen. Jean Malaurie så inuitkulturen som symbol på menneskets modstandskraft og kulturelle værdighed, og værket er dybt kritisk over for vestlig dominans og teknologisk arrogance. 

– Jean Malauries arbejde skabte en fransk intellektuel tradition for at betragte Grønland og Arktis mere generelt ikke kun som en geopolitisk eller økonomisk ressource, men som noget, man kunne kalde et særlig ”moralsk rum”. Den franske stat har de seneste årtier forsøgt at positionere sig som en “etisk” aktør i Arktis – det ses blandt andet i Macrons temaer om respekt for oprindelige folks rettigheder, grøn teknologi og fredelig sameksistens i regionen, siger Jørn Boisen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

En symbolsk manifestation 

Hvorfor tror du, at Macron vælger selv at rejse til Grønland og ikke sender en minister?

– Det, at det er præsidenten selv, der kommer, er et af de stærkeste signaler, som Frankrig kan sende. Det betyder noget, og det har stor bevågenhed i Frankrig og Europa. Det viser også, at det ikke så meget drejer sig om konkrete aftaler – så ville en minister eller en diplomat kunne have gjort det mere effektivt – men om en symbolsk manifestation. Derfor er spørgsmålet (i hvert fald fra fransk side) ikke så meget, hvad der kan nås, for der kan uden tvivl ikke nås særlig meget konkret. Det vigtige er simpelthen det faktum, at præsidenten er der.

– Det er første gang, en fransk præsident besøger Grønland, og det i sig selv markerer et brud med tidligere mere passiv holdning. Macron vil gerne vise, at Frankrig (og dermed EU) betragter Grønland og Arktis som et område af strategisk, klimamæssig og geopolitisk betydning.

Et modsymbol til amerikansk eneret

 Hvilke budskaber sender besøget?

– For det første signalerer besøget, at Frankrig og EU bakker klart op om Grønlands og Rigsfællesskabets ret til selvbestemmelse. Grønland er ikke til salg, og det er noget, der betyder noget for Europa.

– For det andet er det en afvisning af enten amerikansk unipolar dominans i Arktis. Macrons tilstedeværelse viser, at Europa ikke uden videre vil overlade Arktis til amerikanske sikkerhedsinteresser alene.

– For det tredje placerer det EU som en ‘blød’ modvægt til amerikansk ‘hård’ magt, mere partnerskab end dominans. Det er ikke en provokation, men et modsymbol til amerikansk eneret, siger Jørn Boisen.